Energieffektiviseringsdirektivet (revisjonsforslag 2021)

Tittel

Forslag til europaparlaments- og rådsdirektiv om energieffektivisering (omarbeiding)

Proposal for Directive of the European Parliament and of the Council on energy efficiency (recast)

Del av:

Siste nytt

Statusrapport publisert av Europaparlamentets utredningsavdeling 29.9.2021. Dansk departementsnotat offentliggjort 8.10.2021

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 14.7.2021)

Den europæiske grønne pagt: Kommissionen foreslår en omstilling af EU's økonomi og samfund for at opfylde klimaambitionerne

Europa-Kommissionen har i dag vedtaget en pakke af forslag med henblik på at gøre EU's politikker inden for klima, energi, arealanvendelse, transport og beskatning klar til at reducere nettoemissionerne af drivhusgasser med mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauet. Det er afgørende at opnå disse emissionsreduktioner i det næste årti, for at Europa kan blive verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050 og gøre den europæiske grønne pagt til en realitet. Med forslagene i dag fremlægger Kommissionen de lovgivningsmæssige redskaber til at nå de mål, der er aftalt i den europæiske klimalov, og til grundlæggende at omdanne vores økonomi og samfund for at sikre et retfærdigt, grønt og velstående Europa i fremtiden.

 

Omfattende og sammenhængende forslag

Med de forslag, der fremlægges i dag, vil det blive muligt at fremskynde den nødvendige reduktion af drivhusgasemissionerne i det næste årti. Forslagene kombinerer: anvendelse af emissionshandel i nye sektorer og strammere regler i det eksisterende emissionshandelssystem, øget brug af vedvarende energi, større energieffektivitet, hurtigere udrulning af transportformer med lave emissioner og af infrastruktur og brændstoffer til at understøtte dem, tilpasning af skattepolitikkerne til målene i den europæiske grønne pagt, foranstaltninger til forebyggelse af kulstoflækage og værktøjer til at bevare og øge vores naturlige kulstofdræn.

