Rapport fra Kommissionen om gjennomføringen av sosiallovgivningen for veitransport i 2005-2006

Rapport fra Kommissionen om gjennomføringen av sosiallovgivningen for veitransport i 2005-2006

Rapport fra Kommisjonen om gjennomføringen i 2005-2006 av forordning (EØF) 3820/85 om harmonisering av visse bestemmelser på det sosiale området innen veitransport (24. rapport fra Kommissionen om gjennomføring av sosiallovgivningen for veitransport)

Rapport lagt fram av Kommisjonen 3.8.2009

Nærmere omtale


BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)

Denne rapport fra Kommissionen vedrører gennemførelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 [1] om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport. Forordningen fastlægger bestemmelser for maksimale køretider og minimale pauser og hvileperioder for erhvervschauffører samt kontrolprocedurer herfor. I henhold til det ledsagende direktiv 88/599/EØF [2] om standardkontrolprocedurer skal medlemsstaterne sikre, at mindst 1 % af alle arbejdsdagene for erhvervschauffører, der kører lastbiler og busser, kontrolleres, enten gennem kontrol i transportvirksomhedernes lokaler eller på vejene.

Medlemsstaterne har trods deres rapporteringsforpligtelse haft alvorlige forsinkelser med fremsendelsen af deres oplysninger. For at undgå forsinkelser med den næste rapport er det af største vigtighed, at medlemsstaternes rapporter for 2007-2008 er Kommissionen i hænde senest 30. september 2009. Disse rapporter skal også indeholde oplysninger om gennemførelsen af arbejdstidsdirektivet 2002/15/EF [3] om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, jf. direktivets artikel 13, stk. 1. Det vil sætte Kommissionen i stand til at udarbejde en fuldstændig rapport med al relevant information om gennemførelsen af sociallovgivningen for vejtransport.

Østrig, Frankrig, Italien og Spanien har i rapporteringsperioden øget det samlede antal kontrollerede arbejdsdage. Det gennemsnitlige antal kontrollerede arbejdsdage (indlændinge og udlændinge under ét) var mere eller mindre det samme i perioden 2005-2006 med omkring 2,4 mio. sammenholdt med et gennemsnit på 2,3 mio. kontrollerede arbejdsdage i den foregående rapporteringsperiode.

Bortset fra Cypern, Estland, Irland, Nederlandene, Portugal og Sverige havde alle medlemsstater kontrolleret mere end den obligatoriske 1 % af alle arbejdsdage, og Østrig, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen og Spanien lå over grænsen på 2 %, som fra den 1. januar 2008 er den obligatoriske tærskel. Schweiz lå også over tærsklen.

Det samlede antal overtrædelser, der blev konstateret i EU og rapporteret til Kommissionen, faldt en anelse, selv om det steg i nogle få medlemsstater. Sammenlignet med den foregående rapporteringsperiode faldt antallet af konstaterede overtrædelser med hensyn til pauser, hvileperioder og køretid, mens der til gengæld kunne konstateres en stigning i overtrædelser vedrørende fartplaner og arbejdstidsplaner. De hyppigst forekommende overtrædelser vedrørte artikel 7 i forordningen (pauser), hvor der blev konstateret 425 195 overtrædelser. I den foregående rapporteringsperiode vedrørte det højeste antal overtrædelser artikel 8 i forordningen (hvileperioder, 435 849).

Virkningerne af den nye forordning (EF) nr. 561/2006 [4] om køretid og hvileperioder og gennemførelsesdirektiv 2006/22/EF [5] om minimumsbetingelser for gennemførelse af forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85, der har været i kraft siden 11. april 2007 og 1. maj 2006, kunne ikke måles i rapporteringsperioden. Det forventes dog, at disse nye regler vil gøre det lettere at håndhæve sociallovgivningen. De fastlægger en målrettet tilgang, der er baseret på risikovurderinger, styrker samarbejde mellem medlemsstaterne og giver Kommissionen gennemførelsesbeføjelser, navnlig med hensyn til minimumsstandarder for vejkontrol og kontrol i virksomhedernes lokaler, standardudstyr til håndhævelsesenheder og fastlæggelse af, hvilke faktiske omstændigheder der kan betragtes som overtrædelser. Disse beføjelser udøves med bistand fra et forskriftsudvalg. Der skal fokuseres yderligere på effektiv og harmoniseret gennemførelse af den nye forbedrede sociallovgivning.

1 Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport, EFT L 370 af 31.12.1985, s. 1.

2 Rådets direktiv 88/599/EØF af 23. november 1988 om standardkontrolprocedurer for gennemførelse af forordning (EØF) nr. 3820/85 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport og af forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport, EFT L 325 af 29.11.1988, s. 5.

3 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, EFT L 80 af 23.2.2002, s. 35.

4 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85, EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1.

5 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF, EUT L 102 af 11.4.2006, s. 35.

6 Kommissionens beslutning af 22. februar 1993 om udformning af en model til den standardformular, der er omhandlet i artikel 6 i Rådets direktiv 88/599/EØF for så vidt angår vejtransport, EFT L 72 af 25.3.1993, s. 33.