Telemedisin til nytte for pasienter, helse- og omsorgssystemer og samfunnet
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Det europeiske økonomiske og sosiale utvalg og Regionskomiteen om telemedisin til nytte for pasienter, helse- og omsorgssystemer og samfunnet
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)
Telemedicin – levering af sundhedsydelser på afstand – kan bidrage til at forbedre levevilkårene for Europas borgere, såvel patienter som sundhedspersonale, samtidig med at udfordringerne for sundhedssystemerne tackles. Europas borgere bliver ældre og lever i stigende grad med kroniske sygdomme. Deres sundhedstilstand kræver ofte øget lægetilsyn. Lægehjælp er måske ikke tilgængelig i fjerntliggende områder og for visse specialer måske ikke så let eller så hyppigt, som borgernes sundhedstilstand kunne kræve det. Telemedicin kan forbedre adgangen til særlig pleje i områder, hvor der mangler eksperter, eller i områder, hvor adgangen til sundhedspleje er vanskelig. Teleovervågning kan forbedre livskvaliteten for kronisk syge patienter og afkorte hospitalsindlæggelser. Sådanne tjenester som teleradiologi og telekonsultation kan bidrage til at afkorte ventelisterne, optimere anvendelsen af ressourcer og give mulighed for produktivitetsgevinster. Fordelene angår ikke blot bedre patientpleje og større effektivitet i sundhedssystemerne. Telemedicin kan også yde et vigtigt bidrag til EU's økonomi. Denne sektor, hvor den europæiske industri – herunder tusinder af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) – indtager en førende stilling, har ekspanderet hurtigt i de sidste ti år og forventes fortsat at vokse med en høj hastighed. Til trods for telemedicinens potentiale, dens fordele og anvendelsernes tekniske udviklingsgrad er brugen af telemedicin stadig begrænset, og markedet er fortsat stærkt fragmenteret. Selv om medlemsstaterne har givet udtryk for, at de ønsker en større udbredelse af telemedicin, er de fleste initiativer inden for telemedicin blot enkeltstående, små projekter, som ikke er integreret i sundhedssystemerne. Det erkendes, at en integrering af disse nye tjenestetyper i sundhedssystemerne er en udfordrende opgave. Formålet med denne meddelelse er at støtte og tilskynde medlemsstaterne i bestræbelserne herpå ved at identificere og hjælpe med til at tackle de vigtigste hindringer for en større brug af telemedicin og ved at fremlægge oplysninger, som kan tjene til at opbygge tillid og accept. Meddelelsen definerer et sæt foranstaltninger, som skal træffes af medlemsstaterne, Kommissionen og interesserede parter i bred betydning. Fokus er især rettet mod:
• Opbygning af tillid til og accept af telemedicintjenester
• Sikring af juridisk klarhed
• Løsning af tekniske spørgsmål og fremme af markedsudviklingen.
Uanset den indsats, som Kommissionen og andre interesserede parter er villige til at yde, er det stadig medlemsstaternes sundhedsmyndigheder (hovedansvarlige for organisering, finansiering og levering af sundhedsydelser), som er de vigtigste aktører, når det drejer sig om at gøre telemedicin til en realitet i de europæiske patienters liv – under fuld hensyntagen til subsidiaritetsprincippet.
De foreslåede foranstaltninger er baseret på det igangværende samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen som led i en række af Kommissionens politiske initiativer [1],[2], særlig den nylig vedtagne nye sociale dagsorden [3]. De er også i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning [4], som anerkender betydningen af telemedicin. De bygger på den omfattende høring, der blev gennemført mellem september 2007 og juni 2008, og som omfattede medlemsstaterne og de vigtigste interessegrupper: sundhedspersonale, patienter og repræsentanter for industrien. Den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse er blevet hørt med hensyn til spørgsmål vedrørende privatlivets fred og datasikkerhed.
Europa-Kommissionen, som har anerkendt det potentiale, som informations- og kommunikationsteknologiens applikationer (IKT-applikationer) rummer for sundhedsområdet
(e-sundhed), og især telemedicinens potentiale, har finansieret forskning og udvikling på dette område i tyve år. I sin sundhedsstrategi [5] og handlingsplan for e-sundhed [6] har Kommissionen endvidere forpligtet sig til at støtte dynamiske sundhedssystemer og gavnlig anvendelse af nye teknologier. Dette tilsagn har også resulteret i eksterne foranstaltninger gennem Europa- Kommissionens støtte til anvendelsen af telemedicin i udviklingslande.
1 KOM(2005) 229 endelig af 1.6.2005.
2 KOM(2007) 860 endelig af 21.12.2007.
3 KOM(2008) 412 endelig af 2.7.2008.
4 Europa-Parlamentets beslutning 2006/2275(INI) af 23. maj 2007.
5 KOM(2007) 630 endelig af 23.10.2007.
6 KOM(2004) 356 endelig af 30.4.2004.
7 Spørgsmålet om elektroniske patientjournaler er behandlet i en nylig henstilling fra Kommissionen:
K (2008) 3282 endelig af 2.7.2008.
