EU-henstilling om blandet undervisning hjemme og på skolen i forbindelse med covid-19-pandemien
(Forslag) Rådsrekommandasjon (EU) .../... om blandet læring for inkluderende undervisning af høj kvalitet på primær- og sekundærtrinnet
(Proposal) Council Recommendation (EU) .../... on blended learning for high quality and inclusive primary and secondary education
Dansk departementsnotat offentliggjort 5.10.2021
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsforslaget, dansk utgave)
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Lige adgang for alle til uddannelse af høj kvalitet er afgørende for både økonomiske og sociale fremskridt. Uddannelsespolitik bør give alle borgere mulighed for at udnytte deres fulde potentiale og udvikle deres kompetencer gennem livslang læring. Det er det centrale budskab i følgende: Europa-Kommissionens meddelelse "En europæisk søjle for sociale rettigheder", visionen for et europæisk uddannelsesområde, handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027, Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030), og Rådets konklusioner om lighed og inklusion på uddannelsesområdet for at fremme gode uddannelsesresultater for alle. Set i lyset af de uddannelsesmæssige udfordringer, som er blevet fremhævet under covid‑19-pandemien, er det nu endnu mere presserende at nå dette mål.
(1) Udfordringer, der skal tackles ved hjælp af den foreslåede henstilling
Lukning af skoler og omfattende samfundsrelaterede begrænsninger på grund af covid-19 pandemien har fremhævet eksisterende styrker og svagheder ved undervisning på primærtrinnet og sekundærtrinnet, herunder erhvervsuddannelse. Uddannelsessystemerne har vist en enorm kapacitet til at innovere og anlægge nye tilgange, men også betydelig manglende vilje til at drage fordel af forskellige læringsmiljøer og -værktøjer.
–For de lærende var læringsprocessen ofte langsommere og mindre dybtgående og af og til forsinket. Den blev generelt vanskeligere på grund af den manglende systematiske klasseundervisning og -rytme samt tæt samspil med lærere og andre elever.
–I visse tilfælde blev der gået på kompromis med den fysiske, mentale og følelsesmæssige trivsel, da mange skoler ikke kunne tilbyde strukturerede aktiviteter eller adgang til faciliteter, og børnenes sundhed og motivation afhang af, hvad deres familier og hjemmemiljø kunne tilbyde.
–Mange familier og lærende, navnlig fra dårligt stillede grupper, manglede den kapacitet og de ressourcer, som kræves for kunne modtage undervisning i hjemmet . Dette førte til stor bekymring for elever, som normalt modtog målrettet læringsstøtte i skolen, subsidierede og sunde måltider eller adgang til en række aktiviteter uden for skoletid, herunder fysiske aktiviteter.
–Mange systemer, skoler og lærere var ikke forberedte på sådanne ændringer både med hensyn til digital kompetence og digitale ressourcer, herunder konnektivitet og infrastruktur. Visse lærere på primærtrinnet og sekundærtrinnet berettede om manglende klar vejledning og kommunikation fra offentlige myndigheder. De berettede også om manglende støtte til og uddannelse i tilrettelæggelse af undervisning i en tid, hvor alle, eller de fleste, elever modtog undervisning hjemme.
–Vigtige uddannelsesfagfolk – besøgende specialister, socialarbejdere, undervisre i kulturorganisationer og undervisere og vejledere inden for arbejdsbaseret læring – og deres ressourcer havde ikke længere adgang til skolerne.
–Naturfag, kreative fag og erhvervsuddannelse blev indstillet, da de har brug for adgang til særlige lokaler og laboratorier og særligt udstyr og af tilsyn fra uddannede undervisere, hvilket er af både pædagogiske og sikkerhedsmæssige årsager.
–Skolerne havde svært ved at fastholde de personlige og sociale fordele ved at være en del af et skolefællesskab uden den fysiske tilstedeværelse.
En vision om inkluderende undervisning af bedre kvalitet tilstræbes ikke kun i covid-19-sammenhæng. De aktuelle udfordringer med hensyn til tilrettelæggelse af undervisningen består stadig: skabelse af meningsfuld læring i forskellige miljøer og for lærende af forskellig alder samt med forskellige evner og vilkår, støtte til bred kompetenceudvikling ud fra de lærendes behov for det globale samfund i dag og i fremtiden, fremme af trivslen og støtte til lærere og skoler, så de kan tilpasse og forbedre deres egne organisatoriske og pædagogiske tilgange til gavn for alle lærende. For at imødegå disse udfordringer og forbedre en tilgang med blandet læring kræves det, at hele uddannelsessystemet samarbejder og løbende forbedres.
