Det europeiske system for innreiseinformasjon og -tillatelse: gjennomføringsbestemmelser om rapportering av misbruk

Tittel

Kommisjonens gjennomføringsforordning (EU) 2021/331 av 24. februar 2021 om innberetning av misbruk begått av kommersielle formidlere som tilbyr tjenester i forbindelse med søknader om innreisetillatelse i henhold til europaparlaments- og rådsforordning (EU) 2018/1240

Commission Implementing Regulation (EU) 2021/331 of 24 February 2021 on the reporting of abuses committed by commercial intermediaries providing application services for travel authorisation under Regulation (EU) 2018/1240 of the European Parliament and of the Council

Siste nytt

Kommisjonsforordning publisert i EU-tidende 25.2.2021

Avtalegrunnlag:
Schengen-avtalen

Behandlende organ

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)

(1) Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 blev det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (»ETIAS«) oprettet med henblik på tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for kravet om at være i besiddelse af et visum med henblik på indrejse og ophold på medlemsstaternes område.

(2) For at opnå en rejsetilladelse skal ansøgningen indgives direkte af ansøgeren eller af en tredjepart eller en kommerciel formidler, som ansøgeren har bemyndiget til at indgive ansøgningen på sine vegne.

(3) I forbindelse med sammenlignelige systemer for rejsetilladelser er det forekommet, at kommercielle formidlere har begået misbrug. Misbrug kan antage mange forskellige former, bl.a.: forsøg på at vildlede ansøgere til at tro, at de via den kommercielle formidlers websted får adgang til det særlige officielle offentlige websted eller applikationen til mobilenheder til indgivelse af ansøgninger, hvorved den kommercielle formidler giver det fejlagtige indtryk, at det tillæg, den pågældende opkræver, er en obligatorisk del af ansøgningsproceduren snarere end betaling for frivillig brug af en kommerciel tjeneste, svigagtig anvendelse af de personoplysninger eller finansielle oplysninger, som ansøgeren har angivet, opkrævning af en urimeligt høj pris for en tjenesteydelse eller undladelse på ansøgerens vegne af at indgive ansøgningen rettidigt og i det krævede format og den krævede kvalitet.

(4) For at opdage misbrug og forhindre gentagelser heraf bør der på det særlige offentlige websted og applikationen til mobilenheder være en onlineformular til indberetning af misbrug begået af kommercielle formidlere. For at øge kendskabet til muligheden for at indberette misbrug og gøre indberetning lettere bør der synligt på det offentlige websted og applikationen til mobilenheder vises oplysninger om den procedure, der skal følges. Formularen bør indeholde standardiserede felter, og brugerne bør opfordres til give nærmere oplysninger om misbruget.

(5) For at sikre, at ansøgere er tilstrækkeligt informeret om indberetningsfacilitetens art og formål, bør det i formularen præciseres, at formålet med indberetningssystemet er overvågning, at der ikke indsamles personoplysninger, og at systemet ikke udgør en måde at klage over afgørelser på eller træder i stedet for anvendelsen af retsmidler i henhold til forvaltningsret, civilret eller strafferet.

(6) Den centrale ETIAS-enhed bør modtage og vurdere disse indberetninger, idet der tages hensyn til ligheder og tilfælde af gentagen misbrug i indberetningerne. Den centrale ETIAS-enhed bør om nødvendigt regelmæssigt rapportere til Kommissionen om det indberettede misbrug og vurderingerne heraf. Kommissionen bør tage hensyn til disse vurderinger i forbindelse med udviklingen af den informationskampagne, der er omhandlet i artikel 72 i forordning (EU) 2018/1240. På grundlag af vurderingerne bør den centrale ETIAS-enhed efter behov ændre informationen til offentligheden, jf. artikel 71 i forordning (EU) 2018/1240, og navnlig til ansøgerne.

(7) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltog Danmark ikke i vedtagelsen af forordning (EU) 2018/1240, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordning (EU) 2018/1240 imidlertid bygger på Schengenreglerne, meddelte Danmark i henhold til artikel 4 i nævnte protokol den 21. december 2018 sin beslutning om at anvende forordning (EU) 2018/1240.

(8) Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(9) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF.

(10) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF.

(11) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU.

(12) For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(13) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den 4. september 2020.

(14) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra udvalget for intelligente grænser (ETIAS) —

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
EU-vedtak (CELEX-nr): viser også om rettsakten er i kraft
Rettsakt på EU-språk
Dato
24.02.2021
Anvendelsesdato i EU
17.03.2021

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Justis- og beredskapsdepartementet