– If the threats motivating the re-introduction are foreseeable (e.g. major sporting events, political demonstrations, or high-profile political meetings), the reintroduction of border controls will be limited to 30 days with the possibility to prolong the period for renewable periods of 30 days not exceeding six months in total. The member state in question must notify the other member states and the Commission at the latest four weeks before the planned reintroduction. Shorter periods are possible in specific circumstances.

– The member state will need to provide all relevant information about the scope and duration of the re-introduction, and the reasons for doing so. The Commission can issue an opinion on the notification, which can result in consultations between member states and the Commission.

Second case: Urgent cases

– In urgent cases (e.g. terrorist attack), the re-introduction may be effected immediately. In these cases, the reintroduction of border controls will be limited to
10 days with the possibility to prolong the period for renewable periods of 20 days not exceeding two months in total.

ii) Specific measures in case of serious deficiencies related to the external border controls Third case: Persisting serious deficiencies at external borders

– Where an evaluation report under the Schengen evaluation mechanism (see a) identifies serious deficiencies in a member state in carrying out external border controls, the Commission may recommend to the member state concerned the deployment of European Border Guard teams in accordance with the Frontex regulation and/or the submission of its strategic plans to remedy the situation.

– Where an evaluation report under the Schengen evaluation mechanism (see a) concludes that a member state was seriously neglecting its obligations putting the overall functioning of the area without internal border controls at risk, and where the Commission finds that after three months this situation persists, the Council may on the basis of a Commission proposal recommend for one or more specific member states to reintroduce border controls at all or specific parts of the internal borders. As under the first and the second cases described above, the serious deficiency related to external border controls have to constitute a serious threat to public policy or internal security. The reintroduction of border controls in this case will be limited to six months with the possibility to prolong the period for renewable periods of six months not exceeding two years in total.

– Such a recommendation can only be adopted as a last resort, and the Council has to take into consideration a number of things, including: whether the reintroduction of border controls is likely to adequately remedy the threat to public policy or internal security; whether the measure is proportionate; whether there are additional technical or financial support measures, including through Frontex, EASO, Europol etc., that could remedy the situation.

BAKGRUNN - II (fra Kommisjonens pressemelding 16.9.2011, dansk utgave)

Schengen: Europa-Kommissionen foreslår en EU-baseret tilgang til en bedre beskyttelse af borgernes frie bevægelighed
Bruxelles, den 16. september 2011 – Kommissionen fremlagde i dag forslag om en styrkelse af Schengenområdet for at sikre fri bevægelighed for de hundred tusinder EU-borgere og tredjelandsborgere, der hver dag rejser inden for dette område. Kommissionens forslag tager sigte på en mere effektiv, EU-baseret tilgang til Schengen-samarbejdet. Når der opstår særlige problemer, der sætter hele Schengenområdet under pres, skal der sættes ind over for dem på en effektiv og samordnet måde. Der foreslås et stærkere EU-baseret system til evaluering og overvågning af Schengenreglernes anvendelse og en mere struktureret europæisk beslutningstagning, når der skal åbnes mulighed for en midlertidig genindførelse af kontrol ved de indre grænser i tilfælde af alvorlige trusler mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed.

"Med disse forslag vil vi sikre Schengens fremtid. Vi er nødt til at sikre en sund forvaltning af Schengensamarbejdet med afsæt i klare og gennemsigtige regler for at få systemet til at fungere mere effektivt. Forslagene går ud på at indføre et europæisk beslutningstagningssystem, der kan styrke tilliden mellem medlemsstaterne og gøre Schengenområdet bedre rustet til at klare fremtidige udfordringer og uforudsete begivenheder. Når vi styrker den europæiske dimension, er det for at værne om noget af det mest værdifulde, EU har givet os, nemlig borgernes frie bevægelighed", sagde EU's kommissær for indre anliggender, Cecilia Malmström.

I et område uden indre grænser har enhver trussel mod en enkelt del af dette område direkte konsekvenser for hele Schengenområdet og for hele EU. Det nuværende system, der er baseret på mellemstatslig peer-review med mulighed for, at der på nationalt plan træffes individuelle beslutninger om ekstraordinær genindførelse af kontrol ved indre grænser, har vist sig at være ineffektivt, når det drejer sig om at styrke den gensidige tillid mellem landene i Schengenområdet og værne om retten til at bevæge sig frit inden for et område uden grænsekontrol. Der må gøres mere for at styrke forvaltningen af dette fælles område og yde effektiv støtte til medlemsstater, der stilles over for en kritisk situation.

Sammen med en forklarende meddelelse har Kommissionen derfor vedtaget to lovgivningsforslag, der tager sigte på : 1) at styrke forvaltningen af Schengenområdet og 2) at få indført en europæisk beslutningsmekanisme med henblik på at beskytte den fælles interesse.