  • EU's emissionshandelssystem (ETS) sætter en pris på CO2 og sænker hvert år loftet for emissioner fra visse økonomiske sektorer. Ved hjælp af systemet er det lykkedes at nedbringe emissionerne fra elproduktion og energiintensive industrier med 42,8 % i de seneste 16 år. Kommissionen foreslår at sænke det samlede emissionsloft yderligere og øge den årlige reduktionssats. Kommissionen foreslår også en udfasning af de gratis emissionskvoter til luftfarten og en tilpasning til den globale ordning for CO2-kompensation og -reduktion (CORSIA), og den foreslår også at medtage skibsfartens emissioner i EU ETS for første gang. For at løse problemet med manglende emissionsreduktioner inden for vejtransport og bygninger indføres et særskilt nyt emissionshandelssystem for brændstofdistribution til vejtransport og bygninger. Kommissionen foreslår også at øge størrelsen af innovations- og moderniseringsfondene.
  • For at supplere de betydelige klimaudgifter i EU-budgettet bør medlemsstaterne bruge alle deres indtægter fra emissionshandel på klima- og energirelaterede projekter. En særlig del af indtægterne fra det nye system for vejtransport og bygninger bør anvendes til at afhjælpe de sociale konsekvenser for sårbare husholdninger, mikrovirksomheder og transportbrugere.
  • Forordningen om indsatsfordeling opstiller skærpede emissionsreduktionsmål for de enkelte medlemsstater med hensyn til bygninger, vejtransport og indenlandsk søtransport, landbrug, affald og små industrier. I erkendelse af de forskellige udgangspunkter og kapaciteter i de enkelte medlemsstater baseres disse mål på deres BNP pr. indbygger med justeringer for at tage hensyn til omkostningseffektiviteten.
  • Medlemsstaterne har også i et fælles ansvar for at fjerne CO2 fra atmosfæren, og derfor fastsættes der i forordningen om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug et overordnet EU-mål for fjernelse af CO2 ved hjælp af naturlige dræn svarende til 310 mio. ton CO2-emissioner frem til 2030. Med nationale mål vil der blive stillet krav om, at medlemsstaterne plejer og udvider deres kulstofdræn for at nå dette mål. EU bør sigte mod at opnå klimaneutralitet i 2035 i sektorerne arealanvendelse, skovbrug og landbrug, herunder også for landbrugets emissioner af andre stoffer end CO2, f.eks. fra brug af gødningsstoffer og fra husdyr. EU-skovstrategien har til formål at forbedre EU's skoves kvalitet, omfang og modstandsdygtighed. Med strategien gives der støtte til skovbrugerne og den skovbaserede bioøkonomi, samtidig med at der sikres en bæredygtig fældning og biomasseanvendelse og bevaring af biodiversiteten, og der opstilles en plan for plantning af tre milliarder træer i hele Europa inden 2030.
  • Energiproduktion og -forbrug tegner sig for 75 % af EU's emissioner, og derfor er det afgørende at fremskynde overgangen til et grønnere energisystem. Med direktivet om vedvarende energi fastsættes et højere mål om produktion af 40 % af vores energi fra vedvarende energikilder senest i 2030. Alle medlemsstater vil bidrage til dette mål, og der foreslås specifikke mål for anvendelsen af vedvarende energi inden for transport, opvarmning og køling, bygninger og industri. For både at nå vores klimamål og miljømål styrkes bæredygtighedskriterierne for anvendelse af bioenergi, og medlemsstaterne skal udforme alle støtteordninger for bioenergi på en måde, der respekterer princippet om kaskadeanvendelse for træbiomasse.
  • For at mindske den samlede anvendelse, reducere emissionerne og bekæmpe energifattigdom fastsættes der i direktivet om energieffektivitet et mere ambitiøst bindende årligt mål for reduktion af energiforbruget på EU-plan. Målet vil være retningsgivende for, hvordan de nationale bidrag fastsættes og næsten fordoble medlemsstaternes årlige energispareforpligtelse. Den offentlige sektor skal renovere 3 % af sine bygninger hvert år for at gennemføre renoveringsbølgen, skabe arbejdspladser og nedbringe energiforbruget og omkostningerne for skatteyderne.
  • Der er behov for en kombination af foranstaltninger for at tackle de stigende emissioner fra vejtransport som supplement til emissionshandelen. Strengere standarder for CO2-emissioner for personbiler og varevogne vil fremskynde overgangen til emissionsfri mobilitet ved at kræve, at de gennemsnitlige emissioner fra nye biler reduceres med 55 % fra 2030 og 100 % fra 2035 i forhold til 2021-niveauet. Alle nye biler, der registreres fra og med 2035, vil således være nulemissionskøretøjer. For at sikre, at førerne kan oplade eller optanke deres køretøjer på et pålideligt netværk i hele Europa, vil der med den reviderede forordning om infrastruktur for alternative brændstoffer blive stillet krav om, at medlemsstaterne udvider opladningskapaciteten i overensstemmelse med salget af nulemissionskøretøjer og etablerer ladestandere og tankstationer med regelmæssige mellemrum på større motorveje: hver 60 km for elektrisk opladning og hver 150 km for brintpåfyldning.
  • Flybrændstof og skibsbrændstoffer forårsager betydelig forurening og kræver også en særlig indsats som supplement til emissionshandelen. I forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer stilles der krav om, at fly og skibe skal have adgang til ren elforsyning i større havne og lufthavne. Med initiativet ReFuelEU Aviation forpligtes brændstofleverandører til at blande stadig større mængder af bæredygtige flybrændstoffer i jetbrændstof, der tankes i EU's lufthavne, herunder syntetiske brændstoffer med lavt kulstofindhold, også kendt som e-brændstoffer. Med initiativet FuelEU Maritime fremmes udbredelsen af bæredygtige skibsbrændstoffer og nulemissionsteknologier på lignende måde ved at fastsætte en øvre grænse for indholdet af drivhusgasser for den energi, som anvendes af skibe, der anløber europæiske havne.
  • Afgiftssystemet for energiprodukter skal sikre og forbedre det indre marked og understøtte den grønne omstilling ved at skabe de rette incitamenter. I en revision af energibeskatningsdirektivet foreslås det at tilpasse beskatningen af energiprodukter til EU's energi- og klimapolitikker, hvilket omfatter fremme af renere teknologier og afskaffelse af forældede undtagelser og reducerede satser, der i øjeblikket tilskynder til anvendelse af fossile brændstoffer. De nye regler har til formål at mindske de skadelige virkninger af konkurrence på energibeskatningsområdet, og de vil således bidrage til at sikre medlemsstaterne indtægter fra grønne afgifter, som er mindre skadelige for væksten end skat på arbejde.
  • Endelig vil en ny CO2-grænsetilpasningsmekanisme sætte en kulstofpris på import af et målrettet udvalg af produkter for at sikre, at en ambitiøs klimaindsats i Europa ikke fører til kulstoflækage. Dette vil sikre, at europæiske emissionsreduktioner bidrager til et globalt fald i emissionerne i stedet for at skubbe kulstofintensiv produktion ud af Europa. Mekanismen har også til formål at tilskynde industrien uden for EU og vores internationale partnere til at tage skridt i samme retning.

