Felleseuropeisk forskning om klima

Tittel

Kommisjonsrekommandasjon av 21. oktober 2011 om initiativet til felles programmering av forskningsinnsatsen: "Interface mellom handling og klimakunnskap for Europa"

Siste nytt

Kommisjonsrekommandasjon publisert i EU-tidende 22.10.2011

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsrekommandsjonen, dansk utgave)

(1) Klimaforandringer er en af vor tids store udfordringer: Københavnsaftalen anerkender 2°C-målet, understreger behovet for en kraftig reduktion af drivhusgasemissionerne og opfordrer til handling for at minimere virkningerne af klimaforandringerne.

(2) Ifølge planen vil den kommende femte vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), der forventes offentliggjort i 2014, samle og vurdere nye videnskabelige resultater med det formål at skabe et solidt videnskabeligt grundlag for beslutningstagningen, idet der vil blive lagt særlig vægt på fremtidige klimaprognoser, de regionale aspekter af klimaforandringer og virkningerne heraf, en vurdering af de forskellige mulige måder at modvirke klimaforandringer på og den rolle, de enkelte sektorer, f.eks. energi, transport, landbrug og industri, spiller.

(3) Europa 2020-strategien fastslår, at det er nødvendigt at opfylde de emissionsmål, der allerede er sat på EU-plan, og understreger, at vores økonomier skal gøres mere robuste over for klimaforandringer, og at vores kapacitet til katastrofeforebyggelse og -indsats skal styrkes.

(4) Forskning og innovation er af central betydning for ovennævnte politiske mål. Der er for eksempel brug for bedre klimaprognoser, så der kan tages højde for eventuelle fremtidige ændringer i hyppigheden og intensiteten af ekstreme fænomener. Der er også behov for forskning, for at vi vurdere gennemførligheden, følgerne og gennemførelsen af de globale mål i Europa og resten af verden og kvantificere de virkninger, der er forbundet med disse mål på regionalt plan. Øget viden er afgørende for, at vi finde mulige tilpasnings- og afbødningsløsninger og vurdere deres potentielle fordele, virkninger og omkostninger set i forhold til et scenario uden indgreb.

(5) Vi har stadig for lidt viden om samfundets og økosystemernes sårbarhed og robusthed over for klimaforandringer. Der er behov for bedre indsigt i de grundlæggende processer i det komplekse klimasystem, for at vi bedre kan påpege klimaforandringer og fastslå deres årsager (menneskelige eller naturlige faktorer) og skelne mellem klimaforandringer og klimasvingninger.

(6) Der er et presserende behov for afbødningsteknologier, -koncepter og -mekanismer, der kan sikre en kraftig reduktion af CO 2 -emissionerne inden 2050, og dette kræver forskning og innovation på områder som vedvarende energi, CO 2 -opsamling og -lagring, energi- og ressourceeffektivitet, alternative brændstoffer, ændringer i arealanvendelse, bæredygtig mobilitet, bæredygtigt landbrug og skovbrug samt nedskæringer i udledningen af forurenende stoffer, der påvirker menneskers helbred eller miljøet.

(7) Der bør udvikles klimatjenester til udarbejdelse, tilrådighedsstillelse og anvendelse af videnskabeligt baserede klimaprognoser. I denne forbindelse er der brug for forskning til at forbedre og udvikle systemer til langsigtet observation, dataanalyser, modeller og prognosesystemer med forskellige tidshorisonter og til at støtte etableringen af velfungerende partnerskaber mellem leverandører og brugere.

(8) På mødet den 26. maj 2010 anerkendte Rådet (ministrene for konkurrenceevne) »Interface mellem handling og klimaviden for Europa« som et område, hvor fælles programlægning vil give betydelig merværdi i forhold til medlemsstaternes nuværende opsplittede forskningsindsats. I sine konklusioner af mødet anerkendte Rådet derfor nødvendigheden af at lancere et initiativ til fælles programlægning inden for dette område og opfordrede Kommissionen til at bidrage til udarbejdelsen heraf. Rådet understregede endvidere, at fælles programlægning er en proces, der iværksættes af medlemsstaterne med Kommissionen som koordinerende instans. Analysen af de nationale forskningsaktiviteter i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene bekræfter, at der skal en bedre koordinering til for at gøre forskningen mere effektiv og virkningsfuld og for at opnå synergi med aktiviteterne på EU-plan gennem opstilling af en fælles strategisk forskningsdagsorden.

(9) Klimaforandringer og klimarelateret forskning er et centralt område under Den Europæiske Unions forskningsrammeprogram, der i betragtning af emnets globale dimension spiller en udpræget strategisk rolle som støtteredskab for den politiske proces i Unionen. Aktiviteterne inden for dette fælles programlægningsinitiativ skal koordineres nøje med det syvende EU-rammeprogram og fremtidige EU-programmer på dette område, særlig rammeprogrammet for forskning og innovation, Horisont 2020.

(10) Fælles programlægning af forskningen vedrørende interfacet mellem handling og klimaviden for Europa vil bidrage til koordinering af forskningen på dette område og til et fuldt operationelt europæisk forskningsrum for klimaforandringer samt styrke Europas førende position og konkurrenceevne på dette felt.

(11) For at nå de mål, der opstilles i denne henstilling, bør medlemsstaterne samarbejde med Kommissionen om at undersøge mulige initiativer fra Kommissionens side med henblik på at bistå medlemsstaterne med at videreudvikle og gennemføre den strategiske forskningsdagsorden.

(12) Medlemsstaterne bør jævnligt aflægge rapport til Kommissionen om, hvordan gennemførelsen af dette fælles programlægningsinitiativ skrider frem, således at Kommissionen kan aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridtene inden for alle programlægningsinitiativerne.

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
EU-vedtak (CELEX-nr): viser også om rettsakten er i kraft
Dato
21.10.2011
Anvendelsesdato i EU
11.11.2011

EØS



EFTA/EØS-flagg
EØS-prosessen
Saksområde
Parlamentsbehandling

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Klima- og miljødepartementet
Anvendes fra i Norge
11.11.2011