Felleseuropeisk forskning om legemiddelresistens

Tittel

Kommisjonrekommandasjon av 27. oktober 2011 om initiativet til felles programmering av forskningsinnsatsen: "Den mikrobielle utfordringen — en ny trussel for folkehelsen"

Siste nytt

Kommisjonsrekommandasjon publisert i EU-tidende 28.10.2011

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsrekommandasjonen, dansk utgave)

(1) Den mikrobielle udfordring, der har at gøre med den stigende resistens over for antimikrobielle lægemidler, er en af de største nye trusler for folkesundheden i det 21. århundrede. Hvert år dør over 25 000 patienter i Unionen af infektioner, der skyldes bakterier, som er resistente over for flere typer antibiotika, såkaldte multiresistente bakterier. I visse europæiske lande er resistensraten over for én slags antibiotika over 40-50 %, og resistens over for flere slags antibiotika er et almindeligt og voksende problem.

(2) Infektioner, der skyldes resistente bakterier, medfører ekstra omkostninger i sundhedssystemet samt indirekte omkostninger som sygefravær og tabte indtægter på grund af for tidlig død. De samlede direkte omkostninger for samfundet i form af ekstra sundhedsomkostninger og produktivitetstab beløber sig i Europa til 1,5 mia. EUR om året, og de indirekte omkostninger for de europæiske lande er sandsynligvis adskillige gange højere.

(3) Problemet med lægemiddelresistens er en naturlig og uundgåelig følge af at behandle smitsomme sygdomme med antimikrobielle lægemidler. Problemet forværres imidlertid af ukritisk brug af antimikrobielle midler og spredning af antibiotikaresistente bakterier i miljøet. Dynamikken i vores levemønstre, herunder vores rejseaktivitet og verdensomspændende fødevaredistribution, bidrager i høj grad til en hurtig spredning af smitsomme mikroorganismer. Endvidere øger misbrug af antibiotika til kvæg risikoen for spredning af resistente mikroorganismer til mennesker via fødevarer. Samtidig er udviklingen af nye antimikrobielle lægemidler drastisk faldende.

(4) En helhedsløsning på problemet kræver, at der træffes foranstaltninger i mange forskellige sektorer af samfundet: på det politiske plan, i sundhedssektoren, uddannelsessektoren og industrien og inden for miljøagenturer, landbrug, veterinærmedicin, forskning mv.

(5) Det er afgørende, at der samarbejdes på tværs af grænserne, eftersom mikroorganismers stigende resistens over for antibiotika ikke er begrænset til de enkelte lande, men udgør en reel trussel for folkesundheden på verdensplan. Hvis vi i fællesskab griber de forestående udfordringer effektivt an, vil det gavne alle involverede lande og gøre det muligt at forvalte og behandle smitsomme sygdomme bedre i fremtiden.

(6) Selv om der udføres fremragende forskning i hele Europa, forekommer de nuværende europæiske rammer for forskning i antimikrobiel resistens temmelig komplekse og opsplittede. Mange forskningsnetværk og –organisationer på europæisk og nationalt plan opstiller forskningsdagsordener for antimikrobiel resistens hver for sig, hvilket fører til overlapning eller konkurrerende forskningsaktiviteter, der ofte savner kritisk masse.

(7) Kommissionens interne arbejdsdokument af 18. november 2009 om antimikrobiel resistens sammenfatter initiativerne inden for dette område på EU-plan. Der foreslås en række tiltag, som er blevet iværksat, herunder forbedret overvågning af brugen af antimikrobielle midler og resistens over for disse samt risikostyringsforanstaltninger.

(8) På mødet den 1. december 2009 opfordrede Rådet for Den Europæiske Union medlemsstaterne og Kommissionen til »at støtte fælles udnyttelse af forskningsinfrastrukturer, ansættelse af forskere, fremme og støtte af det globale forskningssamarbejde, bedre formidling af forskningsresultater og viden gennem strukturer for udveksling af oplysninger og eksisterende og nye finansielle instrumenter« som innovative incitamenter til udvikling af effektive antibiotika.

(9) På mødet den 26. maj 2010 fastlagde og begrundede Rådet (ministrene for konkurrenceevne) et sæt mulige fælles programlægningsinitiativer, herunder »Den mikrobielle udfordring — en ny trussel for folkesundheden«, hvor fælles programlægning vil give væsentlig merværdi i forhold til medlemsstaternes og EU's nuværende opsplittede forskningsindsats. I sine konklusioner af mødet anerkendte Rådet derfor nødvendigheden af at lancere et initiativ til fælles programlægning inden for dette område og opfordrede Kommissionen til at bidrage til udarbejdelsen heraf.

(10) Medlemsstaterne har ved formelt forpligtende brev bekræftet, at de vil deltage i dette fælles programlægningsinitiativ.

(11) Fælles programlægning af forskningen vedrørende antimikrobiel resistens som i det foreslåede initiativ, »Den mikrobielle udfordring — en ny trussel for folkesundheden«, vil medvirke til at reducere opsplitningen af medlemsstaternes forskningsindsats og øge mobiliseringen af færdigheder, viden og ressourcer med henblik på at styrke Europas førende position og konkurrenceevne på dette felt. I og med at initiativet takler en væsentlig samfundsudfordring supplerer det desuden Europa 2020-strategien og flagskibsinitiativet »Innovation i EU«.

(12) For at nå de mål, der opstilles i denne henstilling, bør medlemsstaterne iværksætte et samarbejde og sikre synergi med lignende større initiativer, herunder initiativet om innovative lægemidler, forskning, udvikling og innovation, der støttes af rammeprogrammet, bl.a. på områderne sundhed, fødevarer, landbrug og miljø, om nødvendigt ved hjælp af informationsteknologi, såvel som andre initiativer, f.eks. relevante ERA-net.

(13) Medlemsstaterne bør jævnligt aflægge rapport til Kommissionen om, hvordan gennemførelsen af dette fælles programlægningsinitiativ skrider frem, således at Kommissionen kan aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
EU-vedtak (CELEX-nr): viser også om rettsakten er i kraft
Dato
27.10.2011
Anvendelsesdato i EU
17.11.2011

EØS



EFTA/EØS-flagg
EØS-prosessen
Saksområde
Parlamentsbehandling

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Helse- og omsorgsdepartementet
Anvendes fra i Norge
17.11.2011