Telemedicin – levering af sundhedsydelser på afstand – kan bidrage til at forbedre levevilkårene for Europas borgere, såvel patienter som sundhedspersonale, samtidig med at udfordringerne for sundhedssystemerne tackles. Europas borgere bliver ældre og lever i stigende grad med kroniske sygdomme. Deres sundhedstilstand kræver ofte øget lægetilsyn. Lægehjælp er måske ikke tilgængelig i fjerntliggende områder og for visse specialer måske ikke så let eller så hyppigt, som borgernes sundhedstilstand kunne kræve det. Telemedicin kan forbedre adgangen til særlig pleje i områder, hvor der mangler eksperter, eller i områder, hvor adgangen til sundhedspleje er vanskelig. Teleovervågning kan forbedre livskvaliteten for kronisk syge patienter og afkorte hospitalsindlæggelser. Sådanne tjenester som teleradiologi og telekonsultation kan bidrage til at afkorte ventelisterne, optimere anvendelsen af ressourcer og give mulighed for produktivitetsgevinster. Fordelene angår ikke blot bedre patientpleje og større effektivitet i sundhedssystemerne. Telemedicin kan også yde et vigtigt bidrag til EU's økonomi. Denne sektor, hvor den europæiske industri – herunder tusinder af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) – indtager en førende stilling, har ekspanderet hurtigt i de sidste ti år og forventes fortsat at vokse med en høj hastighed. Til trods for telemedicinens potentiale, dens fordele og anvendelsernes tekniske udviklingsgrad er brugen af telemedicin stadig begrænset, og markedet er fortsat stærkt fragmenteret. Selv om medlemsstaterne har givet udtryk for, at de ønsker en større udbredelse af telemedicin, er de fleste initiativer inden for telemedicin blot enkeltstående, små projekter, som ikke er integreret i sundhedssystemerne. Det erkendes, at en integrering af disse nye tjenestetyper i sundhedssystemerne er en udfordrende opgave. Formålet med denne meddelelse er at støtte og tilskynde medlemsstaterne i bestræbelserne herpå ved at identificere og hjælpe med til at tackle de vigtigste hindringer for en større brug af telemedicin og ved at fremlægge oplysninger, som kan tjene til at opbygge tillid og accept. Meddelelsen definerer et sæt foranstaltninger, som skal træffes af medlemsstaterne, Kommissionen og interesserede parter i bred betydning. Fokus er især rettet mod:
• Opbygning af tillid til og accept af telemedicintjenester
• Sikring af juridisk klarhed
• Løsning af tekniske spørgsmål og fremme af markedsudviklingen.
Uanset den indsats, som Kommissionen og andre interesserede parter er villige til at yde, er det stadig medlemsstaternes sundhedsmyndigheder (hovedansvarlige for organisering, finansiering og levering af sundhedsydelser), som er de vigtigste aktører, når det drejer sig om at gøre telemedicin til en realitet i de europæiske patienters liv – under fuld hensyntagen til subsidiaritetsprincippet.
De foreslåede foranstaltninger er baseret på det igangværende samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen som led i en række af Kommissionens politiske initiativer [1],[2], særlig den nylig vedtagne nye sociale dagsorden [3]. De er også i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning [4], som anerkender betydningen af telemedicin. De bygger på den omfattende høring, der blev gennemført mellem september 2007 og juni 2008, og som omfattede medlemsstaterne og de vigtigste interessegrupper: sundhedspersonale, patienter og repræsentanter for industrien. Den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse er blevet hørt med hensyn til spørgsmål vedrørende privatlivets fred og datasikkerhed.
Europa-Kommissionen, som har anerkendt det potentiale, som informations- og kommunikationsteknologiens applikationer (IKT-applikationer) rummer for sundhedsområdet
(e-sundhed), og især telemedicinens potentiale, har finansieret forskning og udvikling på dette område i tyve år. I sin sundhedsstrategi [5] og handlingsplan for e-sundhed [6] har Kommissionen endvidere forpligtet sig til at støtte dynamiske sundhedssystemer og gavnlig anvendelse af nye teknologier. Dette tilsagn har også resulteret i eksterne foranstaltninger gennem Europa- Kommissionens støtte til anvendelsen af telemedicin i udviklingslande.
1 KOM(2005) 229 endelig af 1.6.2005.
2 KOM(2007) 860 endelig af 21.12.2007.
3 KOM(2008) 412 endelig af 2.7.2008.
4 Europa-Parlamentets beslutning 2006/2275(INI) af 23. maj 2007.
5 KOM(2007) 630 endelig af 23.10.2007.
6 KOM(2004) 356 endelig af 30.4.2004.
7 Spørgsmålet om elektroniske patientjournaler er behandlet i en nylig henstilling fra Kommissionen:
K (2008) 3282 endelig af 2.7.2008.