BAKGRUNN (fra EKSF-vedtaket, dansk utgave)

Ifølge artikel 66, stk. 1, dog med forbehold af bestemmelserne i stk. 3, er enhver transaktion, som direkte eller indirekte fører til en koncentration af virksomheder, af hvilke mindst en falder ind under artikel 80, betinget af Den høje Myndigheds forhåndstilladelse. Den høje Myndighed giver den i stk. 1 omhandlede tilladelse, når den fastslår, at den påtænkte transaktion ikke giver de pågældende personer eller virksomheder mulighed for at øve indflydelse på konkurrencen på det fælles marked i henhold til artikel 66, stk. 2;

ved beslutning nr. 25/54 har Den høje Myndighed efter samstemmende udtalelse fra Rådet, og i overensstemmelse med artikel 66, stk. 3, fra kravet om forhåndstilladelse, undtaget visse former for transaktioner, der fører til en koncentration af virksomheder, for så vidt transaktionerne under hensyn til betydningen af de aktiver eller virksomheder, de angår, i forbindelse med arten af den koncentration, de bringer i stand, samt under hensyn til alle virksomheder, der er undergivet samme kontrol, opfylder de i artikel 66, stk. 2, opstillede betingelser;

erfaringen har vist, at beslutning nr. 25/54 må tilpasses til de i mellemtiden indtrufne ændringer i produktionens omfang, i erhvervsstrukturen og i markeds- og konkurrenceforholdene. Dette gælder særligt de kvantitative begrænsninger og de forbindelser, som forener virksomheder i Fællesskabet med virksomheder i andre sektorer og virksomheder inden for handel;

ved koncentrationer af virksomheder, som fremstiller kul og stål, afhænger betydningen af den industrielle enhed, som er ved at formes, af produktionsomfanget af de enkelte produktkategorier. Dette omfang skal begrænses såvel i absolutte tal som i forhold til Fællesskabets produktion, som det fremgår af den officielle statistik;

ved koncentrationer mellem produktionsvirksomheder og virksomheder, der ikke er omfattet af traktaten, må der tages hensyn til den fortrinsstilling, som de kan give fællesskabsvirksomheder ved at sikre afsætningen af deres produkter. Det herfor bestemmende forbrug af kul eller stål udgør enten de pågældende virksomheders samlede forbrug eller forbruget i de enkelte virksomheder, med hvilke koncentrationen sker, og for hvilke traktaten ikke gælder;

koncentrationer af virksomheder inden for engroshandelen, som i overensstemmelse med artikel 80 er undergivet bestemmelserne i artikel 66, skal bedømmes efter mængden af deres afsætning af kul og deres omsætning af stål, hvorved forbindelser mellem en grossistvirksomhed og en producentvirksomhed ikke er til hinder for en fritagelse med henblik på koncentration med en anden grossist. For så vidt angår stål skal gentagne koncentrationer og koncentrationer, som samtidigt vedrører flere distributionsvirksomheder, begrænses;

for skrot er fastsættelsen af særlige grænser for salg nødvendig;

koncentrationer af produktionsvirksomheder med detailhandlere, ligesom koncentrationer mellem distributionsvirksomheder og virksomheder, som ikke er omfattet af traktaten, kan som regel være undtaget fra kravet om forhåndstilladelse;

for koncentrationer, der etableres af kontrollerende grupper, er det ikke muligt at angive generelle kriterier for fritagelser; de skal derfor holdes uden for denne beslutnings anvendelsesområde, ligegyldigt om de vedrører oprettelsen af nye fællesforetagender eller kontrollerende grupper, der samler bestående virksomheder;

Den høje Myndighed må derfor underrettes om, hvilke koncentrationer der foretages inden for fællesmarkedet for kul og stål, selv om disse efter den foreliggende beslutning er fritaget fra kravet om en forhåndstilladelse. Virksomheder eller personer, som har erhvervet kontrollen, må derfor forpligtes til at anmelde sådanne koncentrationer, for så vidt de ikke er af et omfang, som ligger væsentligt under de grænser, som er fastsat for en fritagelse