Neelie Kroes, kommissær med ansvar for konkurrence, udtalte: ”De sidste seks måneder har vist, at statsstøttekontrol spiller en vigtig rolle for at håndtere udfordringerne som følge af den økonomiske krise på en koordineret måde i EU. EU’s velafprøvede statsstøtteregler har klart været en del af løsningen. Vores indgriben og - nu og da hårde - betingelser har forhindret medlemsstaterne i at falde i den protektionistiske fælde og eksportere deres problemer til andre medlemsstater, og samtidig har de forhindret medlemsstaternes finansielle systemer i at bryde sammen. Det er nu den finansielle sektors ansvar at sanere deres resultatopgørelser og omstrukturere for at sikre en levedygtig fremtid.”

Finanskrise
En koordineret indsats fra medlemsstaternes og Kommissionens side har gjort det muligt at gennemføre de nødvendige støtteordninger og ad hoc-foranstaltninger for at takle udfordringerne som følge af finanskrisen og undgå urimelig konkurrenceforvridning. Siden september 2008 har Kommissionen truffet over 50 beslutninger, ofte i rekordfart. Det har bidraget til at sikre finansiel stabilitet og genskabe tilliden i den finansielle sektor og i økonomien generelt og samtidig bevare incitamenterne til rimelig risikotagning og konkurrence i fremtiden. Statsstøttekontrol har været af afgørende betydning for at undgå tilskudskapløb og sikre ensartede vilkår for virksomhederne i det indre marked. Kontrollen har sikret de sunde finansielle institutioners interesser, så de kunne fungere uden statsstøtte.

Den særlige udgave af resultattavlen viser, at de samlede kriseforanstaltninger til støtte for de finansielle institutioner, som Kommissionen hidtil har godkendt, beløber sig til omkring 3 000 mia. EUR. Dette tal udgør det samlede beløb for generelle garantier (indtil 2 300 mia. EUR), rekapitaliseringsordninger (næsten 300 mia. EUR) og ad hoc-rednings- og omstruktureringsforanstaltninger til fordel for individuelle banker og finansielle institutioner (ca. 400 mia. EUR). Det reelle samlede statsstøttebeløb vil blive betydeligt lavere, bl.a. fordi støtteelementet i statsgarantier normalt kun udgør en lille del af de garanterede beløb. Der opstår først en egentlig budgetomkostning, når en statsgaranti faktisk udnyttes.

Siden oktober 2008 har Kommissionen truffet foranstaltninger for at bidrage til at bekæmpe finanskrisen inden for en klar politisk ramme. Kommissionen vedtog tre meddelelser mellem oktober 2008 og februar 2009 i tæt samarbejde med medlemsstaterne: Bankmeddelelsen af 13. oktober 2008 (se IP/08/1495), rekapitaliseringsmeddelelsen af 5. december 2008 (se IP/08/1901) og meddelelsen om værdiforringede aktiver af 25. februar 2009 (se IP/09/322).

Realøkonomien
Ved udgangen af 2008 begyndte finanskrisen at smitte af på realøkonomien. Som følge af virksomhedernes vanskeligheder med at opnå kreditter vedtog Kommissionen den 17. december 2008 midlertidige rammebestemmelser (se IP/08/1993), der giver medlemsstaterne større muligheder for at afhjælpe kreditstramningens virkninger på realøkonomien. Kommissionen har indtil videre godkendt omkring 25 statslige foranstaltninger i 10 medlemsstater, der tager sigte på at stabilisere virksomheder og redde arbejdspladser i realøkonomien.

Resultattavlen sammen med en række detaljerede statistiske tabeller og indikatorer for alle medlemsstaterne findes på Kommissionens Europa-website: