Søkelys på skyggebanker som kilde til risiko i finanssektoren

Søkelys på skyggebanker som kilde til risiko i finanssektoren

Meddelelse fra Kommisjonen til Rådet og Europaparlamentet. Skyggebanker: søkelys på nye kilder til risiko i finanssektoren
Communication from the Commission to the Council and European Parliament. Shadow Banking – Addressing New Sources of Risk in the Financial Sector

Omtale publisert av Stortingets EU/EØS-nytt 5.9.2013

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 4.9.2013, dansk utgave)

Kommissionens køreplan for, hvordan risiciene i skyggebanksektoren skal tackles
Kommissionen har i dag vedtaget en meddelelse om skyggebanker og fremsat forslag til nye bestemmelser om pengemarkedsforeninger.

Meddelelsen er en opfølgning af sidste års grønbog om skyggebanker (IP/12/253). Den indeholder en oversigt over Kommissionens hidtidige arbejde og en beskrivelse af eventuelle yderligere foranstaltninger på dette vigtige område.

Den første af disse yderligere foranstaltninger - forslaget til nye bestemmelser om pengemarkedsforeninger – præsenteres i dag og har til formål at sikre, at pengemarkedsforeninger bedre kan modstå indløsningspresset under stressede markedsforhold ved at forbedre deres likviditetsprofil og stabilitet.

Michel Barnier, kommissær for det indre marked og tjenesteydelser, sagde: "Vi har foretaget en omfattende regulering af banker og markeder. Nu har vi behov for at tackle de risici, som er forbundet med skyggebanksystemet. Det spiller en vigtig rolle i forbindelse med finansiering af realøkonomien, og vi har behov for at sikre, at det er gennemsigtigt, og at de fordele, som opnås ved at styrke visse finansielle enheder og markeder, ikke mindskes, ved at risiciene bevæger sig over til sektorer, som ikke er reguleret i samme omfang."

Baggrund
Skyggebanksystemet er et kreditformidlingssystem, der omfatter enheder og aktiviteter, som falder uden for det almindelige banksystem. Skyggebanker reguleres ikke som banker, men beskæftiger sig med banklignende aktiviteter. Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) anslog det globale skyggebanksystems størrelse til at være ca. 51 billioner EUR i 2011. Det svarer til 25-30 % af det samlede finansielle system og halvdelen af bankaktivernes størrelse. Skyggebanker er derfor af systemisk betydning for Europas finansielle system.

Europa-Kommissionen har siden finanskrisens begyndelse tilbage i 2007 arbejdet med at gennemføre en omfattende reform af sektoren for finansielle tjenesteydelser i Europa. Formålet er at etablere en solid og stabil finansiel sektor - hovedsagelig med henblik på realøkonomien - ved at tackle mangler og svagheder, som krisen har sat fokus på. Men risiciene må ikke få lov til at samle sig i skyggebanksektoren, for nye bankbestemmelser kunne risikere at skubbe visse bankaktiviteter i retning af skyggebanksektoren, som ikke er reguleret i samme omfang.

Pengemarkedsforeninger er en vigtig kilde til kortfristet finansiering for finansielle institutioner, erhvervslivet og staten. I Europa tegner pengemarkedsforeningerne sig for ca. 22 % af de kortfristede gældsinstrumenter, der udstedes af staten eller erhvervslivet. De tegner sig for 38 % af de kortfristede gældsinstrumenter, der udstedes af banksektoren. På grund af denne systemiske sammenhæng mellem pengemarkedsforeninger og banksektoren og finansiering af erhvervslivet og staten har deres aktiviteter været i centrum for det internationale arbejde med skyggebanker.

De vigtigste aspekter ved dagens meddelelse om skyggebanker og forslag til en forordning om pengemarkedsforeninger:

Meddelelsen indeholder en beskrivelse af de spørgsmål, der er relevante i forhold til skyggebanksystemet, og af de foranstaltninger, der allerede er truffet med henblik på at tackle de risici, der er forbundet med skyggebanker, f.eks. de bestemmelser, der vedrører hedgefonde og deres aktiviteter (jf. MEMO/10/572), og som styrker forholdet mellem banker og ikke-regulerede aktører (bestemmelserne om securitisationseksponeringer i den ændrede lovgivning om kapitalkrav (MEMO/13/272).