(2) Målene for den foreslåede henstilling
Denne foreslåede henstilling er et led i den øjeblikkelige reaktion på erfaringerne fra covid-19-pandemien, hvor mange allerede eksisterende udfordringer og uligheder blev forværret og fremhævet. Henstillingen indeholder forslag til foranstaltninger på kortere sigt for at imødegå de mest presserende udfordringer, der er konstateret indtil videre, og for at overvinde virkningerne for den yngre generation. Samtidig vil den skitsere, hvordan man kan kombinere læringsmiljøer og -værktøjer i undervisningen på primærtrinnet og sekundærtrinnet for at skabe mere robuste uddannelsessystemer i overensstemmelse med handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027 og det europæiske uddannelsesområde og bane vejen for opfyldelse af målene for det digitale årti. Det er målet at skabe en inkluderende undervisning af god kvalitet og at forbedre den brede kompetenceudvikling for alle lærende.
Den foreslåede henstilling anbefaler ikke, at underviserens tilstedeværelse i læringen reduceres og opmuntrer ikke til flere timer foran en skærm. Den tilstræber heller ikke, at bøger, papir og blyanter pludselig erstattes af digitale teknologier i undervisningen på primærtrinnet og sekundærtrinnet. Øget anvendelse af platforme og kommunikationskanaler kan øge risikoen for digital træthed og organisatorisk udbrændthed hos studerende, undervisere og forældre. Den foreslåede henstilling har som en del af genopretningen efter covid-19-pandemien snarere til formål at støtte den fortsatte udvikling og forbedring af en velbalanceret skoleuddannelse (både med hensyn til pædagogik og undervisningsmateriale), der fremmer høj kvalitet og inklusion med den yderligere fordel, at den er tilstrækkelig modstandsdygtig til at stå imod og tilpasse sig.
(3) Særlige bestemmelser i henvisningen
Blandet læring er, når en skole, undervisere eller lærende i den formelle uddannelse anvender mere end én tilgang i læringsprocessen:
–en blanding af skolemiljø og fjernundervisning og
–forskellige læringsværktøjer, som kan være digitale (herunder online) og ikkedigitale som en del af læringsopgaverne.
For at sikre en optimal anvendelse af blandet læring skal lærere og lærende have den nødvendige viden samt de nødvendige kompetencer og holdninger og være villige til at anvende passende digitale værktøjer og til at ændre undervisningen. Tilgangen med blandet læring skal også være tilstrækkelig fleksibel, så den kan tilpasses til de lærendes behov, og så underviserne kan anvende den alt efter den givne situation og den enkelte klasse. Tilvejebringelse af forhold, der begunstiger blandet læring, afhænger også af de lærendes ressourcer og skolens organisation, kultur og ressourcer, dvs. adgang til passende, prismæssigt overkommelige og velfungerende miljøer og værktøjer. For at opnå dette fremhæver denne foreslåede henstilling behovet for handling på forskellige niveauer (skolen og dens lokale økosystem, på uddannelsessystemniveau i medlemsstaten eller regionen, støtte på EU-niveau, hvis det er relevant) og ud fra forskellige tidshorisonter: på kort sigt som en øjeblikkelig reaktion på pandemien og på mellemlang sigt ved at anvende denne tilgang til at fremme god og inkluderende uddannelse.
