LULUCF-forordningen om inkludering av utslipp og opptak av klimagasser fra arealbruk og skogbruk i EUs klima- og energirammeverk for 2030: endringsbestemmelser

Tittel

Forslag til europaparlaments- og rådsforordning om endring av forordning (EU) 2018/841 med hensyn til formål, forenkling av reglene for overholdelse, etablering av medlemsstatenes mål for 2030 og forpliktelsen til den kollektive oppnåelsen av klimanøytralitet innen 2035 i sektoren for arealbruk, skogbruk og jordbruk, og (EU) 2018/1999 med hensyn til forbedring av overvåking, rapportering, sporing av fremgang, samt gjennomgang

Proposal for Regulation of the European Parliament and of the Council amending Regulation (EU) 2018/841 as regards the scope, simplifying the compliance rules, setting out the targets of the Member States for 2030 and committing to the collective achievement of climate neutrality by 2035 in the land use, forestry and agriculture sector, and (EU) 2018/1999 as regards improvement in monitoring, reporting, tracking of progress and review

Del av:

Siste nytt

Dansk departementsnotat offentliggjort 8.9.2021

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra europaparlaments- og rådsforordningen, dansk utgave)

(1) Parisaftalen, der blev vedtaget i december 2015 inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), trådte i kraft i november 2016 ("Parisaftalen"). Parterne er blevet enige om at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 °C over de førindustrielle niveauer og om at fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over de førindustrielle niveauer.

(2) Håndtering af klima- og miljørelaterede udfordringer og opfyldelse af Parisaftalens målsætninger er kernen i meddelelsen om den europæiske grønne pagt, som Kommissionen vedtog den 11. december 2019. Nødvendigheden og værdien af den europæiske grønne pagt er kun vokset i lyset af covid-19-pandemiens alvorlige indvirkning på EU-borgernes sundhed og økonomiske velfærd.

(3) Unionen forpligtede sig til at reducere Unionens nettodrivhusgasemissioner for økonomien med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauerne senest i 2030 i den ajourførte nationalt bestemte reduktionsforpligtelse, der blev indgivet til UNFCCC's sekretariat den 17. december 2020.

(4) I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 har Unionen nedfældet målet om klimaneutralitet i hele økonomien senest i 2050 i lovgivningen. Ved nævnte forordning fastsættes der også en bindende EU-forpligtelse til at reducere nettodrivhusgasemissionerne (emissioner efter fratrækning af optag) med 55 % i forhold til 1990-niveauerne senest i 2030. Alle sektorer i økonomien forventes at bidrage til at nå dette mål, herunder sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug. Bidraget fra nettooptag til EU's 2030-klimamål er begrænset til 225 mio. ton CO2-ækvivalenter. I forbindelse med forordning (EU) 2021/1119 bekræftede Kommissionen i en tilsvarende erklæring sin hensigt om at fremsætte forslag til en revision af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841i overensstemmelse med ambitionen om at øge nettokulstofoptaget til mere end 300 mio. ton CO2-ækvivalenter i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug senest i 2030.

(5) For at bidrage til den øgede ambition om at reducere nettodrivhusgasemissionerne fra mindst 40 % til 55 % i forhold til 1990-niveauerne bør der fastsættes bindende årlige mål for nettooptag af drivhusgasser for hver medlemsstat i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i perioden fra 2026 til 2030 (analogt med de årlige emissionstildelinger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842), hvilket resulterer i et mål om et nettooptag på 310 mio. ton CO2-ækvivalenter for Unionen som helhed senest i 2030. I den metode, der anvendes til at fastsætte de nationale mål for 2030, bør der tages hensyn til de gennemsnitlige drivhusgasemissioner og -optag i 2016, 2017 og 2018, som hver medlemsstat har rapporteret, og de nuværende afbødningsresultater i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug bør afspejles sammen med hver medlemsstats andel af det forvaltede areal i Unionen under hensyn til den pågældende medlemsstats kapacitet til at forbedre sine resultater i sektoren via arealforvaltningspraksis eller ændringer i arealanvendelsen, som gavner klimaet og biodiversiteten.