Alle disse forslag er hænger sammen og supplerer hinanden. Vi har brug for denne afbalancerede pakke og de indtægter, den genererer, for at opnå en omstilling, der sikrer et retfærdigt, grønt og konkurrencedygtigt Europa, med en ligelig ansvarsfordeling på tværs af forskellige sektorer og medlemsstater og yderligere støtte, hvor det er relevant.

 

En socialt retfærdig omstilling

Selv om fordelene ved EU's klimapolitikker på mellemlang til lang sigt klart opvejer omkostningerne ved denne omstilling, risikerer klimapolitikkerne på kort sigt at lægge ekstra pres på sårbare husholdninger, mikrovirksomheder og transportbrugere. Politikkerne i den pakke, der fremlægges i dag, er derfor udformet, så de spreder omkostningerne ved håndteringen og tilpasningen til klimaændringerne på en retfærdig måde.

Hertil kommer, at kulstofprissætningsinstrumenter skaber indtægter, der kan geninvesteres for at fremme innovation, økonomisk vækst og investeringer i rene teknologier. Der foreslås en ny social klimafond, som skal yde målrettet finansiering til medlemsstaterne for at hjælpe borgerne med at finansiere investeringer i energieffektivitet, nye opvarmnings- og kølingssystemer og renere mobilitet. Den Sociale Klimafond vil blive finansieret over EU-budgettet med et beløb svarende til 25 % af de forventede indtægter fra emissionshandel for brændstoffer til bygge- og vejtransport. Gennem fonden vil der blive ydet 72,2 mia. EUR i finansiering til medlemsstaterne for perioden 2025-2032 på grundlag af en målrettet ændring af den flerårige finansielle ramme. Med et forslag om at trække på tilsvarende finansiering fra medlemsstaterne vil fonden mobilisere 144,4 mia. EUR til en socialt retfærdig omstilling.

Fordelene ved at handle nu for at beskytte mennesker og planeten er klare: renere luft, køligere og grønnere byer, sundere borgere, lavere energiforbrug og energiregninger, europæiske job, teknologier og industrielle muligheder, mere plads til naturen og en sundere planet at overdrage til kommende generationer. Den helt centrale udfordring i forbindelse med Europas grønne omstilling er at sikre, at alle kan nyde godt af de fordele og muligheder, som følger deraf, og det så hurtigt og retfærdigt som muligt. Ved at anvende de forskellige politiske redskaber, der er til rådighed på EU-plan, kan vi sikre, at forandringstempoet er tilstrækkeligt, men samtidig ikke skaber for store forstyrrelser.

 

Baggrund

Den europæiske grønne pagt, som Kommissionen fremlagde den 11. december 2019, fastsætter målet om at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent inden 2050. Den europæiske klimalov, som træder i kraft i denne måned, fastsætter i bindende lovgivning, at EU forpligter sig til klimaneutralitet og til at nå det mellemliggende mål om at reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauet. EU's tilsagn om at reducere sine nettodrivhusgasemissioner med mindst 55 % senest i 2030 blev meddelt UNFCCC i december 2020 som EU's bidrag til at nå målene i Parisaftalen.