1) Styrkelse af forvaltningen af Schengenområdet

De redskaber, vi i dag har til at overvåge området og sætte ind over for svagheder, er ikke tilstrækkelige. De forslag, vi har fremlagt i dag – der er baseret på den reviderede Schengen-evalueringsmekanisme, som Kommissionen foreslog i november 2010 (IP/11/1493) – tager sigte på at erstatte den nuværende mellemstatslige peer-review med en EU-baseret Schengenforvaltning. Der bliver tale om, at inspektionshold bestående af eksperter fra andre medlemsstater og Frontex under ledelse af Kommissionen kan aflægge varslede og uvarslede besøg i en given medlemsstat for at kontrollere Schengenreglernes anvendelse.

Efter hvert besøg skal der udarbejdes en rapport, hvori der peges på alle eventuelle mangler, med klare forslag til, hvordan der kan rettes op på dem, og hvornår det skal være sket. Den pågældende medlemsstat vil så skulle følge op med en handlingsplan for, hvordan den agter at efterkomme disse henstillinger.

En anden vigtig nyskabelse er et "Schengen-sundhedstjek", som skal finde sted to gange om året med en debat i Rådet og Europa-Parlamentet om, hvordan Schengenområdet fungerer, på grundlag af en oversigt fra Europa-Kommissionen.

2) En EU-baseret beslutningsmekanisme for at værne om det fælles gode

Under de nuværende regler, som giver mulighed for at rejse uden pas i 25 europæiske lande, har de nationale myndigheder mulighed for ekstraordinært og midlertidigt at genindføre grænsekontrol i tilfælde af en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller interne sikkerhed. Det er imidlertid Kommissionens overbevisning, at eftersom sådanne foranstaltninger har indvirkning på hele Schengenområdet, bør muligheden for at genindføre kontrol ved de indre grænser håndteres på europæisk plan på en gennemsigtig, konsekvent og effektiv måde.

De forslag, vi i dag har fremlagt, vil sikre, at der er en samordnet EU-tilgang til beskyttelse af hele Schengenområdets funktion og integritet. Under den nye ordning skal beslutninger om genindførelse af kontrol ved indre grænser i forbindelse med forudsigelige begivenheder (som f.eks. en vigtig sportsbegivenhed eller et større politisk arrangement) træffes på europæisk plan efter forslag fra Europa-Kommissionen baseret på et "kvalificeret flertal" blandt medlemsstaternes eksperter. Sådanne beslutninger vil kunne træffes med de samme begrundelser som i dag, nemlig at foranstaltningen er nødvendig for at imødegå en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller interne sikkerhed. Som hovedregel vil der da kunne blive mulighed for kontrol ved nærmere fastsatte grænser i 30 dage, med mulighed for forlængelse.

Medlemsstaterne vil fortsat ensidigt kunne genindføre kontrol i uforudsete krisesituationer, som kræver hurtig handling, men kun i højst fem dage, og denne periode kan kun forlænges ved beslutning truffet på EU-plan.

I tilfælde af alvorlige mangler ved anvendelsen af Schengenreglerne, f.eks. hvis en medlemsstat ikke beskytter en del af EU's ydre grænse tilstrækkeligt, kan der iværksættes støtteforanstaltninger, bl.a. teknisk og økonomisk støtte fra Kommissionen, medlemsstaterne, FRONTEX og andre agenturer som Europol eller Den Europæiske Asylstøttemyndighed (EASO). Og hvis de alvorlige mangler til trods herfor varer ved, kan der træffes beslutning om at tillade midlertidig genindførelse af kontrol ved indre grænser. Der er tale om en foranstaltning, der iværksættes som en sidste udvej, og beslutningen herom træffes på EU-plan, således at man undgår ensidige beslutninger truffet af enkelte medlemsstater og i stedet følger en fælles tilgang til beskyttelse af vore fælles interesser.

De nye forslag respekterer i fuldt omfang EU-borgeres og deres familiemedlemmers ret til fri bevægelighed. Kommissionen vil underrette Europa-Parlamentet om udfaldet af de inspektionsbesøg, der foretages inden for rammerne af Schengen-evalueringsmekanismen, og om ethvert skridt, der tages, som kan føre til genindførelse af grænsekontrol.

De initiativer, der blev vedtaget i dag, omfatter:

• En meddelelse ("Forvaltning af Schengensamarbejdet – styrkelse af området uden kontrol ved de indre grænser")

• Et forslag om at styrke Schengen-evalueringsmekanismen (revision af det forslag, der blev fremsat sidste år, se IP/10/1493)

• Et forslag om indførelse af en mekanisme for samordnet genindførelse af kontrol ved indre grænser under ekstraordinære omstændigheder (og ændring af Schengen-grænsekodeksen).

Disse forslag skal nu behandles i Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure (fælles beslutningstagning).