(6) De bindende årlige mål for nettooptag af drivhusgasser bør fastsættes for hver medlemsstat ved et lineært forløb. Forløbskurven bør starte i 2022 ved det gennemsnit af drivhusgasemissioner, der er rapporteret af den pågældende medlemsstat i 2021, 2022 og 2023, og slutte i 2030 ved det mål, der er fastsat for den pågældende medlemsstat. For de medlemsstater, der forbedrer deres metode til at beregne emissioner og optag, bør der indføres et koncept for teknisk korrektion. En teknisk korrektion bør lægges til den pågældende medlemsstats mål svarende til virkningen af ændringen i metoden på medlemsstatens mål og indsats for at nå dem med henblik på at respektere den miljømæssige integritet.

(7) I meddelelsen af 17. september 2020 om styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 skitserede Kommissionen en mulighed for at kombinere landbrugets ikke-CO2-drivhusgasemissioner med nettooptag i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, så der skabes en ny reguleret arealsektor. En sådan kombination kan fremme synergier mellem arealbaserede afbødningsforanstaltninger og muliggøre en mere integreret politikudformning og -gennemførelse på nationalt plan og EU-plan. Med henblik herpå bør medlemsstaternes forpligtelse til at forelægge integrerede afbødningsplaner for arealsektoren skærpes.

(8) Landarealsektoren vil hurtigt kunne blive klimaneutral frem mod 2035 på en omkostningseffektiv måde og efterfølgende generere større drivhusgasoptag end emissioner. En kollektiv forpligtelse, der sigter mod at opnå klimaneutralitet i arealsektoren senest i 2035 på EU-plan, kan skabe den planlægningssikkerhed, der er nødvendig for at gennemføre arealbaserede afbødningsforanstaltninger på kort sigt, eftersom det kan tage mange år, inden sådanne foranstaltninger leverer de ønskede afbødningsresultater. Landarealsektoren forventes desuden at være den største sektor i EU's drivhusgasprofil i 2050. Det er derfor særlig vigtigt at knytte denne sektor til et forløb, der effektivt kan sikre nulemission af drivhusgasser senest i 2050. Senest medio 2024 bør medlemsstaterne forelægge deres ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999. Planerne bør omfatte relevante foranstaltninger, hvorved hver medlemsstat bedst bidrager til det kollektive mål om klimaneutralitet i arealsektoren på EU-plan senest i 2035. På grundlag af disse planer bør Kommissionen fremsætte forslag til nationale mål, der sikrer, at drivhusgasemissionerne og -optagene for Unionen i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug og emissionerne fra landbrugets ikke-CO2-sektorer mindst udlignes senest i 2035. I modsætning til EU-målet om klimaneutralitet for arealsektoren senest i 2035 vil sådanne nationale mål være bindende og kunne håndhæves over for hver enkelt medlemsstat.

(9) De regnskabsregler, der er fastsat i artikel 6, 7, 8 og 10 i forordning (EU) 2018/841, havde til formål at fastslå det omfang, hvori afbødning i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug kunne bidrage til EU's 2030-mål for reduktion af drivhusgasemissioner på 40 %, som ikke omfattede sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug. For at forenkle de lovgivningsmæssige rammer for denne sektor finder de nuværende regnskabsregler ikke finde anvendelse efter 2025, og medlemsstaternes overholdelse af de nationale regler bør verificeres på grundlag af rapporterede drivhusgasemissioner og -optag. Dette sikrer metodologisk overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 og fastsættelsen af det nye mål for reduktion af nettodrivhusgasemissionerne på mindst 55 %, som også omfatter sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug.

(10) For at forbedre drivhusgasoptagene skal individuelle landbrugere eller skovforvaltere have et direkte incitament til at lagre mere kulstof på deres jord og i deres skove. Nye forretningsmodeller baseret på incitamenter til kulstofbindende dyrkning og certificering af kulstofoptag skal udbredes mere og mere i perioden frem til 2030. Sådanne incitamenter og forretningsmodeller vil forbedre modvirkningen af klimaændringer i bioøkonomien, herunder gennem anvendelse af bæredygtige høstede træprodukter, under fuld overholdelse af økologiske principper, der bidrager til biodiversitet og den cirkulære økonomi. Der bør derfor indføres nye kategorier af kulstoflagringsprodukter ud over de høstede træprodukter. De nye forretningsmodeller og landbrugs- og arealforvaltningsmetoder, som forbedrer optaget, bidrager til en afbalanceret territorial udvikling og økonomisk vækst i landdistrikterne. De skaber også muligheder for nye job og skaber incitamenter til relevant uddannelse, omskoling og opkvalificering.

