Kommissionens førstenæstformand, Frans Timmermans, udtaler: "Bæredygtig udvikling starter og slutter med mennesker. Det handler om at gøre vores økonomi og samfund bæredygtigt og velstående på én gang. Vi gør det for at kunne opretholde vores levevis og forbedre vores børns og børnebørns velvære med hensyn til ligestilling, et sundt, naturligt miljø og en blomstrende, grøn og inklusiv økonomi. Vores opgave er intet mindre end at skabe en planet for alle mennesker. Europa kan og bør vise vejen."

Kommissionens næstformand med ansvar for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne, Jyrki Katainen, udtaler: "Bæredygtighed er en del af Europas DNA. Det handler om at sikre, at fremtidige generationer vil have de samme eller bedre muligheder end os, samtidig med at vi respekterer, at Jorden har begrænsede ressourcer. Investeringsplanen for Europa bidrager ved at få den private sektor med om bord, og handlingsplanen om bæredygtig finansiering gør det lettere at skabe nye markeder for bæredygtige investeringer. Ved at modernisere vores samfund på inklusiv vis, bakke op om cirkulær økonomi og høste de fordele, som nye teknologier giver, såsom kunstig intelligens, kan vi stræbe efter klimaneutralitet og sikre, at vores planet er i en bedre tilstand for vores børn."

Gennem årene er EU blevet frontløber inden for bæredygtighed og har således de højeste sociale og miljømæssige standarder, ligesom EU også kæmper for Parisaftalen om klimaændringer og for innovative koncepter som den cirkulære økonomi. Juncker-Kommissionen har siden starten af sin mandatperiode integreret prioriteterne for bæredygtig udvikling på tværs af sine politikker.

Ligesom resten af verden står EU dog over for komplekse, udfordrende og presserende udfordringer, navnlig i forbindelse med miljøgæld og klimaændringer, demografiske forandringer, migration, ulighed, økonomisk og social konvergens og pres på offentlige finanser. Derudover er de stigende fristelser til isolationisme og nationalisme et tegn på, at for mange europæere ikke føler sig beskyttet nok i denne verden i forandring De faktiske omstændigheder bør ikke indgyde frygt i os, men i stedet inspirere os til at handle.

I dagens oplæg fokuseres der på det centrale politiske grundlag for den bæredygtige omstilling, som omfatter et skift fra lineær til cirkulær økonomi, en korrigering af ubalancen i vores fødevaresystem, fremtidssikring af vores energi, bygninger og mobilitet og en sikring af, at omstillingen foregår retfærdigt, således at hverken personer eller steder bliver ladt tilbage. I oplægget fokuseres der derudover på horisontale katalysatorer, som skal understøtte den bæredygtige omstilling, inklusive uddannelse, videnskab, teknologi, forskning, innovation og digitalisering, finans, prisfastsættelse, beskatning og konkurrence, ansvarlig forretningsskik, virksomhedernes sociale ansvar og nye forretningsmodeller, åben og regelbaseret handel samt forvaltning og politisk sammenhæng på alle planer. Oplægget slutter med en understregning af, hvor vigtigt det er at vise vejen for en bæredygtig omstilling på verdensplan, fordi vores politikker kun vil have en begrænset indvirkning på planeten, hvis andre fører modstridende politikker.

I oplægget foreslås tre scenarier for at fremme diskussionen om, hvordan EU skal følge op på målene for bæredygtig udvikling. Scenarierne er oplysende og har til formål at tilbyde forskellige ideer og anspore til debat og tænkning. Det eventuelle resultat vil sandsynligvis være en kombination af elementer fra hvert scenarie. De tre scenarier er:

1. En overordnet EU-strategi for målene for bæredygtig udvikling som rettesnor for EU og medlemsstaterne

2. Kommissionens fortsatte integrering af målene for bæredygtig udvikling i alle relevante EU-politikker uden gennemtvingelse af medlemsstaternes handling

3. Øget fokus på foranstaltninger udadtil og styrkelse af nuværende ambitioner på EU-plan inden for bæredygtighed.

Baggrund

Som led i den nye dagsorden for bæredygtig udvikling, 2030-dagsordenen, vedtog FN's Generalforsamling den 25. september 2015 17 mål for bæredygtig udvikling med henblik på at afskaffe fattigdom, beskytte planeten og sikre velstand for alle. Hver af de 17 mål har specifikke målsætninger (169 målsætninger i alt), som skal opfyldes inden 2030. EU var drivkraften bag vedtagelsen af 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling.

Den 22. november 2016 vedtog Kommissionen en meddelelse om "Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid" som reaktion på 2030-dagsordenen. I meddelelsen tegnes der et billede af, hvad EU gør for at bidrage til 2030-dagsordenen, ved at de vigtigste EU-politikker for hver af de 17 mål for bæredygtig udvikling fremhæves. Det forklares også, hvordan Kommissionens ti prioriteter for perioden 2014-2019 bidrager til den globale 2030-dagsorden. I meddelelsen bebudes derudover lanceringen af en multistakeholderplatform på højt plan under ledelse af førstenæstformand Frans Timmermans, der skal bidrage til opfølgning og udveksling af bedste praksis om gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling.

Den 13. september 2017 bebudede formanden i sin hensigtserklæring, der ledsagede hans tale om Unionens tilstand et oplæg kaldet "På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030" om opfølgning på målene for bæredygtig udvikling, herunder Parisaftalen om klimaændringer.

Dagens oplæg ledsages af et detaljeret sæt bilag, hvori resultater og de seneste foranstaltninger, som EU har truffet i forbindelse med målene for bæredygtig udvikling, gennemgås. Bidraget fra EU's multistakeholderplatform på højt plan er også vedlagt.

Yderligere oplysninger

Faktablad: På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030

Oplæg: På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030

Bilag til dagens oplæg:

• Juncker-Kommissionens bidrag til målene for bæredygtig udvikling

• EU's resultater med hensyn til målene for bæredygtig udvikling

• SDG-multistakeholderplatformens bidrag til oplægget

Hvidbog om Europas fremtid (1. marts 2017) og tidligere oplæg

Eurostats overvågningsrapport om mål for bæredygtig udvikling

En ren planet for alle: en strategi for et klimaneutralt Europa inden 2050