Virkningene av kapitaldekningsdirektivet for den økonomiske konjunkturen
Rapport fra Kommisjonen til Europaparlamentet og Rådet om virkningerne af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for den økonomiske konjunktur
Rapport lagt fram av Kommisjonen 23.6.2010
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)
Minimumskapitalkravene til banker i EU's kapitalkravsdirektiver [1], der er baseret på Basel II-regelsættet, er risikofølsomme: Jo større risikoen er, jo større kapitalbeholdning skal banken have for at kunne imødegå risikoen og dække eventuelle tab. Heraf følger, at når kredit- og markedsrisiciene bliver større i en nedgangsperiode, vil minimumskapitalkravene til bankerne blive skærpet, så de kan imødegå de øgede risici. Bankerne kan have behov for at rejse yderligere kapital for at opfylde disse højere krav på et tidspunkt, hvor deres kapitalgrundlag undergraves af tab og mulighederne for at rejse kapital er knappe og bekostelige. Dette kan potentielt begrænse bankernes udlånskapacitet.
Det forhold, at kapitalkravsdirektiverne muligvis bidrager til procyklikaliteten som iagttaget i det finansielle system under det tidligere Basel I-regelsæt, førte til indsættelse i kapitalkravsdirektiverne af artikel 156, i henhold til hvilken Europa- Kommissionen (Kommissionen) periodisk skal overvåge, om kapitalkravsdirektiverne har "væsentlige virkninger for den økonomiske konjunktur", og på baggrund af denne overvågning hvert andet år forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet sammen med eventuelle passende korrigerende foranstaltninger.
Det er formålet med nærværende rapport. Den er udarbejdet i nært samarbejde med Den Europæiske Centralbank (ECB) og Det Europæiske Banktilsynsudvalg (CEBS), der i 2006 nedsatte en fælles taskforce vedrørende virkningerne af de nye kapitalkravsregler [2]. Ud over de høringer af de berørte parter, som ECB gennemførte under udarbejdelsen af sit analytiske bidrag, har Kommissionen foretaget to online spørgeskemaundersøgelser for at indhente bidrag fra de låntagende [3] og långivende [4] parter. Det skal understreges, at analysen i dette dokument kun er orienterende, eftersom den nye version af kapitalkravsdirektiverne [5] først blev vedtaget i 2009.
1 Disse omfatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag.
2 Taskforcen har mandat til at overvåge niveauet og volatiliteten i bankernes minimumskapitalkrav som fastsat i kapitalkravsdirektiverne og analysere deres indvirkning på banklångivningen og den økonomiske konjunktur.
3 En spørgeskemaundersøgelse rettet mod virksomhederne i EU fandt sted mellem den 12. august 2009 og den 28. september 2009. Erhvervslivet blev via EU-virksomhedspanelet hørt om deres syn på udviklingen med hensyn til adgangen til og vilkårene for bankkredit siden oktober 2008. 429 medlemmer af EU-virksomhedspanelet fra 28 EU/EØS-lande besvarede spørgeskemaet. Hvad angår størrelsen af respondentvirksomhederne var 59 % af dem små virksomheder, 20 % mellemstore virksomheder, og 21 % store virksomheder.
4 En spørgeskemaundersøgelse rettet mod banksektoren i EU fandt sted mellem den 21. maj 2009 og den 31. august 2009. Der indkom nitten besvarelser fra Italien, Slovenien, Belgien, Østrig, Tyskland, Det Forenede Kongerige og Nederlandene. Respondenterne var (børsnoterede) banker med en majoritetsandel ejet af private, nationale netværk af andelsbanker og offentligt ejede banker. Da nogle af besvarelserne var indgivet af nationale sammenslutninger, der repræsenterede deres medlemmers fælles holdning, var det omfattede antal kreditinstitutter i realiteten meget større end antallet af besvarelser.
5 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2007/64/EF for så vidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring.
Minimumskapitalkravene til banker i EU's kapitalkravsdirektiver [1], der er baseret på Basel II-regelsættet, er risikofølsomme: Jo større risikoen er, jo større kapitalbeholdning skal banken have for at kunne imødegå risikoen og dække eventuelle tab. Heraf følger, at når kredit- og markedsrisiciene bliver større i en nedgangsperiode, vil minimumskapitalkravene til bankerne blive skærpet, så de kan imødegå de øgede risici. Bankerne kan have behov for at rejse yderligere kapital for at opfylde disse højere krav på et tidspunkt, hvor deres kapitalgrundlag undergraves af tab og mulighederne for at rejse kapital er knappe og bekostelige. Dette kan potentielt begrænse bankernes udlånskapacitet.
Det forhold, at kapitalkravsdirektiverne muligvis bidrager til procyklikaliteten som iagttaget i det finansielle system under det tidligere Basel I-regelsæt, førte til indsættelse i kapitalkravsdirektiverne af artikel 156, i henhold til hvilken Europa- Kommissionen (Kommissionen) periodisk skal overvåge, om kapitalkravsdirektiverne har "væsentlige virkninger for den økonomiske konjunktur", og på baggrund af denne overvågning hvert andet år forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet sammen med eventuelle passende korrigerende foranstaltninger.
Det er formålet med nærværende rapport. Den er udarbejdet i nært samarbejde med Den Europæiske Centralbank (ECB) og Det Europæiske Banktilsynsudvalg (CEBS), der i 2006 nedsatte en fælles taskforce vedrørende virkningerne af de nye kapitalkravsregler [2]. Ud over de høringer af de berørte parter, som ECB gennemførte under udarbejdelsen af sit analytiske bidrag, har Kommissionen foretaget to online spørgeskemaundersøgelser for at indhente bidrag fra de låntagende [3] og långivende [4] parter. Det skal understreges, at analysen i dette dokument kun er orienterende, eftersom den nye version af kapitalkravsdirektiverne [5] først blev vedtaget i 2009.
1 Disse omfatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag.
2 Taskforcen har mandat til at overvåge niveauet og volatiliteten i bankernes minimumskapitalkrav som fastsat i kapitalkravsdirektiverne og analysere deres indvirkning på banklångivningen og den økonomiske konjunktur.
3 En spørgeskemaundersøgelse rettet mod virksomhederne i EU fandt sted mellem den 12. august 2009 og den 28. september 2009. Erhvervslivet blev via EU-virksomhedspanelet hørt om deres syn på udviklingen med hensyn til adgangen til og vilkårene for bankkredit siden oktober 2008. 429 medlemmer af EU-virksomhedspanelet fra 28 EU/EØS-lande besvarede spørgeskemaet. Hvad angår størrelsen af respondentvirksomhederne var 59 % af dem små virksomheder, 20 % mellemstore virksomheder, og 21 % store virksomheder.
4 En spørgeskemaundersøgelse rettet mod banksektoren i EU fandt sted mellem den 21. maj 2009 og den 31. august 2009. Der indkom nitten besvarelser fra Italien, Slovenien, Belgien, Østrig, Tyskland, Det Forenede Kongerige og Nederlandene. Respondenterne var (børsnoterede) banker med en majoritetsandel ejet af private, nationale netværk af andelsbanker og offentligt ejede banker. Da nogle af besvarelserne var indgivet af nationale sammenslutninger, der repræsenterede deres medlemmers fælles holdning, var det omfattede antal kreditinstitutter i realiteten meget større end antallet af besvarelser.
5 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2007/64/EF for så vidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring.