(3) Forpligtelsen i henhold til artikel 18, stk. 4, i direktiv (EU) 2021/555 med hensyn til afslag på meddelelse af tilladelser skal forstås således, at det omfatter enhver administrativ eller retslig afgørelse truffet af en offentlig myndighed i en medlemsstat, hvis formål eller virkning er at udelukke en person fra at erhverve eller besidde et skydevåben, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 9 eller 10 i nævnte direktiv, uanset om det sker efter ansøgning om tilladelse, uanset om det drejer sig om bestemte skydevåben, og uanset om ansøgningen fremsættes specifikt i henhold til nævnte direktiv. F.eks. omfatter forpligtelsen et totalforbud mod en bestemt persons erhvervelse eller besiddelse af skydevåben, uanset om denne person tidligere havde ansøgt om tilladelse. Det omfatter også enhver administrativ eller retslig afgørelse om inddragelse af en eksisterende tilladelse eller afslag på at bekræfte, forny eller forlænge en eksisterende tilladelse. I henhold til artikel 18, stk. 4, i direktiv (EU) 2021/555 skal de kompetente myndigheder udveksle oplysninger om alle disse forskellige typer af afgørelser, forudsat at afgørelsen træffes enten af sikkerhedshensyn eller hensyn vedrørende personens pålidelighed.

(4) Artikel 18, stk. 5, i direktiv (EU) 2021/555 pålægger Kommissionen at sørge for et system til udveksling af alle de oplysninger, der er omhandlet i nævnte artikel. Dette vil derfor omfatte et system til udveksling af de oplysninger, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 4, vedrørende afslag på meddelelse af tilladelser.

(5) Bestemmelserne om administrativt samarbejde i artikel 18 i direktiv (EU) 2021/555 om overførsel af skydevåben fra en medlemsstat til en anden er genstand for et pilotprojekt i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012. Informationssystemet for det indre marked, der blev oprettet ved nævnte forordning, kunne også være et effektivt redskab til gennemførelse af bestemmelsen om administrativt samarbejde i artikel 18, stk. 4, i direktiv (EU) 2021/555 vedrørende afslag på meddelelse af tilladelser. Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2021) 3401 gør denne bestemmelse til genstand for et pilotprojekt i henhold til artikel 4 i forordning (EU) nr. 1024/2012. For at beskytte fysiske personers personoplysninger og deres ret til privatlivets fred hedder det i nævnte gennemførelsesafgørelse, at informationssystemet for det indre marked kun vil tillade de nationale myndigheder at kontrollere, om oplysninger vedrørende specifikke fysiske personer indgår i informationssystemet for det indre marked, og ikke at søge efter mere generelle kriterier. Forordning (EU) nr. 1024/2012 indeholder også specifikke beskyttelsesforanstaltninger vedrørende adgang til og behandling af personoplysninger i informationssystemet for det indre marked, f.eks. reglerne i artikel 9, stk. 4, der kun giver adgang på "need-to-know"-basis. Informationssystemet for det indre marked bør derfor udpeges som det system, der skal anvendes af medlemsstaternes kompetente myndigheder til at udveksle oplysninger vedrørende afslag på meddelelse af tilladelser, og der bør fastsættes nærmere bestemmelser for en sådan informationsudveksling.

(6) For at undgå en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for medlemsstaterne bør de nærmere bestemmelser for informationsudveksling via informationssystemet for det indre marked, som er fastsat i denne forordning, kun gælde for afgørelser om afslag truffet af nationale administrative eller retslige myndigheder på eller efter datoen for anvendelsen af denne forordning.

(7) For at de berørte personers databeskyttelsesrettigheder kan respekteres, bør de oplysninger, som en kompetent myndighed skal indlæse i informationssystemet for det indre marked, begrænses til det minimum, der er nødvendigt for, at de kompetente myndigheder i andre medlemsstater kan kontrollere, om en bestemt person er eller har været genstand for en afgørelse om afslag af hensyn til sikkerheden eller personens pålidelighed. Oplysningerne bør derfor kun omfatte personoplysninger som f.eks. navn, fødested og fødeland samt nationalitet.

