Ledende næstformand med ansvar for et Europa klar til den digitale tidsalder, Margrethe Vestager, udtaler: "Covid-19-krisen gjorde det klart: vi skal gøre vores indre marked operationelt til enhver tid, også i krisetider. Vi skal gøre det stærkere. Vi har brug for nye værktøjer, så vi kan reagere hurtigt og kollektivt. Så vi, når vi står over for en ny krise, kan sikre, at vores indre marked forbliver åbent, og at varer af afgørende betydning fortsat er tilgængelige for at beskytte de europæiske borgere. Det nye nødinstrument for det indre marked gør det muligt."

Kommissær for det indre marked Thierry Breton udtaler: "I de seneste års kriseforløb har vi arbejdet hårdt på at bevare et velfungerende indre marked, holde vores grænser og forsyningskæder åbne og sikre tilgængeligheden af de produkter og tjenesteydelser, som vores borgere har brug for. Men vi skal være bedre rustet til at foregribe og reagere på den næste krise. I stedet for at basere sig på improviserede ad hoc-foranstaltninger giver nødinstrumentet for det indre marked et strukturelt svar for at bevare den frie bevægelighed for varer, personer og tjenesteydelser i ugunstige tider. Nødinstrumentet for det indre marked vil sikre bedre koordinering med medlemsstaterne, bidrage til at foregribe og begrænse en potentiel krises indvirkning på vores industri og økonomi og udstyre Europa med de værktøjer, som vores globale partnere har, og som vi mangler."

Nødinstrumentet for det indre marked supplerer EU's andre lovgivningsmæssige foranstaltninger til krisestyring såsom EU-civilbeskyttelsesmekanismen samt EU-reglerne for specifikke sektorer, forsyningskæder eller produkter såsom sundhed, halvledere eller fødevaresikkerhed, som allerede omfatter målrettede kriseforanstaltninger. Det etablerer en velafbalanceret krisestyringsramme til at identificere forskellige trusler mod det indre marked og sikre, at det fungerer gnidningsløst ved:

• Etablering af en krisestyringsarkitektur for det indre marked: En ny mekanisme til overvågning af det indre marked, identificering af forskellige risikoniveauer og koordinering af en passende reaktion, der omfatter flere faser - beredskabs-, overvågnings- og nødtilstand. For det første giver beredskabsrammen Kommissionen og medlemsstaterne mulighed for at oprette et koordinerings- og kommunikationsnetværk for at øge beredskabet. Når der er konstateret en trussel mod det indre marked, kan Kommissionen aktivere overvågningstilstanden. Endelig kan Rådet i tilfælde af en krise med vidtrækkende konsekvenser for det indre marked aktivere nødtilstanden. Der vil blive nedsat en rådgivende gruppe bestående af Kommissionen og medlemsstaterne, som skal vurdere en given situation og anbefale de mest hensigtsmæssige modforanstaltninger. Den vil spille en afgørende rolle i hele processen.

• Forslag til nye foranstaltninger til at imødegå trusler mod det indre marked: I overvågningstilstanden vil medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen fokusere på at overvåge forsyningskæderne for identificerede strategisk vigtige varer og tjenesteydelser samt på at opbygge strategiske reserver på disse områder. Når nødtilstanden er blevet aktiveret, vil den frie bevægelighed på det indre marked blive opretholdt gennem en sortliste over forbudte restriktioner og mere generelt gennem styrket og hurtig kontrol af ensidige restriktioner. Kommissionen kan også anbefale medlemsstaterne at sikre tilgængeligheden af kriserelevante varer ved at lette udvidelsen eller omlægningen af produktionslinjer eller fremskynde udstedelsen af tilladelser. Endelig kan den også anbefale medlemsstaterne at fordele de strategiske reserver, der opbygges i overvågningsfasen, på en målrettet måde. Der vil også gælde nye regler for at lette Kommissionens offentlige indkøb af relevante varer og tjenesteydelser på vegne af medlemsstaterne både i overvågnings- og nødtilstanden.

