Likestilling mellom kvinner og menn i EU 2009

Tittel

Innstilling fra Europaparlamentets komite for kvinners rettigheter og likestilling: Om likestilling mellom kvinner og menn i EU - 2009

Siste nytt

Innstilling lagt fram av Europaparlamentets komite for kvinners rettigheter og likestilling 1.2.2010

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Europaparlamentets komiteinnstilling, dansk utgave)

Krisen, som har ramt økonomien, arbejdsmarkedet og finanssektoren i EU og i hele verden, har konsekvenser for kvindernes situation, for deres arbejdsvilkår, for deres stilling i samfundet og for ligestillingen mellem mænd og kvinder i EU. Der er derfor vigtigt, at Parlamentet vedtager en beslutning om ligestilling mellem mænd og kvinder - 2009 - som opfølgning på Kommissionens beretning.

Ordføreren ønsker i sin betænkning at lægge vægt på de forskellige konsekvenser, som krisen har for kvindernes situation. På beskæftigelsesområdet er det nødvendigt særligt at se på udviklingen med hensyn til deltidsstillinger, ansættelsesvilkårene og lønforholdene. Den kendsgerning, at kvinderne er overrepræsenteret inden for det offentlige, uddannelsessektoren og sundheds- og bistandssektoren, har bevirket, at de ikke har været så hårdt ramt i begyndelsen af krisen. Som følge af den faglige afgrænsning er der nu imidlertid risiko for, at de bliver dobbelt ramt i de kommende måneder. De ansatte inden for disse sektorer risikerer at blive ramt af nedlæggelse af arbejdspladser og de kvinder, som har nydt godt af disse tjenester, kan blive tvunget til at opgive deres egen beskæftigelse for at varetage dem (navnlig børnepasning, men også ældrepleje og lektiehjælp osv.). Det er derfor afgørende, at medlemsstaternes regeringer tager hensyn til de budgetnedskæringernes mulige konsekvenser for kvinderne. Kvinderne må under ingen omstændigheder blive taberne, og der må under ingen omstændigheder skabes usikkerhed om ligestillingspolitikken.

Krisen indebærer imidlertid også en enorm chance for medlemsstaterne til at gennemtænke den måde, som deres politik udformes på. Det er muligt at skabe et nyt samfund, som bygger på idealet om reel ligestilling. Den europæiske Union og medlemsstaterne må være klar over, at det nu er af afgørende betydning, at ligestillingshensynet integreres i samtlige politikker.

Kvinder har her en afgørende rolle at spille. For eksempel har den islandske regering udnævnt to kvinder til at lede de banker, hvis fallit har bidraget til lægge landets økonomi i ruiner. Samtidig viser en undersøgelse, som er gennemført af observatoriet for feminiseringen af erhvervslivet ved Ceram Business School, at jo flere kvinder der har været i en virksomheds ledelse, jo mindre er virksomhedens aktieværdi faldet på børsen i et givent år. Der er ikke tale om at udskifte mænd med kvinder, men om i højere grad at inddrage kvinder i virksomhederne og i samfundet som helhed for ikke at gentage fortidens fejltagelser.

Vi må glæde os over stigningen i erhvervsfrekvensen blandt kvinder i EU. Vi er meget tæt på Barcelona-målsætningerne, og det kan vi være stolte over. Kvindernes beskæftigelse giver dem økonomisk uafhængighed og status samt mulighed for at deltage i samfundslivet, hvilket kun kan være til fordel for dem. Vi må imidlertid med beklagelse konstatere, at denne stigning i erhvervsfrekvensen ikke er blevet fulgt op af en forbedring af kvindernes arbejdsforhold. Kvinderne arbejder oftere på deltid og/eller i tidsbegrænsede ansættelsesforhold og de er fortsat det meste af tiden låst fast i lavtlønsområdet.

Ordføreren vil gerne gøre opmærksom på, at princippet om "lige løn for lige arbejde" har været forankret i traktaten siden 1957. Den Europæiske Union har været en pioner på dette område. 52 år senere må vi desværre konstatere, at princippet stadig ikke gennemføres på ensartet vis. Desuden har lønforskellen ligget stabilt på et højt niveau siden 2000 på trods af forskelle i de nationale lovgivninger og på trods af de forskellige lovgivningstiltag i EU.

Tallene taler deres klare sprog (mellem 14 % og 17,4 % afhængigt af de forskellige beregningsmetoder, som Kommissionen anvender), men enkelte eksempler er endnu mere slående. En kvinde skal således arbejde indtil den 22. februar (dvs. 418 kalenderdage) for at tjene ligeså meget som en mand tjener på et år. Ifølge parlamentets beslutning af 18. november 2008 med henstillinger til Kommissionen om anvendelse af princippet om lige løn for mænd og kvinder bør medlemsstaterne for at rette op på denne uacceptable situation gennemføre og håndhæve de talrige lovbestemmelser på området, herunder navnlig direktiv
2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

Lønforskellene mellem mænd og kvinder, den faglige afgrænsning og de fastlåste kønsrollemønstre rammer ligeledes mændene. I et samfund under konstant udvikling skal mændene også kunne finde deres plads. Derfor bør der ud over de mange oplysnings- og bevidstgørelseskampagner, der henvender sig til samfundet som helhed, også udvikles særlige kampagner, som er rettet mod mænd, og som f.eks. viser mænd, der er ansat i stillinger eller udfører opgaver, som traditionelt har været forbeholdt kvinder. Vi er nødt til at præge den kollektive bevidsthed med billeder, som modvirker de fastlåste kønsrollemønstre, så folk ikke længere bliver forbavset over at se kvindelige buschauffører eller mænd, som tager sig af vask og strygning. Både mænd og kvinder har alt af vinde fra et mere lige samfund uden sådanne fastlåste kønsrollemønstre.

Selv om Kommissionen ikke nævner det i sin beretning, er vold mod kvinder et emne, som ordføreren ønsker at tage op i betænkningen. Det spanske formandskab har medtaget bekæmpelse af vold mod kvinder blandt sine prioriteter. Det er an afgørende kamp for hele samfundet, som de øvrige formandskaber ligeledes bør beskæftige sig med.

Endelig bør vi særlig have opmærksomheden henledt på indvandrerkvindernes situation. De udsættes for en dobbelt forskelsbehandling og står over en lang række vanskeligheder med at blive integreret i samfundet. Vi bør derfor gøre alt for at lette deres integration bl.a. gennem en klar og præcis orientering om deres rettigheder og navnlig gennem undervisning i værtlandets sprog. Beherskelse af sproget i det land, som man bor i, gør det muligt at åbne sig over for andre, at deltage fuldt og helt i samfundslivet og at udvikle sig.

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
01.02.2010