(8) For at beskytte fysiske personers personoplysninger og deres ret til privatlivets fred bør der i informationssystemet for det indre marked heller ikke registreres oplysninger om de specifikke årsager til, at en afgørelse om afslag blev truffet. Navnlig bør oplysninger om en persons straffeattest eller helbredstilstand eller psykologiske status ikke registreres i informationssystemet for det indre marked. Hvis en kompetent myndighed i en medlemsstat har brug for yderligere oplysninger om årsagen til en afgørelse om afslag truffet i en anden medlemsstat, kan denne kontakte den relevante myndighed i den anden medlemsstat uden for informationssystemet for det indre marked ved brug af passende kommunikationsmidler og i overensstemmelse med den relevante databeskyttelseslovgivning. Med henblik herpå bør medlemsstaterne, når de registrerer en afgørelse om afslag i informationssystemet for det indre marked, anføre navn og kontaktoplysninger for den administrative eller retslige myndighed, der har truffet afgørelsen om afslag, og, hvis det er tale om en anden myndighed, navn og kontaktoplysninger for den myndighed, der kan kontaktes af de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, når de anmoder om yderligere oplysninger om afgørelsen om afslag.

(9) Afslag bør registreres i informationssystemet for det indre marked, selv om de kan gøres til genstand for administrativ eller retslig prøvelse. Hvis en afgørelse om afslag annulleres eller på anden måde anses for at være ugyldig, efter at oplysninger om den er blevet indlæst i informationssystemet for det indre marked, bør den relevante myndighed være forpligtet til at fjerne oplysningerne vedrørende det pågældende afslag, senest 30 kalenderdage efter at afgørelsen om afslag blev annulleret eller fundet ugyldig.

(10) For at sikre, at oplysningerne i informationssystemet for det indre marked forbliver nøjagtige og fuldstændige, bør medlemsstaterne forpligtes til at ajourføre oplysningerne, når der indtræder en relevant ændring. Hvis f.eks. et forbud med en varighed på fem år efterfølgende blev reduceret til tre år, vil medlemsstaten skulle ajourføre registreringen for at registrere den nye slutdato for forbuddet. I tilfælde af et forbud med en varighed på over 10 år, herunder forbud på ubestemt tid, bør medlemsstaterne også være forpligtet til at gennemgå oplysningerne mindst hvert tiende år og bekræfte, at det fortsat er gyldigt (eller eventuelt ajourføre det).

(11) Det er nødvendigt at fastsætte, hvor længe oplysninger om et givet afslag skal være tilgængelige for medlemsstaterne i informationssystemet for det indre marked. I forbindelse med dette tidsrum skal der findes den rette balance mellem behovet for at gøre informationsudvekslingssystemet så effektivt og nyttigt som muligt for medlemsstaterne og behovet for at beskytte fysiske personers personoplysninger og deres ret til privatlivets fred. Et afslag kan være en simpel, enkeltstående afgørelse om afslag på en ansøgning om tilladelse, som giver ansøgeren mulighed for igen at ansøge om tilladelse på et hvilket som helst tidspunkt i fremtiden, eller det kan være en afgørelse med løbende virkning, såsom en afgørelse om afslag, der direkte eller indirekte forhindrer, at ansøgeren på ny ansøger om tilladelse i en bestemt periode, eller en afgørelse, der forbyder en person at besidde skydevåben i en bestemt eller ubestemt periode. Under hensyntagen til den nuværende praksis i medlemsstaterne for de forskellige former for afslag, der kan forekomme, bør der i denne forordning fastsættes bestemmelser om oplysninger om en afgørelse om afslag, der skal være til rådighed i informationssystemet for det indre marked i en periode på 10 år, efter at afgørelsen om afslag blev truffet, i tilfælde af simple, enkeltstående afgørelser eller i en periode på 10 år, efter at afgørelsen om afslag ophørte med at have virkning, i tilfælde af afgørelser med løbende virkning.

(12) Kommissionen bør tage denne forordning op til revision senest to år efter dens anvendelsesdato for at tage hensyn til eventuelle gennemførelsesproblemer, som medlemsstaterne måtte rejse.

(13) Anvendelsen af denne forordning bør udskydes for at give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at indføre de nødvendige procedurer —