EU's eksisterende klima- og energilovgivning har allerede ført til, at EU's drivhusgasemissioner er faldet med 24 % i forhold til 1990, mens EU's økonomi er vokset med ca. 60 % i samme periode, således at væksten ikke længere hænger sammen med emissionerne. Disse lovgivningsmæssige rammer, der er gennemprøvede og har vist deres værd, udgør grundlaget for denne lovgivningspakke.

Kommissionen har gennemført omfattende konsekvensanalyser inden fremsættelsen af disse forslag for at danne sig et billede af mulighederne og omkostningerne ved den grønne omstilling. I september 2020 understøttede en omfattende konsekvensanalyse Kommissionens forslag om at øge EU's nettoemissionsreduktionsmål for 2030 til mindst 55 % i forhold til 1990-niveauet. Konsekvensanalysen viste, at dette mål både er realistisk og til fordel for Europa. De lovgivningsforslag, der fremlægges i dag, understøttes af detaljerede konsekvensanalyser, hvori der tages hensyn til sammenhængen med andre dele af pakken.

Med EU's langsigtede budget for de næste syv år vil der blive ydet støtte til den grønne omstilling. Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og NextGenerationEU beløber sig samlet til 2 billioner EUR, og 30 % af programmerne har til formål at støtte klimaindsatsen. 37 % af genopretnings- og resiliensfaciliteten på 723,8 mia. EUR (i løbende priser), som skal finansiere medlemsstaternes nationale genopretningsprogrammer under NextGenerationEU, er afsat til klimaindsatsen.

 

Medlemmer af kommissærkollegiet udtaler:

Ursula von der Leyen, Europa-Kommissionens formand, udtaler: "Vi kan ikke længere basere vores økonomi på fossile brændstoffer. Vi ønsker at efterlade den næste generation en sund planet og gode job og en vækst, som ikke skader vores natur. Den europæiske grønne pagt er vores vækststrategi, der sætter kursen mod en dekarboniseret økonomi. Europa var det første kontinent, der erklærede, at det ville være klimaneutralt i 2050, og nu er vi de første til at fremlægge en konkret køreplan. Europa sætter handling bag sine ord i klimapolitikken gennem innovation, investeringer og social kompensation".

Frans Timmermans, ledende næstformand med ansvar for den europæiske grønne pagt, udtaler: "Det er knald eller fald i dette årti, hvis vi skal klare klima- og biodiversitetskriserne. Den Europæiske Union har fastsat ambitiøse mål, og i dag fremlægger vi, hvordan vi kan nå dem. En grøn og sund fremtid for alle vil kræve en betydelig indsats i alle sektorer og alle medlemsstater. Sammen vil vores forslag stimulere de nødvendige ændringer, gøre det muligt for alle borgere at få gavn af klimaindsatsen så hurtigt som muligt og sikre støtte til de mest sårbare husholdninger. Europas omstilling bliver retfærdig, grøn og konkurrencedygtig".

Paolo Gentiloni, kommissær med ansvar for økonomi, udtaler: "Vores bestræbelser på at håndtere klimaændringerne skal være politisk ambitiøse, globalt koordinerede og socialt retfærdige. Vi opdaterer vores to årtier gamle energibeskatningsregler for at tilskynde til anvendelse af grønnere brændstoffer og mindske skadelig konkurrence på energibeskatningsområdet. Vi foreslår samtidig en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, som vil sikre overensstemmelse mellem kulstofprisen på import og prisen i EU. Under fuld overholdelse af vores WTO-forpligtelser vil dette sikre, at vores klimaambitioner ikke undermineres af udenlandske virksomheder, der er underlagt mere lempelige miljøkrav. Det vil også tilskynde til grønnere standarder uden for vores grænser. Vi står i det ultimative "nu eller aldrig-øjeblik". For hvert år der går, træder klimaændringernes forfærdelige realiteter tydeligere frem. Derfor bekræfter vi i dag, at vi er fast besluttet på at handle, inden det reelt er for sent."