• Mulighed for foranstaltninger som sidste udvej i en nødsituation: Under ekstraordinære omstændigheder, og kun når nødtilstanden allerede er blevet aktiveret, kan Kommissionen også gøre brug af værktøjer, som kræver et særskilt aktiveringstrin. I dette tilfælde kan Kommissionen udstede målrettede anmodninger om oplysninger til økonomiske aktører, som kan gøres bindende. Den kan også anmode dem om at acceptere prioriterede ordrer på kriserelevante produkter, som svar på hvilke virksomhederne enten skal imødekomme eller forklare de alvorlige årsager, der ligger til grund for afslaget. Desuden vil den fremskyndede markedsføring af visse produkter gennem hurtigere prøvning og akkreditering, herunder gennem overensstemmelsesvurdering, sikre, at de er til rådighed i nødsituationer. Regler, der tillader sådanne undtagelser, er fastsat i særskilte forslag til forordning og et direktiv om ændring af en række produktspecifikke reguleringsordninger, som ledsager forordningen om nødinstrumentet for det indre marked.

De næste skridt

Forslagene vil nu blive drøftet af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. Når forordningerne er blevet vedtaget af medlovgiverne, træder de i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. 

Baggrund

I mere end næsten 30 år har det indre marked været EU's vigtigste aktiv, idet det giver vores virksomheder sikkerhed, størrelsesfordele og et globalt springbræt og giver forbrugerne et bredt udbud af kvalitetsprodukter og tjenesteydelser. Under de seneste kriser og navnlig i de første dage af covid-19-pandemien led virksomheder og borgere imidlertid under adgangsrestriktioner, forsyningsafbrydelser og manglende forudsigelighed af regler, der fragmenterede det indre marked. EU-interne eksportrestriktioner og rejsebegrænsninger, der blev vedtaget som reaktion på pandemien, men som i mange tilfælde var dårligt udformet og begrundet med henblik herpå, forstyrrede den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer, hvilket medførte økonomiske omkostninger, forsinkelser og hindrede den overordnede kriserespons.

Den pakke om nødinstrumentet for det indre marked, der fremlægges i dag, følger opfordringer fra Det Europæiske Råd, der i sine konklusioner af 1.-2. oktober 2020 fastslog, at EU bør tage ved lære af covid-19-pandemien og håndtere den resterende fragmentering samt de resterende hindringer og svagheder i det indre marked i nødsituationer. Som reaktion herpå meddelte Kommissionen i sin meddelelse om den ajourførte industristrategi fra maj 2021, at den ville fremlægge et særligt instrument til at sikre fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer samt større gennemsigtighed og koordinering i krisetider. Europa-Parlamentet glædede sig over Kommissionens plan om at fremlægge et nødinstrument for det indre marked og opfordrede Kommissionen til at udvikle det som et juridisk bindende strukturelt redskab til at sikre den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser i tilfælde af fremtidige kriser. Inden fremlæggelsen af forslaget gennemførte Kommissionen omfattende høringer, bl.a. ved at offentliggøre en indkaldelse af feedback og en offentlig høring samt en undersøgelse af medlemsstaterne, ud over at afholde en stor workshop for interessenter og en lang række mere målrettede høringer af interessenter.

Yderligere oplysninger

Spørgsmål & svar

Faktablad

Video om nødinstrumentet for det indre marked

Forslag til forordning om oprettelse af et nødinstrument for det indre marked og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2679/98

Forslag til forordning om fastsættelse af foranstaltninger til at lette forsyningen og tilgængeligheden af kriserelevante varer i forbindelse med en nødsituation på det indre marked og om ændring af forordning (EU) 2016/424, forordning (EU) 2016/425, forordning (EU) 2016/426 og forordning (EU) 2019/1009

Forslag til direktiv om ændring af direktiv 2000/14/EF, 2006/42/EF, 2010/35/EU, 2013/29/EU, 2014/28/EU, 2014/29/EU, 2014/30/EU, 2014/31/EU, 2014/32/EU, 2014/33/EU, 2014/34/EU, 2014/35/EU, 2014/53/EU og 2014/68/EU og om indførelse af hasteprocedurer for overensstemmelsesvurdering, vedtagelse af fælles specifikationer og markedsovervågning i forbindelse med en nødsituation på det indre marked