EUs helsestrategi

Tittel

Hvitbok: Sammen om helse: en strategi for EU 2008-2013

Status:

Nærmere omtale

Innledning (fra Kommisjonens hvitbok, dansk utgave)

HVORFOR EN NY SUNDHEDSSTRATEGI?
Sundhed er et vigtigt anliggende for alle mennesker og skal støttes af effektive politikker og
foranstaltninger i medlemsstaterne, på EU-plan og på globalt plan.

Medlemsstaterne har hovedansvaret for sundhedspolitikken og levering af sundhedsydelser til
borgerne. Det er ikke EU's opgave at kopiere eller gentage deres arbejde. Der er imidlertid
områder, hvor medlemsstaterne ikke kan handle effektivt alene, og hvor samarbejde på EUplan
er absolut nødvendigt. Det drejer sig bl.a. om alvorlige trusler mod sundheden eller
problemer, som har grænseoverskridende eller internationale virkninger som f.eks. pandemier
og bioterrorisme, samt spørgsmål vedrørende den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser
og mennesker.

Til løsning af disse opgaver kræves der samarbejde på tværs af sektorerne. I artikel 152 i EFtraktaten
hedder det, at "der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen
og gennemførelsen af EU's politikker og aktiviteter". Med denne strategi får sundhed større
vægt i politikker som f.eks. Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse, idet forbindelsen
mellem sundhed og økonomisk velstand understreges, og dagsordenen for EU's borgere, idet
borgernes ret til selv at træffe beslutninger vedrørende deres sundhed og sundhedspleje
anerkendes. Foranstaltningerne i strategien vedrører arbejde med sundhed inden for alle
sektorer. Sundhed nævnes bl.a. i traktatens artikler om det indre marked, miljø,
forbrugerbeskyttelse, sociale anliggender, herunder arbejdstageres sikkerhed og sundhed,
udviklingspolitik og forskning.

EU's vigtige rolle i sundhedspolitikken er blevet bekræftet på ny i reformtraktaten, som EU's
stats- og regeringschefer vedtog i Lissabon den 19. oktober 2007, og hvori det foreslås at give
sundhed større politisk vægt. Der forventes indført et nyt overordnet mål om fremme af
borgenes trivsel samt tilskyndelse til samarbejde mellem medlemsstaterne om sundhed og
sundhedstjenester. Sundhedsforanstaltninger på EU-plan forøger værdien af medlemsstaternes
aktioner, navnlig inden for forebyggelse af sygdomme, herunder arbejde vedrørende
fødevaresikkerhed og ernæring, lægemidlers sikkerhed, tackling af rygeproblemet, lovgivning
om blod, væv, celler og organer, vand- og luftkvalitet og oprettelse af en række
sundhedsrelaterede agenturer. Der er imidlertid en række voksende udfordringer på
folkesundhedsområdet, som kræver en ny strategisk fremgangsmåde.

– For det første ændres sygdomsmønstrene som følge af de demografiske forandringer,
herunder befolkningens aldring, hvilket sætter bæredygtigheden af EU's
sundhedssystemer under pres. Støtte til en sund alderdom betyder, at man fremmer
sundhed igennem hele livet, sigter mod at forebygge sundhedsproblemer og handicap fra
en tidlig alder og tackler uligheder på sundhedsområdet, der er knyttet til sociale,
økonomiske og miljømæssige faktorer. Disse emner er tæt forbundne med Kommissionens
overordnede strategiske målsætning om solidaritet.

– For det andet udgør pandemier, store ulykker, biologiske hændelser og bioterrorisme
potentielle alvorlige trusler mod sundheden. Klimaændringer er årsag til nye mønstre for
overførbare sygdomme. En central del af EU's rolle på sundhedsområdet er at koordinere
og reagere hurtigt på sundhedstrusler globalt og forbedre EU's og tredjelandes kapacitet
hertil. Dette hænger nøje sammen med Kommissionens overordnede strategiske
målsætning om sikkerhed.

– For det tredje har sundhedssystemerne i de senere år undergået store forandringer, som til
dels skyldes den hurtige udvikling af nye teknologier, som revolutionerer den måde, vi
fremmer sundhed og forudsiger, forebygger og behandler sygdom på. Der er bl.a. tale om
informations- og kommunikationsteknologier (ikt), innovation inden for genomik,
bioteknologi og nanoteknologi. Dette knytter an til Kommissionens overordnede
strategiske målsætning om velstand, som skal sikre Europa en konkurrencedygtig og
bæredygtig fremtid.

I forbindelse med udviklingen af en ny sundhedsstrategi er der blevet gennemført brede
høringer. Disse viste, at der er konsensus blandt de berørte parter om, hvordan EU skal
udfylde sin rolle på sundhedsområdet. De ser helst, at sundhedsaspektet integreres i alle EUpolitikker,
og at der arbejdes for at mindske uligheder på sundhedsområdet. De ønsker, at EU
spiller en stærk rolle inden for global sundhed, og at der fokuseres på sundhedsfremme og
bedre sundhedsoplysninger. De understreger, at det er nødvendigt at EU, medlemsstaterne og
de berørte parter samarbejder for at opnå reelle resultater.

Det kræver en langsigtet strategi at tackle disse udfordringer og reagere på disse opfordringer.
Formålet med denne hvidbog er at fastlægge en sammenhængende ramme - en første EUsundhedsstrategi - således at der kan udstikkes en kurs for EU's aktiviteter på sundhedsområdet. Hvidbogen foreslår fire centrale principper som grundlag for tre strategiske målsætninger, der skal stå i fokus i de kommende år. Strategien fastlægger også gennemførelsesmekanismer for samarbejdet mellem partnerne med henblik på at styrke sundhedsaspektet i alle politikker og øge synligheden og forståelsen af sundhed på EU-plan. I denne hvidbog beskrives en strategi for perioden frem til 2013, hvor en evaluering, der skal danne grundlag for fastlæggelse af yderligere aktioner for at nå målsætningerne, vil finde sted. Hvidbogen ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
23.10.2007

EØS



EFTA/EØS-flagg