(11) I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i hver medlemsstat, og den omstændighed, at medlemsstaterne skal øge deres indsats for at nå deres nationale bindende mål, bør medlemsstaterne stadig have en række fleksibilitetsmuligheder til rådighed, herunder handelsoverskud og udvidelse af den skovspecifikke fleksibilitet, samtidig med at målenes miljømæssige integritet respekteres.

(12) Med ophævelsen af de nuværende regnskabsregler efter 2025 opstår der et behov for alternative bestemmelser vedrørende naturlige forstyrrelser som f.eks. brand, skadedyr og storm for at imødegå usikkerhed som følge af naturlige processer eller som følge af klimaændringer i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug. Medlemsstaterne bør have adgang til en fleksibilitetsmekanisme i forbindelse med naturlige forstyrrelser i 2032, såfremt de har udtømt alle andre fleksibilitetsmuligheder, som de har til rådighed, har truffet hensigtsmæssige foranstaltninger for at mindske deres arealers sårbarhed over for sådanne forstyrrelser, og Unionen har nået 2030-målet for sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug.

(13) Med fastsættelsen af bindende nationale årlige mål for optag af drivhusgasser baseret på de rapporterede drivhusgasemissioner og optag fra 2026 bør der fastsættes regler for overholdelse af målene. De principper, der er fastlagt i forordning (EU) 2018/842, bør finde tilsvarende anvendelse med en sanktion for manglende overholdelse, der beregnes på følgende måde: 108 % af forskellen mellem det tildelte mål og nettooptaget rapporteret i det pågældende år lægges til det tal for drivhusgasemissioner, som medlemsstaten rapporterer i det efterfølgende år.

(14) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af bestemmelserne i forordning (EU) 2018/841 om fastsættelse af medlemsstaternes årlige emissionstildelinger bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.

(15) Med henblik på at fastsætte mål for medlemsstaternes nettooptag af drivhusgasser for perioden fra 2026 til 2030 bør Kommissionen foretage en samlet revision for at verificere dataene i drivhusgasopgørelserne for 2021, 2022 og 2023. Til dette formål bør der foretages en samlet revision i 2025 ud over de samlede revisioner, som Kommissionen skal foretage i 2027 og 2032 i henhold til artikel 38 i forordning (EU) 2018/1999.

(16) Som følge af ændringen af de rapporteringsbaserede mål skal drivhusgasemissionerne og optagene estimeres med en højere grad af nøjagtighed. Ifølge Kommissionens meddelelse om EU's biodiversitetsstrategi for 2030, jord til bord-strategien for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem, EU-skovbrugsstrategien, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 som revideret og Kommissionens meddelelse Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer skal overvågningen af jordarealer forbedres for at bidrage til at beskytte og øge modstandsdygtigheden for naturbaserede kulstofoptag i hele Unionen. Overvågningen og rapporteringen af emissioner og optag skal opgraderes ved hjælp af avancerede teknologier, der er tilgængelige under EU-programmer, f.eks. Copernicus, og de digitale data, der indsamles under den fælles landbrugspolitik, ved anvendelse af den dobbelte omstilling med grøn og digital innovation.

(17) De forventede menneskeskabte ændringer i anvendelsen af hav- og ferskvandsmiljøet gennem f.eks. planlagte udvidelser af offshoreenergi, den potentielle forøgelse af akvakulturproduktionen og det stigende niveau af naturbeskyttelse for at opfylde målene i EU's biodiversitetsstrategi vil påvirke drivhusgasemissionerne og deres binding. Disse emissioner og optag er i øjeblikket ikke medtaget i standardrapporteringstabellerne til UNFCCC. Når rapporteringsmetoden er vedtaget, vil Kommissionen overveje at rapportere om status, gennemførlighed af analyser og virkningen af at udvide rapporteringen til hav- og ferskvandsmiljøet på grundlag af den seneste videnskabelige dokumentation for disse strømme, når den udfører revisionen omhandlet i denne forordnings artikel 17, stk. 2.

(18) Forordning (EU) 2018/841 og (EU) 2018/1999 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
14.07.2021

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Klima- og miljødepartementet