(4) Komplementaritet med andre initiativer
Den foreslåede henvisning er udarbejdet for at supplere andre af Kommissionens initiativer, der imødegår relaterede udfordringer i skoleundervisning, nemlig de initiativer, der er fremlagt i handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027 og initiativet "Pathways to School Success" på det europæiske uddannelsesområde for at hjælpe alle elever med at opnå et grundlæggende færdighedsniveau og gennemføre en uddannelse på højere sekundære trin, dagsordenen for færdigheder for Europa og navnlig Rådets henstilling om erhvervsuddannelse, som foreslår en moderniseret EU-politik for erhvervsuddannelser, herunder digitalisering og anvendelse af blandet læring. Den foreslåede henvisning supplerer også andre initiativer under programmet Erasmus+, herunder Erasmus+-lærerakademier.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Lige adgang for alle til uddannelse af høj kvalitet er afgørende for både økonomiske og sociale fremskridt. Uddannelsespolitik bør give alle borgere mulighed for at udnytte deres fulde potentiale og udvikle deres kompetencer gennem livslang læring. Det er det centrale budskab i følgende: Europa-Kommissionens meddelelse "En europæisk søjle for sociale rettigheder", visionen for et europæisk uddannelsesområde, handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027, Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030), og Rådets konklusioner om lighed og inklusion på uddannelsesområdet for at fremme gode uddannelsesresultater for alle. Set i lyset af de uddannelsesmæssige udfordringer, som er blevet fremhævet under covid‑19-pandemien, er det nu endnu mere presserende at nå dette mål.
(1) Udfordringer, der skal tackles ved hjælp af den foreslåede henstilling
Lukning af skoler og omfattende samfundsrelaterede begrænsninger på grund af covid-19 pandemien har fremhævet eksisterende styrker og svagheder ved undervisning på primærtrinnet og sekundærtrinnet, herunder erhvervsuddannelse. Uddannelsessystemerne har vist en enorm kapacitet til at innovere og anlægge nye tilgange, men også betydelig manglende vilje til at drage fordel af forskellige læringsmiljøer og -værktøjer.
–For de lærende var læringsprocessen ofte langsommere og mindre dybtgående og af og til forsinket. Den blev generelt vanskeligere på grund af den manglende systematiske klasseundervisning og -rytme samt tæt samspil med lærere og andre elever.
–I visse tilfælde blev der gået på kompromis med den fysiske, mentale og følelsesmæssige trivsel, da mange skoler ikke kunne tilbyde strukturerede aktiviteter eller adgang til faciliteter, og børnenes sundhed og motivation afhang af, hvad deres familier og hjemmemiljø kunne tilbyde.
–Mange familier og lærende, navnlig fra dårligt stillede grupper, manglede den kapacitet og de ressourcer, som kræves for kunne modtage undervisning i hjemmet . Dette førte til stor bekymring for elever, som normalt modtog målrettet læringsstøtte i skolen, subsidierede og sunde måltider eller adgang til en række aktiviteter uden for skoletid, herunder fysiske aktiviteter.
–Mange systemer, skoler og lærere var ikke forberedte på sådanne ændringer både med hensyn til digital kompetence og digitale ressourcer, herunder konnektivitet og infrastruktur. Visse lærere på primærtrinnet og sekundærtrinnet berettede om manglende klar vejledning og kommunikation fra offentlige myndigheder. De berettede også om manglende støtte til og uddannelse i tilrettelæggelse af undervisning i en tid, hvor alle, eller de fleste, elever modtog undervisning hjemme.
–Vigtige uddannelsesfagfolk – besøgende specialister, socialarbejdere, undervisre i kulturorganisationer og undervisere og vejledere inden for arbejdsbaseret læring – og deres ressourcer havde ikke længere adgang til skolerne.
–Naturfag, kreative fag og erhvervsuddannelse blev indstillet, da de har brug for adgang til særlige lokaler og laboratorier og særligt udstyr og af tilsyn fra uddannede undervisere, hvilket er af både pædagogiske og sikkerhedsmæssige årsager.
–Skolerne havde svært ved at fastholde de personlige og sociale fordele ved at være en del af et skolefællesskab uden den fysiske tilstedeværelse.
En vision om inkluderende undervisning af bedre kvalitet tilstræbes ikke kun i covid-19-sammenhæng. De aktuelle udfordringer med hensyn til tilrettelæggelse af undervisningen består stadig: skabelse af meningsfuld læring i forskellige miljøer og for lærende af forskellig alder samt med forskellige evner og vilkår, støtte til bred kompetenceudvikling ud fra de lærendes behov for det globale samfund i dag og i fremtiden, fremme af trivslen og støtte til lærere og skoler, så de kan tilpasse og forbedre deres egne organisatoriske og pædagogiske tilgange til gavn for alle lærende. For at imødegå disse udfordringer og forbedre en tilgang med blandet læring kræves det, at hele uddannelsessystemet samarbejder og løbende forbedres.
