Ny sosial agenda for Europa
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Det økonomiske og sosiale utvalget og Regionskomiteen. En fornyet sosial agenda: Muligheter, adgang og solidaritet i Europa i det 21. århundre
Nærmere omtale
Bakgrunn (fra Kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)
Teknologiske fremskridt, globaliseringen og en aldrende befolkning er ved at ændre det europæiske samfund. I de senere år har ændringerne taget til i fart. Europæerne lever længere med et bedre helbred i nye familiekonstellationer og arbejdsmønstre. Værdier og forholdet mellem generationerne er under ændring. Europæerne står over for hidtil ukendte muligheder og flere valg, og de har bedre levevilkår. Den Europæiske Union har - navnlig med Lissabonstrategien for vækst og jobskabelse, større markedsintegration og makroøkonomisk stabilitet - medvirket til at skabe disse muligheder, og det er sket ved at fremme beskæftigelse og mobilitet.
Men samtidig kan man ikke se bort fra de nøgne kendsgerninger: Alt for mange mennesker er inaktive eller arbejdsløse, og alt for mange unge forlader skolen tidligt, og derfor lever alt for mange mennesker stadig i fattigdom (navnlig børn og ældre) og social isolation. Og der er opstået nye problemer – en aldrende og mere velhavende befolkning medfører flere ældre med plejebehov og velfærdssygdomme (fedme og stress). I 2008 er man så ud over denne række vidtfavnende ændringer i samfundet vidne til en opbremsning i den globale økonomi med øget konkurrence om få ressourcer, herunder fødevarer og energi, og fortsat uro på finansmarkederne. Selv om EU's økonomi burde kunne holde skansen til trods for disse chok udefra, fordi den hviler på et solidt fundament, så har den seneste udvikling, herunder den dramatiske stigning i fødevare- og oliepriser, givet anledning til bekymring. De fattige rammes uforholdsmæssigt hårdt af denne udvikling. Selv om opinionsundersøgelserne viser, at europæerne stort set er tilfredse med deres livskvalitet, så er de alligevel også bekymrede for fremtiden og frygter, at deres børn vil blive økonomisk ringere stillet i fremtiden. Socialpolitikken skal holde trit med de forandringer, der sker – den skal være fleksibel og reagere på ændringerne. Udfordringen skal tages op på alle forvaltningsniveauer.
Sociale aktioner henhører først og fremmest under medlemsstaternes ansvarsområde og skal iværksættes så tæt på borgerne som muligt på nationalt, regionalt og lokalt plan. EU's beføjelser og ansvar på det sociale område er af begrænset omfang. Men EU har med baggrund i en blanding af fælles værdier, fælles bestemmelser og solidaritetsmekanismer en enestående mulighed for indgå i et partnerskab med medlemsstater og berørte parter og fremme samarbejde med henblik på at styre sociale og økonomiske ændringer, navnlig dem, der skyldes globaliseringen og teknologi. Det er lykkedes EU at tackle de udfordringer, der er dukket op på det sociale område i de seneste 50 år, ved at fremme vækst og jobskabelse inden for forsvarlige makroøkonomiske rammer, fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, bekæmpe forskelsbehandling, fremme sociale partnerskaber, forbedre arbejdsvilkårene og sikre social sammenhængskraft ved at bekæmpe regionale uligheder og fremme tilpasning til økonomiske ændringer.
Udfordringen går nu ud på at bygge videre på det solide grundlag ved hjælp af en ny udgave af den sociale dagorden. De grundlæggende målsætninger fremgår af traktaten, men der skal tages nye midler i brug for at realisere dem. Det er nødvendigt at fokusere på at give borgerne midler og muligheder, således at de kan udnytte deres potentiale, og samtidig hjælpe dem, der ikke er i stand til at gøre det selv.
Dagsordenen kan ikke begrænses til traditionelle sociale områder, den skal være tværgående og multidimensional og dække en lang række områder, lige fra arbejdsmarkedspolitik til uddannelse, sundhed, indvandring og interkulturel dialog. Økonomiske og sociale aktioner på EU-niveau og nationalt niveau styrker og supplerer hinanden gensidigt. Derfor er den nye sociale dagsorden i fuld overensstemmelse med Lissabonstrategien for vækst og jobskabelse og styrker den.
Den nye sociale dagsorden, som er beskrevet i denne meddelelse, fokuserer på muligheder, adgang og solidaritet. Hvis der skal skabes muligheder, skal der til stadighed gøres en indsats for at oprette flere og bedre stillinger og øge velfærden. Derfor er det nødvendigt at fjerne hindringer, lette mobiliteten, bekæmpe forskelsbehandling, fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, støtte familier samt tackle nye former for sociale udstødelse. Hvis borgerne skal kunne udnytte mulighederne, skal de have adgang – til uddannelse, sundhedsydelser og sociale serviceydelser af almen interesse. De bør kunne tage aktivt del i og blive integreret i det samfund, de bor i. Borgere og regioner, som ikke kan følge med og bliver ladt i stikken på grund af de hurtige ændringer, skal have støtte. Derfor drejer den nye sociale dagsorden sig også om solidaritet – og en større indsats for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse og udforske nye veje til at hjælpe borgerne med at tilpasse sig til globaliseringen og de teknologiske ændringer. Derfor skal der fornyelser til, når EU fastsætter politiske rammer, lovgiver, bringer folk sammen, udveksler eksempler på bedst praksis og skaber nye tilgange. Den nye sociale dagsorden tager hensyn til resultaterne af den brede offentlige høring, som Kommissionen iværksatte i 2007 for at gøre status over Europas "sociale virkelighed". Den beskriver en række konkrete foranstaltninger inden for de prioriterede områder, som er opregnet i Kommissionens meddelelse: Muligheder, adgang og solidaritet: en ny social vision for det 21. århundredes Europa, som blev offentliggjort for nylig.
