Konkurransebestemmelser om vertikale avtaler og samordnet praksis (2022)

Tittel

Kommisjonsforordning (EU) 2022/720 av 10. mai 2022 om anvendelse av artikkel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europeiske Unions funksjonsmåte på kategorier av vertikale avtaler og samordnet praksis

Commission Regulation (EU) 2022/720 of 10 May 2022 on the application of Article 101(3) of the Treaty on the Functioning of the European Union to categories of vertical agreements and concerted practices

Siste nytt

Kommisjonsforordning publisert i EU-tidende 11.5.2022

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)

(1) I henhold til forordning nr. 19/65/EØF har Kommissionen beføjelse til ved forordning at anvende traktatens artikel 101, stk. 3, på visse kategorier af vertikale aftaler og tilsvarende samordnet praksis, der falder ind under traktatens artikel 101, stk. 1.

(2) I Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 defineres kategorier af vertikale aftaler, som Kommissionen anser for normalt at opfylde betingelserne i traktatens artikel 101, stk. 3. Erfaringerne med anvendelsen af forordning (EU) nr. 330/2010, som udløber den 31. maj 2022, har generelt været positive, hvilket også fremgår af evalueringen af nævnte forordning. Under hensyntagen til disse erfaringer og i lyset af nye markedsudviklinger, f.eks. væksten i e-handelen, såvel som nye eller mere udbredte former for vertikale aftaler bør der vedtages en ny gruppefritagelsesforordning.

(3) Den kategori af aftaler, som kan anses for normalt at opfylde betingelserne i traktatens artikel 101, stk. 3, omfatter vertikale aftaler om køb eller salg af varer eller tjenester, der indgås mellem ikkekonkurrerende virksomheder, mellem visse konkurrenter eller af visse sammenslutninger af detailhandlere, der sælger varer. Den omfatter tillige vertikale aftaler, der indeholder accessoriske bestemmelser om overdragelse eller udnyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Begrebet »vertikal aftale« bør forstås som omfattende tilsvarende samordnet praksis.

(4) For anvendelse af traktatens artikel 101, stk. 3, ved forordning er det ikke nødvendigt at definere, hvilke vertikale aftaler der kan falde ind under traktatens artikel 101, stk. 1. Ved en individuel vurdering af aftaler efter traktatens artikel 101, stk. 1, skal der tages hensyn til en række faktorer, navnlig markedsstrukturen på køberside og sælgerside.

(5) Den gruppefritagelse, der fastsættes i denne forordning, bør alene gælde for vertikale aftaler, der med tilstrækkelig sikkerhed kan antages at opfylde betingelserne i traktatens artikel 101, stk. 3.

(6) Visse typer vertikale aftaler kan forbedre den økonomiske effektivitet inden for en produktions- eller distributionskæde ved at muliggøre en bedre koordinering mellem de deltagende virksomheder. De kan navnlig medføre en reduktion af parternes transaktions- og distributionsomkostninger og optimere deres afsætnings- og investeringsniveau.

(7) Sandsynligheden for, at sådanne effektivitetsfremmende virkninger opvejer eventuelle konkurrenceskadelige virkninger, som skyldes begrænsninger i vertikale aftaler, afhænger af aftaleparternes markedsposition og især af, i hvilket omfang disse virksomheder er udsat for konkurrence fra andre leverandører af varer eller tjenester, som deres kunder anser for indbyrdes ombyttelige eller substituerbare på grund af deres egenskaber, pris og anvendelsesformål.

(8) Når andelen af det relevante marked for hver af de virksomheder, der er part i aftalen, ikke overstiger 30 %, kan det antages, at vertikale aftaler, der ikke indeholder bestemte typer af alvorlige konkurrencebegrænsninger, normalt fører til en forbedring af produktionen eller distributionen og sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelene herved.

(9) Over markedsandelstærsklen på 30 % kan der ikke opretholdes nogen antagelse om, at vertikale aftaler, der falder ind under traktatens artikel 101, stk. 1, normalt medfører objektive fordele af en sådan karakter og et sådant omfang, at disse opvejer de ulemper, de har for konkurrencen. Der er dog heller ikke noget, der taler for, at disse vertikale aftaler falder ind under traktatens artikel 101, stk. 1, eller ikke opfylder betingelserne i traktatens artikel 101, stk. 3.

