Samkjøring av EUs databaser for grensekontroll og visum: gjennomføringsbestemmelser om datakvalitet
Kommisjonens gjennomføringsforordning (EU) 2021/2225 av 16. november 2021 om fastsettelse av nærmere detaljer om de automatiske mekanismene til og prosedyrene for datakvalitetskontroll, de felles datakvalitetsindikatorene og minimumskvalitetsstandardene for lagring av opplysninger i henhold til artikkel 37 nr. 4 i europaparlaments- og rådsforordning (EU) 2019/817
Commission Implementing Regulation (EU) 2021/2225 of 16 November 2021 laying down the details of the automated data quality control mechanisms and procedures, the common data quality indicators and the minimum quality standards for storage of data, pursuant to Article 37(4) of Regulation (EU) 2019/817 of the European Parliament and of the Council
Avtalegrunnlag
Schengen-avtalen
Kommisjonsforordning publisert i EU-tidende 15.12.2021
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)
(1) Forordning (EU) 2019/817 fastsætter sammen med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 en ramme, der skal sikre interoperabilitet mellem EU-informationssystemerne vedrørende grænser, visum, politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration.
(2) Det er med henblik på at forbedre datakvaliteten og harmonisere kvalitetskravene nødvendigt at fastsætte de nærmere detaljer om de automatiske mekanismer til og procedurer for datakvalitetskontrol, de fælles datakvalitetsindikatorer og minimumskvalitetsstandarderne for lagring af oplysninger, som er indlæst og lagret i de underliggende EU-informationssystemer, den fælles biometriske matchtjeneste og det fælles identitetsregister.
(3) Disse foranstaltninger bør gennemføres og vurderes af Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) under hensyntagen til de særlige bestemmelser, der er fastsat for hvert EU-informationssystem og hver interoperabilitetskomponent. eu-LISA bør i udførelsen af disse opgaver rådgives af de eksperter fra Kommissionen, medlemsstaterne og EU-agenturerne, der bruger nævnte EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter.
(4) Mekanismer til og procedurer for datakvalitetskontrol bør fastslå, om inputdataene opfylder de blokerende og ikkeblokerende regler, der finder anvendelse på de underliggende EU-informationssystemer, den fælles biometriske matchtjeneste og det fælles identitetsregister. eu-LISA bør være ansvarlig for at sikre, at datakvalitetsreglerne fortsat er hensigtsmæssige med hensyn til at nå de tilstræbte mål for EU-informationssystemerne og interoperabilitetskomponenterne.
(5) For hver kvalitetskontrolindikator bør eu-LISA fastslå og vurdere hensigtsmæssigheden af den minimumskvalitetsstandard, der er nødvendig for at lagre dataene i EU-informationssystemerne og interoperabilitetskomponenterne. Datakvalitetsstandarderne bør gøre det muligt at finde tilsyneladende forkerte eller inkonsekvente data automatisk, så den oprindelige medlemsstat er i stand til at verificere dataene og eventuelt træffe de fornødne afhjælpende foranstaltninger.
(6) Datarensnings- og problempåvisningsmekanismerne bør etableres med henblik på regelmæssigt at kontrollere gyldigheden og overholdelsen af datakvalitetsstandarderne for så vidt angår de oplysninger, som er lagret i de underliggende EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter.
(7) eu-LISA bør sikre en central overvågningskapacitet for datakvalitet og for regelmæssig udarbejdelse af rapporter om datakvaliteten til medlemsstaterne. Det centrale register for rapportering og statistik udarbejder disse rapporter i henhold til artikel 39, stk. 1, i forordning (EU) 2019/817 og de regler, der er fastlagt i Kommissionens delegerede forordning 2021/2223.
(8) Da forordning (EU) 2019/817 bygger på Schengenreglerne, har Danmark i medfør af artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, meddelt, at forordning (EU) 2019/817 er gennemført i Danmarks nationale lovgivning. Danmark er derfor bundet af denne forordning.
(9) Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.
(10) For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF.
(11) For så vidt angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF.
(12) For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU.
(13) For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien, udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.
(14) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den 30. april 2021.
(15) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Interoperabilitetsudvalget —
(1) Forordning (EU) 2019/817 fastsætter sammen med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 en ramme, der skal sikre interoperabilitet mellem EU-informationssystemerne vedrørende grænser, visum, politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration.
(2) Det er med henblik på at forbedre datakvaliteten og harmonisere kvalitetskravene nødvendigt at fastsætte de nærmere detaljer om de automatiske mekanismer til og procedurer for datakvalitetskontrol, de fælles datakvalitetsindikatorer og minimumskvalitetsstandarderne for lagring af oplysninger, som er indlæst og lagret i de underliggende EU-informationssystemer, den fælles biometriske matchtjeneste og det fælles identitetsregister.
(3) Disse foranstaltninger bør gennemføres og vurderes af Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) under hensyntagen til de særlige bestemmelser, der er fastsat for hvert EU-informationssystem og hver interoperabilitetskomponent. eu-LISA bør i udførelsen af disse opgaver rådgives af de eksperter fra Kommissionen, medlemsstaterne og EU-agenturerne, der bruger nævnte EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter.
(4) Mekanismer til og procedurer for datakvalitetskontrol bør fastslå, om inputdataene opfylder de blokerende og ikkeblokerende regler, der finder anvendelse på de underliggende EU-informationssystemer, den fælles biometriske matchtjeneste og det fælles identitetsregister. eu-LISA bør være ansvarlig for at sikre, at datakvalitetsreglerne fortsat er hensigtsmæssige med hensyn til at nå de tilstræbte mål for EU-informationssystemerne og interoperabilitetskomponenterne.
(5) For hver kvalitetskontrolindikator bør eu-LISA fastslå og vurdere hensigtsmæssigheden af den minimumskvalitetsstandard, der er nødvendig for at lagre dataene i EU-informationssystemerne og interoperabilitetskomponenterne. Datakvalitetsstandarderne bør gøre det muligt at finde tilsyneladende forkerte eller inkonsekvente data automatisk, så den oprindelige medlemsstat er i stand til at verificere dataene og eventuelt træffe de fornødne afhjælpende foranstaltninger.
(6) Datarensnings- og problempåvisningsmekanismerne bør etableres med henblik på regelmæssigt at kontrollere gyldigheden og overholdelsen af datakvalitetsstandarderne for så vidt angår de oplysninger, som er lagret i de underliggende EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter.
(7) eu-LISA bør sikre en central overvågningskapacitet for datakvalitet og for regelmæssig udarbejdelse af rapporter om datakvaliteten til medlemsstaterne. Det centrale register for rapportering og statistik udarbejder disse rapporter i henhold til artikel 39, stk. 1, i forordning (EU) 2019/817 og de regler, der er fastlagt i Kommissionens delegerede forordning 2021/2223.
(8) Da forordning (EU) 2019/817 bygger på Schengenreglerne, har Danmark i medfør af artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, meddelt, at forordning (EU) 2019/817 er gennemført i Danmarks nationale lovgivning. Danmark er derfor bundet af denne forordning.
(9) Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.
(10) For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF.
(11) For så vidt angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF.
(12) For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU.
(13) For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien, udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.
(14) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den 30. april 2021.
(15) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Interoperabilitetsudvalget —
Avtalegrunnlag
Schengen-avtalen