Næstformand Andrus Ansip, der er ansvarlig for det digitale indre marked, udtaler: "Data har en afgørende betydning for vores økonomi og samfund. De skal kunne udveksles frit og samtidig beskyttes godt. Europa-Kommissionen har fremlagt alle de forslag, der skal til for at oprette et digitalt indre marked. Nu er det EU's ledere, der står med nøglen til at låse op for de digitale muligheder. Disse nye lovgivningsrammer bør gå hånd i hånd med større investeringer på områder såsom cybersikkerhed, 5G, kunstig intelligens og højtydende databehandling."

Věra Jourová, kommissær med ansvar for retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder, tilføjer: "De seneste afsløringer i forbindelse med Facebook og Cambridge Analytica viser, at EU har truffet det rette valg ved at indføre robuste databeskyttelsesregler. Dataindsamling med det formål at manipulere den offentlige mening kan ikke accepteres. Vi er stolte af at kunne fastsætte den nye globale standard for beskyttelse af personoplysninger. Dette er afgørende for forbrugernes tillid i en økonomi og et samfund, der i stigende grad digitaliseres."

Mariya Gabriel, kommissær med ansvar for den digitale økonomi og det digitale samfund, udtaler: "Det er meget vigtigt at have de rette lovgivningsrammer for at skabe tillid og kunne udvikle virksomheder online. Den generelle forordning om databeskyttelse og forordningen om e-databeskyttelse vil sammen sikre vores borgeres elektroniske kommunikation. EU-lederne vil på mødet i Sofia få en unik mulighed for at opstille afgørende incitamenter vedrørende de resterende centrale digitale forslag, der stadig skal forhandles."

Tre år efter vedtagelsen af strategien for det digitale indre marked har Europa-Parlamentet og Rådet vedtaget 12 ud af de 29 lovgivningsmæssige forslag, som Kommissionen har fremsat siden maj 2015. Vidtrækkende ny lovgivning om databeskyttelse, cybersikkerhed og afskaffelsen af mobilroamingtakster er enten allerede indført eller vil blive det i løbet af få dage eller uger. Medlemsstaterne skal nu sikre, at disse vedtagne regler fungerer i praksis.

Styrket beskyttelse af personoplysninger i EU

Den generelle forordning om databeskyttelse: To tredjedele af Europas befolkning siger, at de er bekymrede over deres mangel på kontrol over de oplysninger, de afgiver online, mens halvdelen er bekymret over risikoen for at blive offer for svig. Facebook/Cambridge Analytica-skandalen har øget bevidstheden om, at data kan misbruges, hvis de ikke er ordentligt beskyttet.

Med den generelle forordning om databeskyttelse vil borgerne kunne drage fordel af en bedre beskyttelse af deres personoplysninger gennem:

• bedre kontrol over, hvordan deres personoplysninger behandles af både virksomheder og offentlige myndigheder, herunder et krav om klart samtykke fra brugeren til behandling af deres personoplysninger

• større tydelighed i virksomheders politikker for beskyttelse af private oplysninger

• hurtig underretning om skadelige brud på datasikkerheden.

Næste skridt: Kommissionen opfordrer EU-lederne til at sikre, at de nationale myndigheder hurtigst muligt træffer samtlige resterende foranstaltninger, der skal bane vejen for anvendelsen af de nye regler i medlemsstaterne.

Forordningen om e-databeskyttelse: Sideløbende med den generelle forordning om databeskyttelse er forordningen om e-databeskyttelse, som blev foreslået i januar 2017 og i øjeblikket er til forhandling i Europa-Parlamentet og Rådet, afgørende for fortroligheden i europæernes online kommunikation. De nye bestemmelser gælder både traditionelle teleoperatører og onlinetjenester og onlinetjenester såsom e-mail, instant messaging og online-opkaldstjenester. Det betyder, at tjenesteudbyderne ikke ville kunne få adgang til brugernes elektroniske apparater uden deres samtykke.