(10) Onlineplatformsøkonomien spiller en stadig større rolle i distributionen af varer og tjenester. Virksomheder inden for onlineplatformsøkonomien gør det muligt at drive forretning på nye måder, som i flere tilfælde kan være vanskelige at kategorisere ved hjælp af de begreber, der normalt anvendes i forbindelse med vertikale aftaler i den traditionelle økonomi. Onlineformidlingstjenester giver navnlig virksomheder mulighed for at udbyde varer og tjenester til andre virksomheder eller til endelige forbrugere med henblik på at facilitere indledningen af direkte transaktioner mellem virksomheder eller mellem virksomheder og endelige forbrugere. Aftaler vedrørende levering af onlineformidlingstjenester er vertikale aftaler og bør derfor være omfattet af den gruppefritagelse, der indføres ved denne forordning, forudsat at betingelserne heri er opfyldt.

(11) Definitionen af onlineformidlingstjenester i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 bør tilpasses til nærværende forordning. For at afspejle anvendelsesområdet for traktatens artikel 101 bør definitionen i nærværende forordning navnlig henvise til virksomheder. Den bør også omfatte onlineformidlingstjenester, der faciliterer indledningen af direkte transaktioner mellem virksomheder, og dem, der faciliterer indledningen af direkte transaktioner mellem virksomheder og de endelige forbrugere.

(12) I de tilfælde, hvor en leverandør ikke kun sælger varer eller tjenester i det forudgående led, men også i det efterfølgende led og dermed konkurrerer med sine uafhængige forhandlere, er der tale om parallel distribution. Når der ikke findes alvorlige konkurrencebegrænsninger, og forudsat at køberen ikke konkurrerer med leverandøren i de forudgående led, er den vertikale aftales mulige negative virkninger for konkurrenceforholdet mellem leverandør og køber i det efterfølgende led af mindre betydning og opvejes af den vertikale aftales mulige positive virkninger på konkurrencen generelt i såvel de forudgående som de efterfølgende led. Denne forordning bør derfor fritage vertikale aftaler, der indgås i sådanne situationer med parallel distribution.

(13) Udveksling af oplysninger mellem en leverandør og en køber kan øge en vertikal aftales konkurrencefremmende virkninger, navnlig ved at optimere produktions- og distributionsprocesserne. I tilfælde af parallel distribution kan udveksling af visse former for oplysninger imidlertid give anledning til horisontale konkurrenceproblemer. Derfor bør denne forordning alene fritage udveksling af oplysninger mellem en leverandør og en køber, der befinder sig en situation med parallel distribution, når denne udveksling af oplysninger er direkte forbundet med gennemførelsen af den vertikale aftale og nødvendig for at forbedre produktionen eller distributionen af aftalevarerne eller -tjenesterne.

(14) Rationalet bag fritagelsen for vertikale aftaler i tilfælde af parallel distribution gælder ikke vertikale aftaler vedrørende levering af onlineformidlingstjenester, hvor udbyderen af onlineformidlingstjenester også er en konkurrerende virksomhed på det relevante marked for salg af de formidlede varer eller tjenester. Udbydere af onlineformidlingstjenester, der har en sådan hybrid funktion, vil muligvis være i stand til og have incitament til at påvirke konkurrencen på det relevante marked for salg af de formidlede varer eller tjenester. Denne forordning bør derfor ikke fritage sådanne vertikale aftaler.

(15) Denne forordning bør ikke fritage vertikale aftaler, der indeholder begrænsninger, som kan begrænse konkurrencen og skade forbrugerne, eller som ikke er nødvendige for at opnå de effektivitetsfremmende virkninger. Navnlig bør gruppefritagelsen i henhold til denne forordning ikke omfatte vertikale aftaler, som indeholder visse former for alvorlige konkurrencebegrænsninger, f.eks. minimumspriser eller faste priser for videresalg såvel som visse former for områdebeskyttelse, herunder forhindring af effektiv brug af internettet med henblik på salg eller visse begrænsninger af onlineannoncering. Således bør begrænsninger af onlinesalg og af onlineannoncering være omfattet af gruppefritagelsen i denne forordning, forudsat at de ikke, direkte eller indirekte, alene elle kombineret med andre forhold, som parterne har indflydelse på, har til formål at hindre køberen eller dennes kunder i effektivt at benytte internettet med henblik på at sælge aftalevarerne eller -tjenesterne til bestemte områder eller bestemte kunder eller har til formål at hindre brugen af en hel onlineannonceringskanal såsom prissammenligningstjenester eller søgemaskiner. Begrænsninger af onlinesalg bør f.eks. ikke være omfattet af gruppefritagelsen i denne forordning, hvis de har til formål væsentligt at mindske den samlede volumen af onlinesalg af aftalevarerne eller -tjenesterne på det relevante marked eller forbrugernes mulighed for at købe aftalevarerne eller -tjenesterne online. Ved kategoriseringen af en begrænsning som værende alvorlig, jf. artikel 4, litra e), kan der tages hensyn til begrænsningens indhold og den kontekst, den indgår i, men vurderingen bør ikke bero på markedsspecifikke omstændigheder eller parternes individuelle karakteristika.

