(2) Den finansielle og økonomiske krise har bevirket, at tilliden blandt slutbrugere af finansielle tjenesteydelser, navnlig forbrugere, har været svækket siden 2007. For at genoprette deres tillid til den finansielle sektors soliditet og at bidrage til at forbedre dens praksisser er det derfor vigtigt at øge niveauet af aktiv deltagelse og inddragelse af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser, herunder detailinvestorer, sparere, forsikringstagere, pensionskassemedlemmer og pensionsmodtagere, individuelle aktionærer, låntagere og SMV'er, samt aktører, der repræsenterer deres interesser, i Unionens og i andre relevante multilaterale instansers politikudformning i den finansielle sektor.

(3) For at nå disse mål i forlængelse af et tværpolitisk initiativ fra Europa-Parlamentets side iværksatte Kommissionen i slutningen af 2011 et pilotprojekt, der skulle yde tilskud til at støtte udviklingen af et finansielt ekspertisecenter til gavn for forbrugere, andre slutbrugere og aktører, der repræsenterer deres interesser, for at styrke deres evne til at deltage i Unionens politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser og til at fremme udviklingen af et modstandsdygtigt banksystem. De vigtigste politikmålsætninger var at sikre, at Unionens beslutningstagere, når de iværksætter ny EU-ret, får kendskab til andre synspunkter end dem, som fagfolk i den finansielle sektor fremfører, at sikre, at forbrugerinteresser og interesser for andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser bliver bedre afspejlet i ny EU-ret, at sikre, at den brede offentlighed bliver bedre oplyst om vigtige spørgsmål vedrørende finansiel regulering og derved opnår øget finansiel forståelse, og at sikre, at den aktive deltagelse af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens politikudformning på området for finansielle tjenesteydelser styrkes, hvilket skulle føre til en velafbalanceret EU-ret.

(4) Som følge heraf ydede Kommissionen mellem 2012 og 2015 og efter en åben indkaldelse af forslag driftstilskud til to nonprofitorganisationer: Finance Watch og Better Finance. Disse tilskud blev i 2012 og 2013 ydet under et pilotprojekt, der varede i to år, og er siden 2014 ydet i form af en forberedende aktion. Endvidere blev det i 2016 besluttet at yde aktionstilskud i stedet for driftstilskud, da aktionstilskud sikrer bedre kontrol med Unionens budgetudgifter. Da en forberedende aktion kun kan anvendes i op til tre på hinanden følgende år efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (3), er en retsakt nødvendigt for at tilvejebringe et retsgrundlag for finansiering af sådanne aktioner i 2017.

(5) Finance Watch blev oprettet med EU-tilskud i 2011 som en international nonprofitorganisation i henhold til belgisk ret. Dens opgave er at forsvare civilsamfundets interesser i den finansielle sektor. På grund af sine EU-tilskud lykkedes det på kort tid Finance Watch at samle et hold af kvalificerede eksperter, som kunne gennemføre undersøgelser, politikanalyser og kommunikationsaktiviteter på området for finansielle tjenesteydelser.

(6) Better Finance er et resultat af successive omorganiseringer og rebranding af eksisterende europæiske sammenslutninger af investorer og aktionærer siden 2009. Takket være EU-tilskud har organisationen oprettet et finansielt ekspertisecenter, der først og fremmest fokuserer på forbrugernes, individuelle investorers, individuelle aktionærers, spareres og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelsers interesser i overensstemmelse med organisationens medlemsgrundlag og ressourcer.

(7) Evalueringen af pilotprojektet gennemført i 2015 og den efterfølgende forberedende aktion konkluderede, at politikmålsætningerne generelt var blevet opfyldt. Finance Watch og Better Finance har arbejdet på politikområder, der supplerer hinanden, og har haft forskellige målgrupper. Sammen har deres aktiviteter dækket det meste af Unionens politiske dagsorden på det finansielle område siden 2012, og Finance Watch og Better Finance har, i det omfang deres ressourcer har tilladt, arbejdet på at udvide deres aktiviteter med henblik på at have bred geografisk dækning inden for Unionen.

