Tredje sjøsikkerhetspakke: Kommisjonens meddelelse

Tredje sjøsikkerhetspakke: Kommisjonens meddelelse

Meddelelse fra Kommisjonen: Tredje pakke av lovgivningsmessige tiltak til bedring av sikkerheten til sjøs i Den europeiske union

Nærmere omtale

Red. anm.: Klikk på lenken til "Pakke:" (over) for en samlet oversikt over faktaark på nettstedet Europalov knyttet til den lovgivende pakken som denne saken tilhører.

BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)

Prestiges forlis i november 2002 udløste en bølge af solidaritet i hele Europa. EU's institutioner og højeste myndigheder gav udtryk for deres vilje til at videreføre og styrke den politik til forbedring af sikkerheden til søs, der blev indledt efter Erikas forlis i december 1999.

På mødet i København den 12. og 13. december 2002, kort efter Prestige-forliset, anerkendte Det Europæiske Råd den resolutte indsats, der siden Erika-ulykken var blevet gjort i Det Europæiske Fællesskab og Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) for at forbedre sikkerheden til søs og forureningsforebyggelsen, og gentog, at EU var fast besluttet på at træffe alle de foranstaltninger, der var nødvendige for at undgå lignende katastrofer i fremtiden.

Denne beslutsomhed deles af Europa-Parlamentet, som i en beslutning om sikkerhed til søs, der blev vedtaget den 27. april 2004 og byggede på arbejdet i Det Midlertidige Udvalg om Øget Sikkerhed til Søs (MARE), bekræftede, at den påbegyndte indsats måtte føres videre. Beslutningen lægger navnlig vægt på et antal konkrete foranstaltninger for at styrke sikkerheden til søs på internationalt og europæisk plan. Europa-Parlamentet kræver bl.a.:

– at der indrettes et "europæisk rum for sikkerhed til søs", hvor navnlig substandardskibe forbydes, og hvor der indføres en erstatningsansvarsordning, der omfatter hele søtransportkæden samt de offentlige myndigheder med ansvar for sikkerheden til søs

– at der indføres et beredskabssystem, der gør det muligt at gribe mere effektivt ind i tilfælde af en ulykke og begrænse dens konsekvenser, og som ikke mindst skal sikre en bedre udnyttelse af nødområderne

– at dækningen af ulykkesskader forbedres ved hjælp af strengere krav til obligatorisk forsikring og højere erstatningskrav

– at samarbejdet intensiveres, og at princippet om uvildige undersøgelser af søulykker styrkes

– at skibe underkastes en skærpet kontrol i kraft af en streng håndhævelse af havnestatskontrolreglerne og en bedre kontrol med klassifikationsselskaberne. Erika- og Prestige-forlisene har således medført en betydelig stramning af sikkerhedsreglerne på europæisk plan og i nogle tilfælde en markant nedbringelse af bestemte risici som f.eks. dem, der knytter sig til transport af svær brændselsolie i enkeltskrogede tankskibe.

Dette arbejde skal videreføres og intensiveres. Måden at opfylde kravene på må nødvendigvis fastlægges under hensyntagen til, at søfarten har stor betydning for Europas konkurrenceevne. I forlængelse af lovpakkerne Erika I og Erika II foreslår Kommissionen derfor nu en tredje pakke af lovgivningsmæssige foranstaltninger, som skal øge sikkerheden til søs og samtidig gøre rederier, der sejler under europæiske flag, mere konkurrencedygtige. Initiativerne passer fint ind i Kommissionens strategiske mål for 2005-2009. I meddelelsen "Europa 2010: Et partnerskab for fornyelse i EU - Velstand, solidaritet og sikkerhed" understregede Kommissionen nemlig, at borgernes livskvalitet i høj grad forudsætter, at der føres en politik for at forvalte og begrænse de risici, de udsættes for, herunder søulykker. De foranstaltninger, som Kommissionen stiller forslag om i dag, tjener netop dette formål.

Endelig bidrager den tredje pakke mere generelt til at styrke sikkerhedsaspektet af den samlede europæiske søfartspolitik, som er under udarbejdelse, og hvis perspektiver vil blive beskrevet i en grønbog om EU's fremtidige søfartspolitik, der udsendes i første halvår 2006, og som vil indeholde et bud på perspektiverne for oceanerne og havene. Denne samlede politik vil sigte mod at finde den rette balance mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige samt sikrings- og sikkerhedsmæssige aspekter af søfartsindustrien for på en og samme gang at bevare ressourcerne og forbedre konkurrenceevnen, den langsigtede vækst og beskæftigelsen i den maritime sektor.