Foreløbig har 10 EU-lande indført generelle rygeforbud ved lov. Storbritannien og Irland har de strengeste rygeforbud, idet disse lande helt har forbudt rygning i alle lukkede lokaler med offentlig adgang, i offentlige transportmidler og på arbejdspladser. Bulgarien følger efter planen trop i 2010. En Eurobarometer-undersøgelse af nyere dato viser, at der bliver stadig større opbakning til rygeforbud, idet 84 % af EU-borgerne går ind for, at kontorer og andre indendørs arbejdspladser skal være røgfri; 77 % er tilhængere af røgfri restauranter, og 61 % udtaler sig til støtte for røgfri barer og pubber.

Henstillingen om røgfri miljøer

I henstillingen opfordres medlemsstaterne til at gribe ind på tre hovedfronter, dvs.:

senest tre år efter vedtagelsen af henstillingen at vedtage og gennemføre lovgivning, der sikrer deres borgere en effektiv beskyttelse mod udsættelse for tobaksrøg i lukkede lokaler med offentlig adgang, på arbejdspladser og i offentlige trans portmidler, jf. artikel 8 i WHO's rammekonvention om tobakskontrol

at styrke deres rygeforbud med ledsageforanstaltninger som f.eks. beskyttelse af børn, tilskyndelse til rygestop og brug af billedadvarsler på tobakspakninger

at styrke samarbejdet på EU-plan ved at etablere et netværk af nationale centre for tobakskontrol.

Hvor mange lande har allerede indført rygeforbud?

Alle EU-landene har regler af den ene eller den anden art, der har til formål at begrænse udsættelsen for tobaksforurenet luft og de skadelige sundhedsmæssige virkninger heraf. Rækkevidden og arten af disse regler varierer. Indtil videre har 10 EU-lande indført generel beskyttelse mod udsættelse for tobaksrøg. I Irland og Storbritannien er der totalforbud mod rygning i alle lukkede lokaler med offentlig adgang og på arbejdspladser, herunder barer og restauranter.

Et tilsvarende forbud vil efter planen træde i kraft i Bulgarien i juni 2010. Italien, Malta, Sverige, Letland, Finland, Slovenien, Frankrig og Nederlandene har indført rygeforbud ved lov, som giver mulighed for etablering af særlige, lukkede rygelokaler. I de øvrige EU-lande er borgere og arbejdstagere imidlertid stadig ikke 100 % beskyttet mod udsættelse for tobaksrøg på indendørs arbejdspladser og offentlige steder.

Baggrunden for EU-rygeforbud

I starten af 1990'erne blev der ved flere EU-direktiver om sikkerhed og sundhed under arbejdet fastlagt visse restriktioner for rygning på arbejdspladsen. I en rådsresolution (1989) og i henstillingen om forebyggelse af rygning (2002) blev medlemsstaterne opfordret til at sørge for beskyttelse mod udsættelse for tobaksrøg i omgivelserne på indendørs arbejdspladser, i lukkede lokaler med offentlig adgang og i offentlige transportmidler. Ud over de lovgivningsmæssige tiltag har to kampagner mod tobak - "Bare sig nej til tobak" ( Feel free to say no ) og "HJÆLP til et liv uden tobak" ( HELP: For a life without tobacco ) - sat fokus på blandt andet farerne ved passiv rygning.

I 2007 indledte Kommissionen med sin grønbog "Mod et Europa uden tobaksrøg: politiske valgmuligheder på EU-plan" en offentlig debat om, hvordan man bedst fremmer røgfri miljøer i EU.

Rammekonventionen om tobakskontrol

WHO 's rammekonvention om tobakskontrol - den første traktat nogensinde om folkesundhed - er blevet undertegnet af alle organisationens medlemmer og er indtil videre blevet ratificeret af 161 parter, herunder EU og 26 af EU-landene. EU leder forhandlingerne om rammekonventionens protokol om ulovlig handel med tobaksvarer og har spillet en aktiv rolle i arbejdet med at implementere konventionen.

I juli 2007 vedtog man på den anden konference mellem konventionens parter udførlige retningslinjer vedrørende beskyttelse mod udsættelse for tobaksforurenet luft. Heri fastsættes en "gylden standard", som parterne skal følge. EU var med til at udvikle retningslinjerne.

MEMO/09/307:http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=MEMO/09/307&form...