(2) Målene for den foreslåede henstilling
Denne foreslåede henstilling er et led i den øjeblikkelige reaktion på erfaringerne fra covid-19-pandemien, hvor mange allerede eksisterende udfordringer og uligheder blev forværret og fremhævet. Henstillingen indeholder forslag til foranstaltninger på kortere sigt for at imødegå de mest presserende udfordringer, der er konstateret indtil videre, og for at overvinde virkningerne for den yngre generation. Samtidig vil den skitsere, hvordan man kan kombinere læringsmiljøer og -værktøjer i undervisningen på primærtrinnet og sekundærtrinnet for at skabe mere robuste uddannelsessystemer i overensstemmelse med handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027 og det europæiske uddannelsesområde og bane vejen for opfyldelse af målene for det digitale årti. Det er målet at skabe en inkluderende undervisning af god kvalitet og at forbedre den brede kompetenceudvikling for alle lærende.
Den foreslåede henstilling anbefaler ikke, at underviserens tilstedeværelse i læringen reduceres og opmuntrer ikke til flere timer foran en skærm. Den tilstræber heller ikke, at bøger, papir og blyanter pludselig erstattes af digitale teknologier i undervisningen på primærtrinnet og sekundærtrinnet. Øget anvendelse af platforme og kommunikationskanaler kan øge risikoen for digital træthed og organisatorisk udbrændthed hos studerende, undervisere og forældre. Den foreslåede henstilling har som en del af genopretningen efter covid-19-pandemien snarere til formål at støtte den fortsatte udvikling og forbedring af en velbalanceret skoleuddannelse (både med hensyn til pædagogik og undervisningsmateriale), der fremmer høj kvalitet og inklusion med den yderligere fordel, at den er tilstrækkelig modstandsdygtig til at stå imod og tilpasse sig.
(3) Særlige bestemmelser i henvisningen
Blandet læring er, når en skole, undervisere eller lærende i den formelle uddannelse anvender mere end én tilgang i læringsprocessen:
–en blanding af skolemiljø og fjernundervisning og
–forskellige læringsværktøjer, som kan være digitale (herunder online) og ikkedigitale som en del af læringsopgaverne.
For at sikre en optimal anvendelse af blandet læring skal lærere og lærende have den nødvendige viden samt de nødvendige kompetencer og holdninger og være villige til at anvende passende digitale værktøjer og til at ændre undervisningen. Tilgangen med blandet læring skal også være tilstrækkelig fleksibel, så den kan tilpasses til de lærendes behov, og så underviserne kan anvende den alt efter den givne situation og den enkelte klasse. Tilvejebringelse af forhold, der begunstiger blandet læring, afhænger også af de lærendes ressourcer og skolens organisation, kultur og ressourcer, dvs. adgang til passende, prismæssigt overkommelige og velfungerende miljøer og værktøjer. For at opnå dette fremhæver denne foreslåede henstilling behovet for handling på forskellige niveauer (skolen og dens lokale økosystem, på uddannelsessystemniveau i medlemsstaten eller regionen, støtte på EU-niveau, hvis det er relevant) og ud fra forskellige tidshorisonter: på kort sigt som en øjeblikkelig reaktion på pandemien og på mellemlang sigt ved at anvende denne tilgang til at fremme god og inkluderende uddannelse.
(4) Komplementaritet med andre initiativer
Den foreslåede henvisning er udarbejdet for at supplere andre af Kommissionens initiativer, der imødegår relaterede udfordringer i skoleundervisning, nemlig de initiativer, der er fremlagt i handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027 og initiativet "Pathways to School Success" på det europæiske uddannelsesområde for at hjælpe alle elever med at opnå et grundlæggende færdighedsniveau og gennemføre en uddannelse på højere sekundære trin, dagsordenen for færdigheder for Europa og navnlig Rådets henstilling om erhvervsuddannelse, som foreslår en moderniseret EU-politik for erhvervsuddannelser, herunder digitalisering og anvendelse af blandet læring. Den foreslåede henvisning supplerer også andre initiativer under programmet Erasmus+, herunder Erasmus+-lærerakademier.