I 2009 faldt drivhusgasemissionerne i EU-15 betydeligt med 6,9 % i forhold til 2008, hvilket lå langt over faldet i BNP i EU-15 på omkring 4 % som følge af den økonomiske lavkonjunktur, hvilket beviser, at den dybe økonomiske krise i Unionen i 2009 ikke bremsede Unionens bestræbelser på at blive en lavkulstoføkonomi. Forbedringen i drivhusgasemissionsintensiteten forblev på samme niveau som i de foregående år.

Alt i alt tyder fremskrivningerne af de samlede drivhusgasemissioner, som vist i figur 1, på, at EU-15 er på rette spor mod Kyoto-målet. Overslaget viser, at målet højst sandsynligt vil blive overgået.

[Red. anm.: for figur, se lenken over til originaldokumentet]

Ifølge de seneste fremskrivninger af drivhusgasemissionerne er seks medlemsstater (Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Sverige og Det Forenede Kongerige) på rette spor mod at nå deres individuelle reduktionsmål for drivhusgasemissionerne på nationalt plan. På grundlag af den planlagte brug af de fleksible Kyoto-mekanismer, anvendelsen af ubrugte kvoter fra reserven for nytilkomne under EU's emissionshandelsordning og kulstofdræn samt yderligere politiske foranstaltninger er det kun tre medlemsstater (Østrig, Italien og Luxembourg), der kunne få problemer med at nå deres mål.

I de fleste af de 12 medlemsstater, der er tiltrådt Unionen fra 2004, forventes emissionerne at falde en smule i perioden 2009-2012, og ni af dem, der har et Kyoto-mål, forventes at nå eller overgå deres mål ved kun at anvende allerede eksisterende politikker og foranstaltninger. De slovenske overslag viser, at landet vil nå sit mål, hvis alle eksisterende og planlagte foranstaltninger, herunder køb af Kyoto-tilgodehavender, giver de forventede resultater.

Nye foranstaltninger, der kræves for at nå Unionens ambitiøse 2020-mål
Klima- og energipakken, der blev vedtaget i 2009, udgør en integreret og ambitiøs pakke med politikker og foranstaltninger, der skal bekæmpe klimaændringer frem til 2020. Fra 2013 og frem til 2020 skal den samlede EU-indsats for at reducere drivhusgasemissionerne med 20 %5 i forhold til 1990 fordeles mellem de sektorer, der er omfattet af EU's emissionshandelsordning, og de øvrige sektorer. Oplysningerne om drivhusgasemissioner i foregående afsnit henviser til den første forpligtelsesperiode under Kyoto-protokollen og kan ikke direkte bruges til at vurdere fremskridtet med hensyn til Unionens indenlandske forpligtelse inden 2020 som følge af den bredere sektordækning.

Forberedelserne til gennemførelsen af reduktionsforpligtelsen frem til 2020 går stadig støt fremad. Med hensyn til det reviderede emissionshandelsdirektiv blev de tekniske detaljer ved reglerne om fri tildeling og auktionering af kvoter, brug af internationale kreditter, fastsættelse af loftet og retningslinjerne for ændringer af registrene vedtaget sidste år. Hvad angår beslutningen om indsatsfordeling, som regulerer drivhusgasemissionerne i sektorer, der ikke er omfattet af EU's emissionshandelsordning, ved at fastsætte bindende årlige drivhusgasemissionsmål for hver enkelt medlemsstat, fortsatte arbejdet med gennemførelsesforanstaltninger, navnlig med hensyn til fastlæggelse af de absolutte værdier for medlemsstaternes mål og overholdelsessystemet, som vil blive indført med henblik på at overvåge medlemsstaternes indsats årligt og bistå dem med at træffe eventuelle nødvendige korrigerende foranstaltninger, hvis de ikke når deres mål.

Reduktionsmålet for drivhusgasemissionerne på 20 % indgår ligeledes i Europa 2020- strategien for beskæftigelse og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2010. Emissionsreduktionsmålet er ét af de fem overordnede mål. Som Kommissionen bemærkede i den årlige vækstundersøgelse for 2011 er de eksisterende og planlagte foranstaltninger endnu ikke tilstrækkelige til at nå de overordnede 2020-mål med hensyn til klimaafbødning. Derfor må mange medlemsstater træffe supplerende foranstaltninger til at opfylde deres forpligtelser i henhold til beslutningen om indsatsfordeling. Ifølge nylige fremskrivninger af drivhusgasemissionerne anslås det, at kun
11 medlemsstater forventes at opfylde deres forpligtelser med de allerede vedtagne politikker, mens yderligere syv medlemsstater vil opfylde målene, når deres supplerende politikker og foranstaltninger giver de forventede resultater. De resterende ni medlemsstater skal udarbejde nye politikker for at opfylde deres mål.

Figur 2 illustrerer afstanden mellem fremskrivningerne for 2020 og Unionens 2020-mål
(henholdsvis -20 % og -30 %), hvilket forudsætter, at Unionen optrapper sin indsats for at reducere drivhusgasemissionerne.

[Red. anm.: for figur, se lenken over til originaldokumentet]

Fremskrivninger baseret på PRIMES/GAINS-modellen, som omfatter de politikker, som Unionen og medlemsstaterne har gennemført medio 2009, og som dækker anvendelsesområdet for klima- og energipakken, viser, at reduktionen i Unionens drivhusgasemissioner (med de allerede indførte foranstaltninger) vil være på ca. 15,3 % mellem 1990 og 2020.