Brutto nasjonalprodukt (BNP) og måling av fremskritt

Tittel

Meddelelse fra Kommisjonen til Rådet og Europaparlamentet. BNP og mere: Måling av fremskritt i en verden i forandring

Siste nytt

Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 20.8.2009

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)

Bruttonationalproduktet (BNP) er den bedst kendte målestok for makroøkonomisk aktivitet [1]. BNP, som blev udviklet i 1930'erne, er blevet et standardmåleinstrument, som benyttes af de politiske beslutningstagere verden over og også i vid udstrækning i offentlige debatter. BNP opsummerer merværdien af alle pengebaserede økonomiske aktiviteter. Det bygger på en klar metode, som gør det muligt at foretage sammenligninger både tidsmæssigt og mellem lande og regioner.

BNP anses efterhånden også som en erstatningsindikator for samfundets udvikling og fremskridt i almindelighed. Men det kan på grund af sin udformning og sit formål ikke bruges som et troværdigt grundlag for politiske debatter om alle spørgsmål. Et af de kritiske punkter er, at BNP ikke måler miljømæssig bæredygtighed eller social inklusion, og der skal tages højde for disse begrænsninger, når det bruges i politiske analyser og debatter [2].

Det erkendes i stigende grad, at det er nødvendigt at forbedre data og indikatorer til at supplere BNP, og en række internationale initiativer fokuserer herpå. Disse initiativer afspejler også de nye samfundsmæssige og politiske prioriteter. I november 2007 organiserede Europa-Kommissionen (sammen med Europa-Parlamentet, Romklubben, WWF og OECD) konferencen "Hinsides BNP" [3]. Konferencen viste, at der var kraftig støtte fra de politiske beslutningstagere, økonomiske, sociale og miljømæssige eksperter og civilsamfundet til at udvikle indikatorer, som supplerer BNP og tager sigte på at frembringe mere omfattende oplysninger til støtte for den politiske beslutningstagning.

Denne meddelelse indkredser derfor en række tiltag, som kan iværksættes på kort og mellemlang sigt. Det overordnede mål er at udvikle mere vidtspændende indikatorer, som giver en mere pålidelig vidensbase, der kan bidrage til at forbedre den offentlige debat og politiske beslutningstagning. Kommissionen har til hensigt at samarbejde med interesseparter og partnere for at udvikle indikatorer, som er anerkendt og anvendt på internationalt plan.

1 BNP = privat forbrug + investeringer + offentligt forbrug + (eksport – import). Bestemmelserne og reglerne for, hvordan det beregnes, er fastlagt i det europæiske nationalregnskabssystem (ENS), som i store træk svarer til FN's nationalregnskabssystem (SNA).

2 Et nyligt overblik over BNP-begrænsninger kan findes i Stiglitz/Sen/Fitoussi (2008) Issues Paper, Commission on the Measurement of Economic Performance and Social Progress.

3 Se:www.beyond-gdp.eu

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
20.08.2009