EUs klimainnsats: fremdriftsrapport 2022

EUs klimainnsats: fremdriftsrapport 2022

Rapport fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Fremskyndelse av overgangen til klimanøytralitet for Europas sikkerhet og velstand. Fremdriftsrapport for EUs klimainnsats 2022
Report from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Accelerating the transition to climate neutrality for Europe’s security and prosperity. EU Climate Action Progress Report 2022

Rapport lagt fram av Kommisjonen 26.10.2022 med pressemelding

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 26.10.2022)


EU's klimaindsats: Statusrapporter viser et fald i emissionerne i 2020 på 31 % i forhold til 1990 og 76 % af indtægterne fra emissionshandelssystemet anvendt til grøn omstilling

Kommissionen har sammen med den årlige rapport om status over energiunionen i dag vedtaget tre statusrapporter om EU's klimapolitik i 2020: statusrapporten om EU's klimaindsats, rapporten om kulstofmarkedet og rapporten om brændstofkvaliteten. Statusrapporten om EU's klimaindsats viser, at drivhusgasemissionerne i EU27 i 2020 faldt med næsten 10 % i forhold til 2019 — et hidtil uset fald, som skyldes covid-19-pandemien. Pandemien førte til en samlet emissionsreduktion på 31 % i forhold til 1990, som er referencepunktet for EU's langsigtede klimamål. Det betyder, at EU i væsentlig grad har overgået sit mål i henhold til Kyotoprotokollen til FN's rammekonvention om klimaændringer om senest i 2020 at reducere emissionerne med 20 % i forhold til 1990. Dataene for dette år er klart enestående på grund af den globale økonomiske afmatning, og det vil først være muligt at foretage en bedre analyse af det langsigtede forløb næste år.

Sammenlignet med 2019 faldt emissionerne i sektorer, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem (EU ETS), kraftigt i 2020, f.eks. med 11,4 % for elproduktion og størstedelen af industriproduktionen og med 63,5 % for luftfart. Emissioner, der ikke er omfattet af EU ETS såsom emissioner fra industri uden for EU ETS, transport, bygninger, landbrug og affald, faldt med 6 %. Siden EU ETS blev indført i 2005, er emissionerne blevet reduceret med ca. 43 %, hvilket overstiger det bidrag på 21 %, der er fastsat i EU ETS-lovgivningen. I de sektorer, der i øjeblikket ikke er omfattet af EU ETS, var emissionerne 16 % lavere end i 2005 og overgik dermed det mål, der er fastsat ved beslutningen om indsatsfordeling. Emissionerne fra transport og landbrug vil dog sandsynligvis ikke falde væsentligt uden yderligere foranstaltninger, da de stort set ikke har ændret sig siden 2005, bortset fra faldet i transportemissioner i 2020 som følge af covid-19-pandemien. Desuden har der i det seneste årti været en foruroligende, nedadgående tendens med hensyn til nettooptag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, som er drevet af situationen i skovøkosystemerne; f.eks. er en stigende andel af skovene fuldt opvoksede, antallet af naturlige forstyrrelser stiger, efterspørgslen efter træ vokser, og omfanget af skovrejsning bliver mindre.

Ifølge rapporten om brændstofkvaliteten er der behov for en yderligere indsats for at nå målet om senest i 2020 at reducere drivhusgasintensiteten for transportbrændstoffer med mindst 6 % i forhold til 2010 som fastsat i direktivet om brændstofkvalitet. I rapporten konstateres det, at den gennemsnitlige drivhusgasintensitet for brændstoffer i 2019 var faldet med 4,3 % i forhold til 2010. Det årlige fremskridt i forhold til 2018 var begrænset til et fald på 0,6 procentpoint. Fremskridtene varierer meget fra medlemsland til medlemsland, og næsten alle landene skal handle hurtigt, hvis 2020-målet skal nås.

Rapporten om kulstofmarkedet viser, at EU ETS fortsat er robust på trods af den økonomiske afmatning som følge af pandemien. Efter et indledende fald steg kulstofpriserne, og der var en høj grad af overholdelse i hele 2020-cyklussen. Reglerne for de finansielle markeder er en vigtig garanti for integriteten og gennemsigtigheden af kulstofmarkedet i EU, og de etablerede rammer har fungeret godt. Kvoteprisen i EU ETS er steget siden 2018 og har medført en stigning i auktionsindtægterne fra 3,2 mia. EUR i 2013 til 14,4 mia. EUR i 2020, som alle sammen går til medlemslandene. I 2020 blev 76 % af indtægterne anvendt, eller skulle efter planen anvendes, til klima- og energiformål. Derudover finansieres et stigende antal EU-finansierede klimaprojekter ved monetariseringen af emissionskvoter via NER300-programmet, nnovationsfonden og Moderniseringsfonden.

Det vil kræve en større indsats at nå målet for 2030 om at reducere nettoemissionerne med mindst 55 % og målet om klimaneutralitet senest i 2050. Begge mål er nu juridisk bindende i henhold til den europæiske klimalov. I juli 2021 foreslog Kommissionen den mest omfattende pakke med klima- og energilovgivning nogensinde for at sikre, at EU's politikramme er i overensstemmelse med det nye klimamål for 2030. For at tilpasse sig de uundgåelige virkninger af klimaændringerne og blive et klimarobust samfund inden 2050 har EU også vedtaget en nye strategi for tilpasning til klimaændringer og fremlagt en meddelelse om tilpasning inden for rammerne af FN's rammekonvention om klimaændringer. Derudover vil NextGenerationEU, EU's genopretningsplan med et budget på 800 mia. EUR, yde betydelig støtte til medlemslandenes klimaprojekter. 


Baggrund

Følgende tre rapporter offentliggøres sammen med rapporten om status over energiunionen, oplysninger om energisubsidier og rapporten om rene energiteknologiers konkurrenceevne:

  • I statusrapporten om klimaindsatsen "Fremskyndelse af europæiske klimatiltag frem mod en grøn, retfærdig og blomstrende fremtid" beskrives de fremskridt, EU og medlemslandene har gjort for at nå målene for reduktion af drivhusgasemissioner, og den seneste udvikling i EU's klimapolitik gennemgås. Rapporten bygger på data, der er indsendt af medlemslandene efter EU-forordningen om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen.
  • I rapporten om kulstofmarkedet beskrives udviklingen i det europæiske kulstofmarked, bl.a. med hensyn til gennemførelse af auktioner, gratistildeling, verificerede emissioner, balancering af udbud og efterspørgsel, markedstilsyn samt infrastruktur og overholdelse af reglerne for EU's emissionshandelssystem.
  • Rapporten om brændstofkvaliteten indeholder oplysninger om de fremskridt, der er gjort med hensyn til reduktion af drivhusgasintensiteten for brændstoffer til vejtransport samt kvaliteten og sammensætningen af de brændstoffer, der leveres i EU. I rapporten opsummeres situationen som indberettet af medlemslandene efter artikel 7a og artikel 8, stk. 3, i direktivet om brændstofkvalitet.

 

Yderligere oplysninger

Spørgsmål og svar om den 6. rapport om status over energiunionen

Pressemeddelelse om status over energiunionen

Statusrapport om klimaindsatsen

Rapport om kulstofmarkedet

Rapport om brændstofkvaliteten

Websted for rapporten om status over energiunionen

Gennemførelse af den europæiske grønne pagt