Direktiv 93/7/EØF er således en ledsageforanstaltning i forbindelse med det indre marked, som har til formål at kombinere et velfungerende indre marked med en garanti, så medlemsstaterne er sikret beskyttelse af de kulturgoder, der har status af nationale skatte af kunstnerisk, historisk og arkæologisk værdi i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 30.

I henhold til direktivets artikel 16, stk. 2, forelægger Kommissionen hvert tredje år Europa- Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport, hvori dette direktivs anvendelse vurderes [2].

Nærværende dokument er den tredje rapport om vurderingen af direktivet. Den dækker perioden 2004-2007 og indeholder en analyse af anvendelsen af direktivet i medlemsstaterne [3].

1 Rådets direktiv 93/7/EØF af 15. marts 1993 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, EFT L 74 af 27.3.1993, s. 74, ændret ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 96/100/EF af 17.2.1997, EFT L 60 af 1.3.1997, s. 59, og ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 2001/38/EF af 5.6.2001, EFT L 187 af 10.7.2001, s. 43.

2 Første beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 3911/92 om udførsel af kulturgoder og Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, KOM(2000) 325 endelig af 25. maj 2000. Beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - anden rapport om gennemførelsen af Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, KOM(2005) 675 endelig.

3 Kommissionen har ikke modtaget den nationale rapport om anvendelsen fra Estland, Irland, Luxembourg, Malta og Bulgarien.