(2) Interoperabilitet mellem visse EU-informationssystemer blev etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 og (EU) 2019/818, således at disse systemer og oplysningerne deri supplerer hinanden med henblik på at forbedre effektiviteten og formålstjenligheden af ind- og udrejsekontrollen ved Unionens ydre grænser, bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring og bidrage til et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Unionen, herunder opretholdelse af den offentlige sikkerhed og den offentlige orden samt beskyttelse af sikkerheden på medlemsstaternes område.

(3) Interoperabilitet mellem EU-informationssystemerne gør det muligt for disse systemer at supplere hinanden med det formål at lette den korrekte identifikation af personer, bidrage til bekæmpelse af identitetssvig, forbedre og harmonisere kravene til datakvalitet i de relevante EU-informationssystemer, lette medlemsstaternes tekniske og operationelle gennemførelse af eksisterende og fremtidige EU-informationssystemer, styrke og forenkle de betingelser for datasikkerhed og databeskyttelse, der styrer de relevante EU-informationssystemer, strømline de retshåndhævende myndigheders adgang til VIS, ind- og udrejsesystemet (EES), det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og Eurodac og støtte formålene med VIS, Schengeninformationssystemet (SIS), EES, ETIAS, Eurodac, og det europæiske informationssystem til udveksling af oplysninger fra strafferegistre vedrørende tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN).

(4) Interoperabilitetskomponenterne omfatter VIS, SIS, EES, ETIAS, Eurodac, og ECRIS-TCN samt Europoloplysninger, så der gives mulighed for at foretage forespørgsler i Europoloplysninger samtidig med disse EU-informationssystemer. Det er følgelig hensigtsmæssigt at bruge disse interoperabilitetskomponenter til at foretage automatiserede forespørgsler og i forbindelse med adgang til VIS med henblik på retshåndhævelse. Den europæiske søgeportal (ESP), der blev oprettet ved forordning (EU) 2019/818, bør anvendes for at give medlemsstaternes myndigheder hurtig, gnidningsfri, effektiv, systematisk og kontrolleret adgang til de EU-informationssystemer, Europoloplysninger og INTERPOL-databaser, der skal bruges for at løse deres opgaver i overensstemmelse med deres adgangsrettigheder, og for at støtte målene med VIS.

(5) ESP vil gøre det muligt at foretage en parallel forespørgsel på de oplysninger, der er lagret i VIS med de oplysninger, der er lagret i de andre berørte EU-informationssystemer.

(6) Sammenligningen af oplysninger, der er lagret i VIS, med oplysninger, der er lagret i andre informationssystemer og databaser bør automatiseres. Hvis en sådan sammenligning viser, at der er en overensstemmelse, kendt som et "hit", mellem nogle af personoplysningerne eller en kombination heraf i en ansøgning og et register, et dossier eller en indberetning i disse andre informationssystemer eller databaser eller med personoplysninger på ETIAS-overvågningslisten, bør ansøgningen verificeres manuelt af en medarbejder fra den kompetente myndighed. Den kompetente myndigheds vurdering af hit bør tages i betragtning ved afgørelse om at udstede et visum til kortvarigt ophold, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse.

(7) I nærværende forordning fastsættes måden, hvorpå interoperabiliteten og betingelserne for søgning i de oplysninger, der er lagret i SIS, Eurodac og ECRIS-TCN, samt Europoloplysninger ved hjælp af den automatiserede proces i VIS med henblik på at finde hit skal gennemføres. Som følge heraf er det nødvendigt at ændre forordning (EU) nr. 603/2013, (EU) 2016/794, (EU) 2018/1862, (EU) 2019/816 og (EU) 2019/818 for at koble VIS til andre EU-informationssystemer og Europoloplysninger.

(8) Betingelserne for, hvordan på den ene side visummyndighederne er i stand til at søge i oplysninger, der er lagret i Eurodac, og på den anden side de udpegede VIS-myndigheder er i stand til at søge i Europoloplysninger, visse SIS-oplysninger og oplysninger, der er lagret i ECRIS-TCN, med henblik på VIS, bør sikres ved hjælp af klare og præcise regler vedrørende disse myndigheders adgang til disse oplysninger, typen af søgninger og kategorierne af data, som alt sammen bør begrænses til det, der er strengt nødvendigt for, at de kan udføre disse myndigheders opgaver. På samme måde bør oplysningerne, der er lagret i VIS-ansøgningsmappen, kun være synlige for de medlemsstater, der i overensstemmelse med ordningerne for deres deltagelse driver de bagvedliggende informationssystemer.

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/… tildeler Europol nye opgaver såsom afgivelse af udtalelser efter en anmodning om høring fra de udpegede VIS-myndigheder og de nationale ETIAS-enheder. For at gennemføre disse opgaver er det derfor nødvendigt at ændre forordning (EU) 2016/794 i overensstemmelse hermed.

(10) Med henblik på at støtte VIS-målet om at vurdere, hvorvidt en person, der ansøger om et visum til kortvarigt ophold, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, kunne udgøre en trussel mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed, bør VIS være i stand til at kontrollere, om der er overensstemmelse mellem oplysningerne i VIS-ansøgningsdossieret og ECRIS-TCN-oplysningerne i det fælles identitetsregister, der er oprettet ved forordning (EU) 2019/818 med hensyn til, hvilke medlemsstater der har oplysninger om tredjelandsstatsborgere og statsløse personer for så vidt angår straffedomme for en terrorhandling eller enhver anden strafbar handling, som er opført i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240, hvis det i henhold til national ret kan straffes med frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tre år.

(11) Et hit i ECRIS-TCN bør ikke i sig selv tages til indtægt for, at den berørte tredjelandsstatsborger er blevet dømt i de medlemsstater, der er angivet. Tidligere straffedomme bør kun bekræftes på grundlag af strafferegisteroplysninger fra de berørte medlemsstater.

(12) Denne forordning berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF.

(13) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning, der for så vidt som den vedrører SIS som reguleret af forordning (EU) 2018/1862 bygger på Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(14) For så vidt som nærværende forordning vedrører SIS som reguleret ved forordning (EU) 2018/1862, deltager Irland i nærværende forordning i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i protokol nr. 19 om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF. For så vidt som denne forordning vedrører Europol, Eurodac og ECRIS-TCN, deltager Irland endvidere i medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forhold af artikel 4 i nævnte protokol ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(15) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning, for så vidt som den vedrører SIS som reguleret af forordning (EU) 2018/1862, en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF.

(16) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning, for så vidt som den vedrører SIS som reguleret af forordning (EU) 2018/1862, en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne3, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/149/RIA.

(17) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning, for så vidt som den vedrører SIS som reguleret af forordning (EU) 2018/1862, en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU.

(18) For at denne forordning kan passe ind i den eksisterende retlige ramme, bør forordning (EU) nr. 603/2013, (EU) 2016/794, (EU) 2018/1862, (EU) 2019/816 og (EU) 2019/818 ændres i overensstemmelse hermed —