Fleksibel arbeidstid og likestilling mellom kvinner og menn i Europa

Tittel

Flexible working time arrangements and gender equality: A comparative review of 30 European countries

Siste nytt

Rapport lagt fram av Kommisjonen 26.10.2010

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 26.10.2010, dansk utgave)

Fleksible arbejdsordninger er til fordel for både arbejdsgivere og arbejdstagere, fremgår det af ny undersøgelse fra Europa-Kommissionen
I en undersøgelse fra Europa-Kommissionen, som blev offentliggjort i dag, konkluderes det, at fleksible arbejdsordninger er til gavn for både arbejdsgivere og arbejdstagere. Ekspertgrupperapporten offentliggøres på et tidspunkt, hvor ministrene med ansvar for ligestilling samles i Bruxelles til et uformelt møde for at drøfte den nye ligestillingsstrategi for 2010-2015 (IP/10/1149, &MEMO/10/430).

Fleksible arbejdstidsordninger, pasningsfaciliteter for børn og andre afhængige personer samt orlovsmuligheder har en tilbøjelighed til at give højere beskæftigelse for både kvinder og mænd samt mere bæredygtige fødselstal, udtalte Kommissionens næstformand, Viviane Reding, som er EU-kommissær for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab. I perioder med økonomisk nedgang kan fleksible arbejdsordninger hjælpe med til at opretholde job. Vi er nødt til at bygge videre på de fremskridt, der er gjort inden for familievenlige arbejdsmarkedsstrukturer: både fleksibilitet inden for arbejdstidsordninger og ligestilling er vigtige forudsætninger for økonomisk genopretning".

Ekspertrapporten om fleksible arbejdstidsordninger og ligestilling giver et bredt overblik over den nuværende praksis i de 27 EU-lande og EØS-EFTA-landene (Island, Norge, Liechtenstein og Schweiz). Den fokuserer på intern fleksibilitet (i virksomheder og organisationer), både med hensyn til arbejdstidens længde (f.eks. deltid) og tilrettelæggelse af arbejdstiden (f. eks. ordninger med flekstid eller differentierede møde- og gå hjem-tider (staggered hours). Rapportens vigtigste konklusioner er:

1. Der er stadig meget store forskelle på medlemsstaterne med hensyn til arbejdstidens fleksibilitet:

• Fleksibiliteten med hensyn til arbejdstidens længde er større i Nordeuropa og Vesteuropa, mens den traditionelle 40-timers arbejdsuge er mest fremherskende i Ungarn, Litauen, Tjekkiet, Estland, Bulgarien, Slovakiet, Slovenien og Rumænien
• Danmark, Sverige, Tyskland, Finland og Norge scorer relativt mange points med hensyn til fleksible arbejdsordninger, idet lidt mere end halvdelen af alle arbejdstagere i disse lande anvender en eller anden form for arbejdstidsfleksibilitet.

2. Øget arbejdstidsfleksibilitet er ikke altid godt for ligestillingen:

• Mere individualiserede arbejdstider har en positiv indvirkning på kvindernes beskæftigelse og kan hjælpe arbejdstagerne med at skabe balance mellem arbejdslivet og privatlivet, men deltidsarbejde (som navnlig vedrører kvinder) er stadig koncentreret i lavtlønssektorer, hvor der i de fleste lande er ringe karriere- og uddannelsesmuligheder.
• Organisationskulturen spiller også en vigtig rolle. Så længe fleksibiliteten betragtes som en "kvindelig" måde at tilrettelægge arbejdstiden på, er der mere sandsynlighed for, at fleksible arbejdstidsordninger bekræfter kønsforskelle, end at de ændrer dem.

3. De seneste politikudviklinger viser, at arbejdstidsfleksibilitet er på den politiske dagsorden i mange lande, selv om de specifikke emner kan variere:

• Visse lande (f. eks. Tjekkiet og Litauen) fokuserer på fleksibilitet som et instrument til at forøge beskæftigelsen (både for arbejdstagere og i timer)
• Deltid anvendes i stigende grad til at fremme aktiv aldring. Ufrivillig deltid er navnlig i de nordiske lande et vigtigt emne, som giver anledning til politikforanstaltninger, der skal skabe en ny balance mellem fleksibilitet og jobsikkerhed
• Arbejdstidsopsparing og timetal fastsat på årsbasis indtager også en plads på den nuværende politikdagsorden (i Finland, Tyskland og Luxembourg). Fleksible arbejdstidsordninger knyttes i visse lande (f.eks. Polen og Portugal) sammen med en debat om reduktion af omfanget af overarbejde
• Den nuværende finansielle og økonomiske krise har haft tydelige konsekvenser, og fleksibilitet betragtes nu som et vigtigt politikinstrument, der skal hjælpe arbejdsgiverne med at tilpasse sig de skiftende økonomiske vilkår. I den nuværende debat indtager ligestillingsdimensionen imidlertid ikke en vigtig plads.

Baggrund
Europa-Kommissionen tog den 3. marts 2010 det første skridt til en revision af de eksisterende EU-arbejdstidsregler med en indledende høring af de europæiske arbejdsmarkedsparter (IP/10/345). Kommissionen offentliggør om kort tid en ekspertrapport om de sociale og økonomiske konsekvenser af arbejdstidsreglerne i forbindelse med denne revision.

Den rapport, der offentliggøres i dag, er den tredje i en række af sammenlignende rapporter vedrørende balancen mellem arbejdslivet og privatlivet, som blev behandlet specifikt i en rapport fra 2005 om forening af arbejdslivet og privatlivet og i en rapport fra 2009 om børnepasningsmuligheder.

Yderligere oplysninger

Rapport: “Flexible working time arrangements and gender equality – A comparative review of 30 European countries”
http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=418&langId=en&furtherPubs=yes

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
26.10.2010
Annen informasjon