Handlingsplan for bruk av satellittnavigasjonsssystemet Galileo

Tittel

Handlingsplan vedrørende applikationer for det globale satellittnavigasjonssystemet
(GNSS)

Siste nytt

Meddelelse lagt fram 14.6.2010

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)

1. INDLEDNING: FLERE APPLIKATIONER FOR EGNOS OG GALILEO I EUROPA

1.1. Egnos findes – lad os udnytte det!
Egnos [1], det europæiske satellitbaserede forstærkningssystem, som baner vej for Galileo, har været i drift siden den 1. oktober 2009. Seks måneder før overtog Kommissionen på vegne af EU ejerskabet af systemet fra Den Europæiske Rumorganisation (ESA). Med sine tre geostationære satellitter og 40 jordstationer spredt ud over Europa og Nordafrika supplerer Egnos det globale positioneringssystem (GPS), som USA tilbage i 2000 tillod civil brug af uden servicegaranti.

Høringen om grønbogen fra 2006 om GNSS-applikationer bekræftede, at der i Europa potentielt findes en lang række områder, hvor GNSS-applikationer kan anvendes, og hvor der kan gøres brug af de muligheder for bestemmelse af position, hastighed og tid, som GNSS giver.

Egnos giver adgang til gratis og forbedrede satellitnavigationssignaler over Europa, som er ti gange mere præcise end GPS. Alle anvendelsesområder, hvor der gøres brug af oplysninger om position og hastighed, kan drage fordel af den øgede nøjagtighed: alle transportformer (gennem forvaltning af infrastruktur og geolokaliserede oplysninger), logistik, præcisionslandbrug, civilbeskyttelse og beredskabsstyring, kortlægning og tinglysning, fiskeri, energi, forvaltning af naturressourcer, minedrift, jordvidenskaber, meteorologi, klimaforandringsmodeller, miljø, retlige anliggender og lovhåndhævelse, grænsekontrol osv. I forbindelse med civil brug giver Egnos også øget integritet, dvs. graden af tillid til korrektheden af oplysningerne fra systemet og automatisk varsling af brugeren, når der er fejl ved systemet af et bestemt omfang. Integritet spiller en betydningsfuld rolle i forbindelse med livreddende applikationer inden for transport (alle former for transport, lufthavnsforvaltning og automatiske køretøjer), følsomme kommercielle applikationer (højpræcisionsplacering af olieboreplatforme, logistik og transport af farlige varer) eller applikationer, hvor pålideligheden er af kritisk betydning og har juridiske konsekvenser (rekonstruktion af trafikulykker, brugerbetaling for trafikanter og synkronisering af el- og telekommunikationsnet).

1.2. Europa skal have sin del af det globale downstream-marked for GNSS-applikationer
Sammen med GPS-signalet styrker Egnos i dag og senere Galileo den infrastruktur, der vil tilvejebringe et globalt marked for GNSS-produkter og -tjenesteydelser, som også kaldes downstream-markedet for GNSS-applikationer. I 2008 havde dette marked en værdi af 124 mia. EUR.

Markedet er hovedsageligt baseret på positions- og tidssignaler, men forventes at kunne udnytte den planlagte indførelse af autentifikation og kryptering af signaler. Eksperter forudser, at mængdemæssigt vil 75 % (52 % af indtægterne) af dette marked hidrøre fra produkter og tjenesteydelser i forbindelse med mobil telekommunikation og personlige telefonapparater), yderligere 20 % (44 % af indtægterne) vil hidrøre fra intelligente vejtransportsystemer, og de resterende 5 % (4 % af indtægterne) vil hidrøre fra andre anvendelsesområder.

På trods af Europas investeringer i GNSS-infrastrukturen og adgangen til Egnos har den europæiske industri kun en beskeden andel af det globale marked for GNSS-applikationer set i forhold til, hvad den er i stand til at opnå i andre højteknologiske sektorer (lidt over en tredjedel). Det er et problem fordi:

– Applikationer baseret på Egnos og senere Galileo vil give et betydningsfuldt bidrag til udviklingen af et videnbaseret samfund og skabelsen af job med høj merværdi i EU. Europa vil derfor gå glip af enorme muligheder, hvis der ikke opnås en passende andel af GNSS-applikationernes økonomiske fordele. Hvis Galileo og Egnos ikke bliver den underliggende GNSS-standard i Europa, vil mange anvendelsesområder være låst til teknologier, som står i vejen for udnyttelsen af nye avancerede tjenesters merværdi.

– Den begrænsede brug af applikationer baseret på Egnos og Galileo fører til en kritisk afhængighed, da GNSS bruges i vidt omfang og giver vitale oplysninger om position, navigation og tid af betydning for en hel række dagligdagsaktiviteter og for Europas sikkerhed og sociale og økonomiske udvikling. Hvis EU udelukkende er afhængig af GPSbaserede applikationer, er der risiko for, at EU ikke længere har adgang til GPS-signalet, hvilket EU ikke vil kunne kontrollere, da det primære mål med signalet er at støtte et tredjelands militære operationer.

Udbredelsen af GNSS-tjenester er i lighed med internettet enorm. De seneste konservative skøn over EU's GNSS-programmers samlede værdi for EU's industri, borgere og medlemsstater er på mellem 55 og 63 mia. EUR over de næste 20 år, og den største indtægtskilde vil være indirekte indtægter i downstream-industrien (mellem 37 og 45 mia. EUR). Som følge heraf er den begrænsede udbredelse af applikationer baseret på EU's GNSS et problem, som påvirker det europæiske samfund generelt og på mange forskellige måder [2]. Usikkerhed med hensyn til det europæiske GNSS har imidlertid påvirket tilliden til de potentielle forretningsmuligheder i efterfølgende led. Stigende "konkurrence" fra tredjelande (USA, Rusland, Kina, Indien og Japan, som har anerkendt den strategiske værdi af GNSS og erklæret, at de har til hensigt at anvende de muligheder, som GNSS giver, til civile formål, herunder at deres industri udvikler applikationer, der er baseret på deres eget system) har også ændret rammerne for udviklingen af GNSS-applikationer, hvilket er til skade for de europæiske aktører, da disse systemer kan blive driftsklare samtidig med Galileo. På baggrund af den nye situation for EU's GNSS-programmer er der således behov for en handlingsplan, som skal fremme befolkningens tillid til programmerne, fremme udviklingen af downstream-applikationer for Egnos og Galileo og give den hurtigste og mest omfattende udvikling af applikationer inden for alle områder for at opnå det størst mulige udbytte af EU's infrastruktur.

[1] Egnos: European Geostationary Navigation and Overlay Service (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste).

[2] Direkte indtægter, der eventuelt kan skabes ved hjælp af det europæiske GNSS, vil ikke blive behandlet i denne meddelelse; aktioner, der specifikt vedrører statsregulerede tjenester, som kun medlemsstaternes myndigheder har adgang til, vil heller ikke blive behandlet. Begge emner vil blive behandlet i separate dokumenter.

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
14.06.2010
Annen informasjon

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Nærings- og fiskeridepartementet