Næste skridt: Kommissionen opfordrer Rådet til hurtigt at nå frem til sin forhandlingsposition vedrørende forordningen om e-databeskyttelse, så forhandlingerne med Europa-Parlamentet kan indledes senest i juni 2018 med henblik på vedtagelse af forordningen inden udgangen af 2018.

De nødvendige skridt hen imod et fuldført og fungerende digitalt indre marked

Siden lanceringen af strategien for det digitale indre marked i maj 2015 har Kommissionen fremsat forslag om alle de 29 initiativer, der er identificeret som afgørende for et fungerende digitalt indre marked. EU-borgerne nyder allerede godt af strategiens fordele: F.eks. er dataforbruget firdoblet, når de rejser til andre medlemsstater, takket være afskaffelsen af roamingtaksterne. Samlet set kan det digital indre marked bidrage til vores økonomi med 415 mia. EUR om året og skabe hundredtusindvis af nye job.

Kommissionen opfordrer især EU-lederne til at drøfte og fremlægge deres strategiske retningslinjer om:

• at mobilisere de offentlige og private investeringer, der skal til for at udrulle kunstig intelligens, netværk med 5G-forbindelser og højtydende databehandling

• at sikre, at forordningen om fri udveksling af ikkepersonlige data, der har til formål at videreudvikle den europæiske dataøkonomi, vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i juni 2018

• at fuldende kodeksen for elektronisk kommunikation, som ligeledes har til formål at fremme investering i højhastighedsnetværk af høj kvalitet i hele EU, senest i juni 2018

• at bistå medlemsstaterne i at udruste europæerne med de digitale færdigheder, som de skal bruge i den digitale økonomi og det digitale samfund både nu og i fremtiden.

Overordnet set bør alle de foreliggende forslag vedrørende det digitale indre marked vedtages inden udgangen af 2018, hvilket Det Europæiske Råd opfordrede til i oktober 2017. Disse forslag omfatter f.eks. en modernisering af EU's regler om ophavsret, således at ophavsmænd beskyttes bedre, og adgangen til europæiske værker lettes på tværs af grænserne.

Baggrund

EU har allerede sat en stopper for roamingtakster i EU og gjort det muligt for europæerne at tage deres onlineabonnementer på film, TV-serier, computerspil, musik, sportsprogrammer og e-bøger med på rejser rundt i EU.

Siden den 9. maj 2018 har medlemsstaterne skullet anvende den første EU-dækkende lovgivning om cybersikkerhed – direktivet om sikkerhed for net- og informationssystemer (NIS-direktivet) – som fuldendes med en bred vifte af foranstaltninger til øget cybersikkerhed i EU. Dette omfatter et forslag til et nyt EU-agentur for cybersikkerhed, der skal bistå medlemsstaterne i deres håndtering af cyberangreb, samt en ny europæisk certificeringsordning, som vil sikre, at det er sikkert at benytte produkter og tjenester i den digitale verden. Takket være nye regler mod uberettiget geografisk geoblokering vil forbrugerne fra december 2018 ikke længere står over for hindringer, når de køber produkter eller tjenesteydelser online inden for EU. For virksomhederne medfører det øget retssikkerhed, når de handler på tværs af grænserne.

Kommissionen leverede i april 2018 alle de resterende foranstaltninger i forbindelse med det digitale indre marked og fremlagde navnlig en europæisk tilgang til fremtiden for kunstig intelligens, foranstaltninger til bekæmpelse af misinformation på nettet, herunder en EU-adfærdskodeks om misinformation, samt betingelser for rimelighed og gennemsigtighed i økonomien blandt onlineplatforme, som er udformet med henblik på at skabe et innovationsfremmende miljø for EU's virksomheder.

Den generelle forordning om databeskyttelse blev vedtaget i december 2015 med en 2-årig overgangsperiode for at give medlemsstaterne og deres myndigheder mulighed for at forberede sig på ikrafttrædelsen den 25. maj 2018. I januar 2018 offentliggjorde Kommissionen desuden retningslinjer til at lette anvendelsen af de nye databeskyttelsesregler i hele EU.