Teknologiske fremskridt, globaliseringen og en aldrende befolkning er ved at ændre det europæiske samfund. I de senere år har ændringerne taget til i fart. Europæerne lever længere med et bedre helbred i nye familiekonstellationer og arbejdsmønstre. Værdier og forholdet mellem generationerne er under ændring. Europæerne står over for hidtil ukendte muligheder og flere valg, og de har bedre levevilkår. Den Europæiske Union har - navnlig med Lissabonstrategien for vækst og jobskabelse, større markedsintegration og makroøkonomisk stabilitet - medvirket til at skabe disse muligheder, og det er sket ved at fremme beskæftigelse og mobilitet.
Men samtidig kan man ikke se bort fra de nøgne kendsgerninger: Alt for mange mennesker er inaktive eller arbejdsløse, og alt for mange unge forlader skolen tidligt, og derfor lever alt for mange mennesker stadig i fattigdom (navnlig børn og ældre) og social isolation. Og der er opstået nye problemer – en aldrende og mere velhavende befolkning medfører flere ældre med plejebehov og velfærdssygdomme (fedme og stress). I 2008 er man så ud over denne række vidtfavnende ændringer i samfundet vidne til en opbremsning i den globale økonomi med øget konkurrence om få ressourcer, herunder fødevarer og energi, og fortsat uro på finansmarkederne. Selv om EU's økonomi burde kunne holde skansen til trods for disse chok udefra, fordi den hviler på et solidt fundament, så har den seneste udvikling, herunder den dramatiske stigning i fødevare- og oliepriser, givet anledning til bekymring. De fattige rammes uforholdsmæssigt hårdt af denne udvikling. Selv om opinionsundersøgelserne viser, at europæerne stort set er tilfredse med deres livskvalitet, så er de alligevel også bekymrede for fremtiden og frygter, at deres børn vil blive økonomisk ringere stillet i fremtiden. Socialpolitikken skal holde trit med de forandringer, der sker – den skal være fleksibel og reagere på ændringerne. Udfordringen skal tages op på alle forvaltningsniveauer.
Sociale aktioner henhører først og fremmest under medlemsstaternes ansvarsområde og skal iværksættes så tæt på borgerne som muligt på nationalt, regionalt og lokalt plan. EU's beføjelser og ansvar på det sociale område er af begrænset omfang. Men EU har med baggrund i en blanding af fælles værdier, fælles bestemmelser og solidaritetsmekanismer en enestående mulighed for indgå i et partnerskab med medlemsstater og berørte parter og fremme samarbejde med henblik på at styre sociale og økonomiske ændringer, navnlig dem, der skyldes globaliseringen og teknologi. Det er lykkedes EU at tackle de udfordringer, der er dukket op på det sociale område i de seneste 50 år, ved at fremme vækst og jobskabelse inden for forsvarlige makroøkonomiske rammer, fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, bekæmpe forskelsbehandling, fremme sociale partnerskaber, forbedre arbejdsvilkårene og sikre social sammenhængskraft ved at bekæmpe regionale uligheder og fremme tilpasning til økonomiske ændringer.
Udfordringen går nu ud på at bygge videre på det solide grundlag ved hjælp af en ny udgave af den sociale dagorden. De grundlæggende målsætninger fremgår af traktaten, men der skal tages nye midler i brug for at realisere dem. Det er nødvendigt at fokusere på at give borgerne midler og muligheder, således at de kan udnytte deres potentiale, og samtidig hjælpe dem, der ikke er i stand til at gøre det selv.
Dagsordenen kan ikke begrænses til traditionelle sociale områder, den skal være tværgående og multidimensional og dække en lang række områder, lige fra arbejdsmarkedspolitik til uddannelse, sundhed, indvandring og interkulturel dialog. Økonomiske og sociale aktioner på EU-niveau og nationalt niveau styrker og supplerer hinanden gensidigt. Derfor er den nye sociale dagsorden i fuld overensstemmelse med Lissabonstrategien for vækst og jobskabelse og styrker den.
Den nye sociale dagsorden, som er beskrevet i denne meddelelse, fokuserer på muligheder, adgang og solidaritet. Hvis der skal skabes muligheder, skal der til stadighed gøres en indsats for at oprette flere og bedre stillinger og øge velfærden. Derfor er det nødvendigt at fjerne hindringer, lette mobiliteten, bekæmpe forskelsbehandling, fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, støtte familier samt tackle nye former for sociale udstødelse. Hvis borgerne skal kunne udnytte mulighederne, skal de have adgang – til uddannelse, sundhedsydelser og sociale serviceydelser af almen interesse. De bør kunne tage aktivt del i og blive integreret i det samfund, de bor i. Borgere og regioner, som ikke kan følge med og bliver ladt i stikken på grund af de hurtige ændringer, skal have støtte. Derfor drejer den nye sociale dagsorden sig også om solidaritet – og en større indsats for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse og udforske nye veje til at hjælpe borgerne med at tilpasse sig til globaliseringen og de teknologiske ændringer. Derfor skal der fornyelser til, når EU fastsætter politiske rammer, lovgiver, bringer folk sammen, udveksler eksempler på bedst praksis og skaber nye tilgange. Den nye sociale dagsorden tager hensyn til resultaterne af den brede offentlige høring, som Kommissionen iværksatte i 2007 for at gøre status over Europas "sociale virkelighed". Den beskriver en række konkrete foranstaltninger inden for de prioriterede områder, som er opregnet i Kommissionens meddelelse: Muligheder, adgang og solidaritet: en ny social vision for det 21. århundredes Europa, som blev offentliggjort for nylig.