Den indeholder en beskrivelse af de identificerede prioriteter, som Kommissionen f.eks. har til hensigt at lægge til grund for:

• etablering af rammer for pengemarkedsforeninger; de nye bestemmelser, som der er fremsat forslag om i dag (MEMO/13/764), omfatter pengemarkedsforeninger, som har hjemsted eller sælges i Europa, og sigter mod at forbedre deres likviditetsprofil og stabilitet:

- Likviditetsstyring: Pengemarkedsforeninger skal ifølge de nye bestemmelser have mindst 10 % af deres portefølje i aktiver, der forfalder inden for en dag, og 20 % i aktiver, der forfalder inden for en uge. Dette krav er indført, for at pengemarkedsforeninger skal kunne opfylde indløsningskrav fra investorer, der ønsker at få udbetalt deres penge med kort varsel. For at undgå, at en enkelt emittent udgør en for stor andel af en pengemarkedsforenings nettoaktivværdi, må eksponeringen over for en enkelt emittent værdimæssigt højst udgøre 5 % af pengemarkedsforeningens portefølje. For standardpengemarkedsforeninger må en enkelt emittent udgøre 10 % af porteføljen.

- Stabilitet: For at tage højde for, at pengemarkedsforeninger med konstant nettoaktivværdi kan være nødt til at ty til sponsorstøtte for at kunne foretage indløsning til parikurs, er det i de nye regler fastsat, at denne type pengemarkedsforeninger skal etablere en kapitalbuffer af en bestemt størrelse. Denne buffer vil blive aktiveret til støtte for stabile indløsninger i perioder, hvor pengemarkedsforeningernes aktiver falder i værdi.

• gennemsigtighed i skyggebanksektoren: forudsætningen for at kunne føre effektivt tilsyn med risici og om nødvendigt intervenere er, at der indsamles detaljerede, troværdige og fuldstændige oplysninger om denne sektor.

• lovgivning om værdipapirer og de risici, der er forbundet med værdipapirfinansiering (hovedsagelig værdipapirlån og genkøbsforretninger). Disse forretninger kan bidrage til at øge gearingen og fremme det finansielle systems procykliske karakter, som derefter bliver sårbart over for stormløb mod banker og pludselig nedgearing. Endvidere bevirker disse markeders manglende gennemsigtighed, at det er vanskeligt at identificere ejendomsrettigheder (hvem ejer hvad?), overvåge risikokoncentration og identificere modparter (hvem er eksponeret for hvem?).

• etablering af rammer for indbyrdes forbindelser med banker. Den høje grad af indbyrdes forbindelser mellem skyggebanksystemet og resten af den finansielle sektor, navnlig det regulerede banksystem, er en væsentlig kilde til afsmitningsrisici. Disse risici kan navnlig tackles ved at skærpe de tilsynsbestemmelser, som finder anvendelse på banker i forbindelse med deres forretninger med ikke-regulerede finansielle enheder.
Endvidere vil der blive lagt særlig vægt på tilsynsforanstaltninger i forbindelse med skyggebanksenheder/aktiviteter for at sikre, at der tages passende højde for specifikke risici. Visse spørgsmål, f.eks. etablering af afviklingsværktøjer for finansielle institutioner, som ikke er banker, og en strukturreform af banksystemet, kræver nærmere undersøgelser og vil blive præciseret senere.

Endelig er formålet at sikre, at potentielle systemiske risici i den finansielle sektor afdækkes, og at mulighederne for regelarbitrage begrænses for på den måde at styrke markedets integritet og øge sparernes og forbrugernes tillid.

Kommissionens meddelelse er i overensstemmelse med Rådet for Finansiel Stabilitets anbefalinger, som lederne fra G20-landene tilslutter sig på mødet i St. Petersborg den 5.-6. september 2013.

Jf. også MEMO/13/763 (skyggebanker) og MEMO/13/764 (pengemarkedsforeninger).