Europa-Kommissionens næstformand med ansvar for Europas digitale dagsorden, Neelie Kroes, udtaler: "Radiofrekvenser er økonomiens ilt - de anvendes af alle personer og virksomheder. Hvis vi løber tør for frekvensbånd, vil vores mobile og trådløse netværk ikke længere fungere. Det er ikke acceptabelt, og vi skal derfor udnytte denne knappe ressource bedst muligt ved at genanvende den og skabe et indre marked for den. Vi har behov for et fællesmarked for frekvensbånd for at genvinde det globale industrielle førerskab inden for mobiltelefoni og data og dermed tiltrække flere investeringer til forskning og udvikling."

Som et første tiltag i EU's nye radiofrekvenspolitikprogram (IP/12/141) opfordrer Kommissionen i dag til:

1) at lovgiverne støtter den trådløse innovation ved at overvåge og eventuelt udvide de harmoniserede frekvensbånd på det indre marked, som der ikke kræves tilladelse til (de såkaldte tilladelsesfrie frekvensbånd), gennem passende tiltag inden for rammerne af Kommissionens frekvenspolitikbeslutning (676/2002/EF)

2) at fremme ensartede reguleringsmetoder for frekvensdeling i hele EU, hvilket giver incitamenter og retssikkerhed til alle brugere (nuværende og kommende), der kan deles om de værdifulde frekvensressourcer.

Baggrund
Radiofrekvenser er en meget værdifuld, men også meget knap ressource. De bruges mere og mere af en stadig bredere vifte anordninger i mange forskellige sektorer og er en forudsætning for trådløst bredbånd. Den kraftige vækst i efterspørgslen, f.eks. til mobilt computerudstyr og wifi-hotspots, men også til intelligente elnet og industriautomation, betyder, at Europa i dag skal være bedre end tidligere til at udnytte denne begrænsede ressource.

Kilder fra industrien forudser, at den globale mobile datatrafik vil stige med 26 % om året fra og med 2015. Til den tid vil mere end 7 mia. telefoner, tablets og andet mobilt udstyr kunne forbindes til internettet.

Anden innovation inden for trådløs teknologi, der anvender frekvenser, omfatter trådløse sensorer og fjernbetjeninger, der bruger intelligente systemer (f.eks. ved at slukke lyset når vi ikke er hjemme eller regulere klimaanlæg efter temperaturen). Alene i det harmoniserede tilladelsesfrie 863-870 MHz-frekvensbånd sælges der hvert år 40 mio. sådanne trådløse anordninger i Europa.

Den stigende efterspørgsel på trådløse forbindelser er dog ved at ramme loftet for tilgængelige frekvensbånd. Der er f.eks. ikke flere ledige frekvenser, og omkostningerne ved at reallokere frekvenser til nye anvendelser er meget høje, navnlig hvis der skal slukkes for nuværende brugere.

Med den teknologiske fremgang stiller adgangen til frekvensdeling nogle ekstra ressourcer til rådighed, uden at det påvirker den nuværende tilladelsesindehavers ret til at anvende frekvenserne. Mange nye trådløse teknologier er eksempelvis designet til at deles om tilladelsesfrie frekvensbånd. Andre stiller ekstra frekvensressourcer til rådighed ved f.eks. at tilbyde trådløse bredbåndstjenester mellem tv-frekvenserne (de såkaldte "white spaces" eller "mellemrum").

For at få mest muligt ud af fordelene ved disse metoder til at dele frekvenserne, skal de reguleringsmæssige hindringer fjernes, og der skal gives incitamenter på EU-niveau. Særligt skal de nye lovgivningsmæssige tiltag give de forskellige brugere, herunder nuværende brugere, garanterede rettigheder til at anvende et givet frekvensbånd på delebasis og en garanteret beskyttelse mod interferens.

Den igangværende indførelse af frekvensoversigten i overensstemmelse med radiofrekvenspolitikprogrammet giver relevante oplysninger om brugen af frekvensbånd, hvilket gør det nemmere at identificere fordelagtige delemuligheder på det indre marked både for de frekvenser, der kræves tilladelse til, og for de tilladelsesfrie. Når de fordelagtige delemuligheder er identificeret, kan de blive opført i frekvensoversigten som benchmark for andre geografiske områder eller til en lignende anvendelse i andre frekvensbånd.

Kommissionen søger Europa-Parlamentets og Rådets støtte til dette udvidede lovkompleks i Europa.