Kadri Simson, kommissær med ansvar for energi, udtaler: "Det vil ikke være muligt at nå målene i den grønne pagt uden at omforme vores energisystem – det er dér, de fleste af vores emissioner genereres. For at opnå klimaneutralitet i 2050 er vi nødt til at vende udviklingen af vedvarende energi til en revolution og samtidig undgå energispild. De forslag, som fremsættes i dag, fastsætter mere ambitiøse mål, fjerner hindringer og skaber incitamenter til, at vi kan bevæge os endnu hurtigere hen imod et CO2neutralt energisystem".

Adina Vălean, kommissær med ansvar for transport, udtaler: "Med vores tre transportinitiativer – ReFuel Aviation, FuelEU Maritime og forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer – vil vi støtte transportsektorens overgang til et fremtidssikret system. Vi vil skabe et marked for bæredygtige alternative brændstoffer og lavemissionsteknologier og samtidig etablere den rette infrastruktur for at sikre en vid udbredelse af nulemissionskøretøjer og -fartøjer. Denne pakke vil ikke bare betyde, grønnere mobilitet og logistik. Det er en chance for at gøre EU til et lead-market for avancerede teknologier".

Virginijus Sinkevičius, kommissær med ansvar for miljø, hav og fiskeri, udtaler: "Skovene er en stor del af løsningen på mange af de udfordringer, vi står over for i forbindelse med klima- og biodiversitetskriser. De er også afgørende, hvis vi skal nå EU's klimamål for 2030. På nuværende tidspunkt har skovene i EU imidlertid ikke en gunstig bevaringsstatus. Vi skal øge anvendelsen af biodiversitetsvenlig praksis og sikre skovøkosystemernes sundhed og modstandsdygtighed. Skovstrategien er et reelt nybrud i den måde, vi beskytter, forvalter og dyrker vores skove på – for vores planets, befolknings og økonomis skyld".

Janusz Wojciechowski, kommissær med ansvar for landbrug, udtaler: "Skovene er afgørende i kampen mod klimaændringerne. De danner også grundlaget for arbejdspladser og vækst i landdistrikterne, bæredygtige materialer til udvikling af bioøkonomien og værdifulde økosystemtjenester for vores samfund. Ved samlet at behandle de sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter sigter skovstrategien mod at sikre og forbedre vores skoves mange funktioner, og den understreger den centrale rolle, som de millioner af skovbrugere på stedet spiller. Den nye fælles landbrugspolitik vil give mulighed for mere målrettet støtte til vores skovbrugere og til bæredygtig udvikling af vores skove".

 

Yderligere oplysninger

Meddelelse: Fit for 55: realisering af EU's klimamål for 2030

Webstedet for gennemførelsen af den europæiske grønne pagt (herunder lovgivningsforslag)

Websted med audiovisuelt materiale om forslagene

Spørgsmål og svar om EU's emissionshandelssystem

Spørgsmål og svar om forordningerne om indsatsfordeling, arealanvendelse, skovbrug og landbrug

Spørgsmål og svar om at gøre vores energisystemer klar til vores klimamål

Spørgsmål og svar om CO2-grænsetilpasningsmekanismen

Spørgsmål og svar om revisionen af energibeskatningsdirektivet

Spørgsmål og svar om bæredygtig transport, infrastruktur og brændstoffer

Faktablad om pakkens struktur

Faktablad om en socialt retfærdig omstilling

Faktablad om natur og skove

Faktablad om transport

Faktablad om energi

Faktablad om bygninger

Faktablad om industri

Faktablad om brint

Faktablad om CO2-grænsetilpasningsmekanismen

Faktablad om grønnere energibeskatning

Brochure om gennemførelse af den europæiske grønne pagt

Nøkkelinformasjon

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Olje- og energidepartementet
Høring
Høring publisert
15.07.2021
Høringsfrist
01.09.2021