Retningslinjer for statsstøtte knyttet til kvotehandelsordningen for drivhusgasser etter 2021

Tittel

Meddelelse fra Kommisjonen. Retningslinjer for visse statsstøttetiltak som ledd i ordningen for kvotehandel med drivhusgassutslipp etter 2012

Siste nytt

Retningslinjer vedtatt av Kommisjonen 21.9.2020 med pressemelding

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 21.9.2020)

Unionens tilstand: Kommissionen vedtager reviderede retningslinjer for statsstøtte til EU's emissionshandelssystem

I overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og EU's mål om at blive det første klimaneutrale kontinent senest i 2050 har Kommissionen i dag vedtaget reviderede retningslinjer for statsstøtte til EU's emissionshandelssystem inden for rammerne af systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner efter 2021 ("ETS-retningslinjerne"). De træder i kraft den 1. januar 2021, når den nye ETS-handelsperiode begynder, og erstatter de tidligere retningslinjer, der blev vedtaget i 2012.

Ledende næstformand for Kommissionen, Margrethe Vestager, der er ansvarlig for konkurrencepolitikken, udtaler: "For at bekæmpe klimaændringerne og nå målene i den grønne pagt på en bæredygtig måde er vi nødt til at sætte en pris på CO2-emissioner og samtidig forhindre CO2-lækage. De reviderede retningslinjer for statsstøtte til EU's emissionshandelssystem, der er blevet vedtaget i dag, udgør en vigtig del af dette projekt. De giver medlemsstaterne mulighed for at støtte de sektorer, der som følge af indirekte emissionsomkostninger er udsat for størst risiko for CO2-lækage. Samtidig bidrager de til en omkostningseffektiv dekarbonisering af økonomien ved at forhindre overkompensation og urimelige konkurrencefordrejninger på det indre marked".

EU's statsstøttekontrol spiller en vigtig rolle med hensyn til at hjælpe Europa med at nå målene i den grønne pagt. Statsstøttereglerne skal også fremover gøre deres til, at de begrænsede offentlige midler anvendes så effektivt som muligt. Det betyder, at det skal sikres, at offentlige midler ikke fortrænger private investeringer, og at der opretholdes lige vilkår på det indre marked, samtidig med at skatteydernes omkostninger holdes på et minimum.

ETS-retningslinjerne sigter mod at mindske risikoen for "CO2-lækage" i tilfælde, hvor virksomheder flytter deres produktion til lande uden for EU med mindre ambitiøse klimapolitikker, fordi udflytninger medfører, at den økonomiske aktivitet i EU mindskes, og at drivhusgasemissionerne globalt set ikke nedbringes. De gør det navnlig muligt for medlemsstaterne at kompensere virksomheder i udsatte sektorer for en del af de højere elpriser, der skyldes de CO2-prissignaler, som EU ETS har skabt (de såkaldte "indirekte emissionsomkostninger"). Samtidig risikeres det, at overkompensation af virksomheder er i strid med de prissignaler, der er skabt af EU ETS med det formål at fremme en omkostningseffektiv dekarbonisering af økonomien, og medfører urimelige konkurrencefordrejninger på det indre marked.

På den baggrund vil de reviderede ETS-retningslinjer:

  1. kun målrette støtte til de sektorer, der er udsat for risiko for CO2-lækage som følge af høje indirekte emissionsomkostninger og kraftig eksponering for international handel. Baseret på en objektiv metode er 10 sektorer og 20 delsektorer støtteberettigede (sammenlignet med 13* sektorer og 7 delsektorer i henhold til de tidligere retningslinjer)
  2. fastsætte en fast kompensationssats på 75 % i den nye periode (kompensationssatsen var på 85 % i begyndelsen af den foregående ETS-handelsperiode) og udelukke kompensation for ineffektive teknologier for at fastholde virksomhedernes incitament til energieffektivitet og
  3. gøre kompensation betinget af de pågældende virksomheders yderligere dekarboniseringsindsats, f.eks. ved at efterleve anbefalingerne fra deres gennemgange af energieffektiviteten.

I retningslinjerne tages der også hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), i overensstemmelse med SMV-strategien for et bæredygtigt og digitalt Europa ved at fritage dem fra det nye konditionalitetskrav og dermed begrænse deres administrative byrde.

Kommissionen har også afsluttet en omfattende evaluering og konsekvensanalyse i overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering med bistand fra en ekstern konsulent. I den forbindelse har Kommissionen foretaget en lang række høringer, blandt andet en offentlig høring på grundlag af et spørgeskema og en målrettet høring, for at indsamle input fra de berørte sektorer. Kommissionen har også indhentet relevante interessenters holdninger om et forslag til ændring af retningslinjerne i en offentlig høring, der løb fra den 14. januar til den 10. marts 2020. Alle oplysninger om den offentlige høring er tilgængelige online.

De nye retningslinjer, rapporten om konsekvensanalysen og alle dokumenter er tilgængelige her.

Kommissionen er også i færd med at evaluere og gennemgå andre retningslinjer for statsstøtte, herunder retningslinjerne for statsstøtte til energi og miljøbeskyttelse, for at sikre, at de er i fuld overensstemmelse med Kommissionens grønne og digitale mål.

Baggrund

I december 2019 fremlagde Europa-Kommissionen den europæiske grønne pagt, en køreplan for at gøre EU's økonomi bæredygtig og opnå klimaneutralitet senest i 2050 ved at vende klima- og miljøudfordringerne til muligheder på tværs af alle politikområder og gøre omstillingen inklusiv og retfærdig for alle.

EU ETS er en af hjørnestenene i EU's politik til bekæmpelse af klimaændringer og et vigtigt redskab til at reducere drivhusgasemissionerne på en omkostningseffektiv måde. ETS blev oprettet i 2005 og er verdens første betydningsfulde kvotemarked og fortsat det største. Det anvendes i alle 27 EU-lande samt i Island, Liechtenstein og Norge. Det Forenede Kongerige er del af EU ETS, indtil overgangsperioden udløber. I henhold til protokollen om Irland/Nordirland finder EU ETS anvendelse på og i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland, i det omfang det gælder produktion, transmission, distribution og forsyning af elektricitet, handel med engroselektricitet eller grænseoverskridende elektricitetsudveksling. Ved at sætte en pris på kulstof skabes der konkrete resultater for miljøet: Den Europæiske Unionen er allerede godt på vej mod at nå sit 2020-mål for reduktion af drivhusgasemissioner.

I sidste uge fremlagde Kommissionen en plan for en yderligere reduktion på mindst 55 % frem til 2030. Senest i juni 2021 vil Kommissionen derudover gennemgå og om nødvendigt foreslå en revision af alle relevante politiske instrumenter, herunder EU ETS-direktivet, for at opnå yderligere reduktion af drivhusgasemissioner.

Efter gennemgangen af klimarelaterede politiske instrumenter, herunder initiativet til oprettelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, vil Kommissionen kontrollere, om det er nødvendigt at ændre eller tilpasse ETS-retningslinjerne for at sikre overensstemmelse med og bidrage til opfyldelsen af målet om klimaneutralitet, samtidig med at der tages hensyn til lige vilkår.

Yderligere oplysninger

Faktablad

Websted om Unionens tilstand

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
EU-vedtak (CELEX-nr): viser også om rettsakten er i kraft
Dato
21.09.2020
Annen informasjon

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Klima- og miljødepartementet
Nærings- og fiskeridepartementet