(16) Denne forordning bør ikke fritage begrænsninger, for hvilke det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan antages, at de opfylder betingelserne i traktatens artikel 101, stk. 3. Med henblik på at sikre adgang til eller forhindre ulovlig samordning på det relevante marked bør der navnlig knyttes visse betingelser til gruppefritagelsen. I denne forbindelse bør fritagelsen af konkurrenceklausuler begrænses til klausuler af en varighed på højst fem år. Aftalebestemmelser, der forpligter medlemmer af et selektivt distributionssystem til at undlade at sælge bestemte konkurrerende leverandørers mærker, bør ligeledes ikke kunne drage fordel af nærværende forordning. Fritagelsen efter denne forordning bør ikke gælde for paritetsklausuler, der foranlediger en køber af onlineformidlingstjenester til at undlade at udbyde, sælge eller videresælge varer eller tjenester til de endelige brugere på mere favorable vilkår ved at anvende konkurrerende onlineformidlingstjenester.

(17) Markedsandelstærsklen, undtagelsen fra fritagelsen for visse vertikale aftaler og de betingelser, der fastsættes i forordningen, sikrer generelt, at aftaler, som er omfattet af gruppefritagelsen, ikke giver de deltagende virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenester.

(18) Kommissionen kan i medfør af artikel 29, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 inddrage fritagelsen efter nærværende forordning, hvis den i et konkret tilfælde fastslår, at en aftale, der er omfattet af fritagelsen i nærværende forordning, alligevel har virkninger, som er uforenelige med traktatens artikel 101, stk. 3. En medlemsstats konkurrencemyndighed kan inddrage fritagelsen efter denne forordning, hvis betingelserne i artikel 29, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 er opfyldt.

(19) Hvis Kommissionen eller en medlemsstats konkurrencemyndighed inddrager fritagelsen efter denne forordning, påhviler det denne at dokumentere, at den pågældende vertikale aftale falder ind under traktatens artikel 101, stk. 1, og at aftalen ikke opfylder mindst én af de fire betingelser i traktatens artikel 101, stk. 3.

(20) Ved afgørelsen af, om fritagelsen efter nærværende forordning bør inddrages i henhold til artikel 29 i forordning (EF) nr. 1/2003, er konkurrenceskadelige virkninger, der kan opstå som følge af eksistensen af parallelle net af vertikale aftaler med ensartede virkninger, der i væsentlig grad hindrer adgangen til eller konkurrencen på et relevant marked, af særlig betydning. Sådanne kumulative virkninger kan navnlig opstå i tilfælde af eksklusiv distribution, eksklusiv levering, selektiv distribution, paritetsklausuler eller konkurrenceklausuler.

(21) For at styrke tilsynet med parallelle net af vertikale aftaler, som har ensartede konkurrenceskadelige virkninger, og som dækker mere end 50 % af et givet marked, kan Kommissionen ved forordning erklære nærværende forordning uanvendelig på vertikale aftaler, der indeholder bestemte begrænsninger vedrørende det pågældende marked, hvorved traktatens artikel 101 i sin helhed igen finder anvendelse på sådanne aftaler —

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
EU-vedtak (CELEX-nr): viser også lenke til konsolidert versjon og om rettsakten er i kraft
Rettsakt på EU-språk
Dato
10.05.2022
Anvendelsesdato i EU
31.05.2022
Rettsakten erstatter

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Nærings- og fiskeridepartementet