(8) Begge organisationer har tilført merværdi til deres nationale medlemmers aktiviteter og for Unionens forbrugere. Nationale organisationer, der beskæftiger sig med en bred vifte af forbrugerspørgsmål, mangler ofte teknisk ekspertviden inden for politikområder, der specifikt vedrører finansielle tjenesteydelser og den hermed forbundne politiske politikudformning i Unionen. Desuden er der hidtil ikke identificeret andre lignede organisationer på EU-plan. Selv om evalueringen af pilotprojektet viste, at ingen andre ansøgere har reageret på de årlige indkaldelser af forslag foretaget siden 2012, bør programmet oprettet i denne forordning efter udløbet af perioden 2017-2020 åbnes for andre potentielle tilskudsmodtagere, såfremt de opfylder dets krav.

(9) Trods en løbende indsats er det ikke lykkedes for Finance Watch og Better Finance at tiltrække stabil og væsentlig finansiering fra andre donorer, som er uafhængige af den finansielle sektor, og de er derfor fortsat stærkt afhængige af EU-finansiering for at kunne klare sig økonomisk. Medfinansiering fra Unionen er derfor på nuværende tidspunkt påkrævet for at sikre, at de får de ressourcer, der er nødvendige for at nå de ønskede politikmålsætninger i de kommende år, og for at tilvejebringe et stabilt finansielt grundlag for disse organisationer og for deres eksperter og administrative personale, der hidtil har formået at igangsætte deres relevante aktiviteter på kort tid. Det er derfor nødvendigt at oprette et EU-program for perioden 2017-2020 til støtte for Finance Watch's og Better Finance's aktiviteter (»programmet«), der vil supplere tilsvarende politikker, som medlemsstaterne forfølger på nationalt plan. Finansiel stabilitet er af central betydning for at bevare ekspertisen samt for at kunne planlægge projekter i begge organisationer. Organisationerne, der modtager tilskud fra programmet, bør dog sigte mod at øge andelen af finansiering fra andre kilder.

(10) Ved fortsat at finansiere Finance Watch og Better Finance i perioden 2017-2020 efter samme princip som for den forberedende aktion sikres det, at de positive virkninger af disse organisationers aktiviteter, som indtil nu er blevet vurderet, fastholdes. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet bør baseres på de gennemsnitlige omkostninger, som hver tilskudsmodtager rent faktisk har afholdt mellem 2012 og 2015. Unionens maksimale medfinansieringsstats på 60 % bør forblive uændret. I tilfælde af, at programmet og den tilhørende finansiering forlænges efter 2020, og der dukker andre pålidelige aktører op, bør indkaldelsen af ansøgninger åbnes for andre potentielt kvalificerede organisationer, der opfylder kriterierne og bidrager til programmets mål.

(11) Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for hele programmets varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (4), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(12) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til fastlæggelse af de årlige arbejdsprogrammer.

(13) Hvert år inden den 30. november bør hver tilskudsmodtager indsende en beskrivelse af de aktiviteter, der er planlagt for det kommende år for at opfylde programmets politikmålsætninger, til Kommissionen. Disse aktiviteter bør beskrives detaljeret, herunder deres målsætninger, forventede resultater og virkninger, anslåede omkostninger og tidsramme samt relevante indikatorer til vurdering heraf.

(14) Der ydes finansiel støtte i overensstemmelse med betingelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (5).

(15) Senest 12 måneder inden programmets afslutning bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om de resultater, der er opnået med dette program. I evalueringsrapporten bør det vurderes, om programmet skal videreføres efter perioden 2017-2020. Enhver forlængelse, ændring eller fornyelse af programmet efter perioden 2017-2020 bør gøres til genstand for et offentligt udbud med henblik på at udvælge tilskudsmodtagerne.

(16) Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, påvisning og undersøgelse af uregelmæssigheder, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative og økonomiske sanktioner.

(17) Tilskudsmodtagerne bør gøre sig alle bestræbelser på at synliggøre deres aktiviteter i alle medlemsstater. De bør med henblik herpå bestræbe sig på at knytte kontakter med relevante nonprofit-forbrugerorganisationer i hele Unionen og, hvor det er muligt, oversætte oplysninger om deres organisation, medlemskab og aktiviteter og vise disse oplysninger på deres websteder.

(18) For at sikre kontinuiteten i de af tilskudsmodtagernes aktioner, der støttes af EU-midler, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen og anvendes fra den 1. maj 2017.

(19) Målet for denne forordning, nemlig at oprette et EU-program til støtte for særlige aktiviteter, der styrker inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —