Matematikkundervisning i Europa
Mathematics in Europe: Common Challengen and National Policies
Rapport lagt fram av Kommisjonen 16.11.2011
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 16.11.2011, dansk utgave)
Der skal stadig gøres meget for at forbedre de ringe resultater i matematik og naturfag i Europa
Politikerne må gøre en ekstra indsats for at hjælpe skolerne med at tage hånd om elever med ringe resultater i matematik og naturfag. Det fremgår af to rapporter, som Europa-Kommissionen offentliggør i dag. Rapporten om matematikundervisningen viser, at kun fem europæiske lande (England, Italien, Nederlandene, Irland og Norge) har fastsat nationale mål for at forbedre resultaterne, selv om de fleste EU-lande har generelle retningslinjer for at hjælpe elever med problemer i dette fag. Rapporten om naturfag viser, at ingen af medlemsstaterne har udformet særlige nationale støttepolitikker for elever med ringe resultater, selv om fem lande (Bulgarien, Tyskland, Spanien, Frankrig og Polen) har iværksat programmer for at tackle ringe resultater generelt. Rapporterne konkluderer, at der er sket fremskridt i arbejdet med at opdatere læseplanerne for matematik og naturfag, men også at lærerne dog stadig mangler støtte til at gennemføre de nødvendige ændringer.
Androulla Vassiliou, kommissær med ansvar for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdomsanliggender, sagde: "Europa skal forbedre sine resultater på uddannelsesområdet. Både matematik og naturfag spiller en afgørende rolle i de moderne læseplaner i bestræbelserne på ikke blot at imødekomme behovene på arbejdsmarkedet, men også for udviklingen af aktivt medborgerskab, social integration og personlig udvikling. Disse undersøgelser viser, at der er lang vej igen, selv om vi har gjort fremskridt. Vi skal også gøre noget ved kønsbalancen, så pigerne bliver mere interesserede i naturfag og matematik. Det er på tide, at vi sætter skub i bestræbelserne på at støtte lærerne og hjælpe de børn, der har det svært i skolen."
Rapporterne indeholder sammenlignende analyser af undervisningsmetoderne inden for matematik og naturfag, som skal bidrage til debatten på europæisk og nationalt plan om, hvordan vi kan forbedre niveauet.
Problemerne med de ringe resultater førte til, at undervisningsministrene vedtog en EU-benchmark i 2009. Ifølge denne benchmark skal andelen af 15-årige med utilstrækkelige færdigheder i matematik, naturfag og læsning være på under 15 % inden 2020. Ud af 18 EU-lande med sammenlignelige data ligger Finland, Estland og Nederlandene bedst placeret, med Bulgarien og Rumænien i den anden ende af skalaen (se IP/11/488 )
Baggrund
Matematik
Undervisningsministrene har udpeget matematiske færdigheder som en af de nøglekompetencer, der er en forudsætning for personlig udvikling, aktivt medborgerskab, social integration og beskæftigelsesegnethed i et videnssamfund.
Matematikundervisningen og –indlæringen påvirkes af en lang række faktorer . Internationale undersøgelser viser, at elevernes niveau er forbundet med den familiemæssige baggrund, kvaliteten af undervisningen og strukturen i og tilrettelæggelsen af undervisningssystemerne.
Det fremgår af rapporten om matematikundervisningen (den første, der er produceret for Kommissionen), at et flertal af de europæiske lande har vedtaget en resultatbaseret tilgang, hvor der fokuseres på elevernes praktiske færdigheder. Antallet af matematiktimer i læseplanerne er faldet, samtidig med at der i stigende grad fokuseres på problemløsning og praktisk anvendelse af matematik. Denne tilgang lever bedre op til elevernes behov og viser tydeligt, hvordan de kan anvende matematik uden for undervisningen.
Tilbage står dog at give lærerne den nødvendige støtte i form af videre- og efteruddannelse. Desuden bør der ydes bedre støtte og vejledning i undervisning af grupper af elever med forskellige behov.
Naturfag
Kun otte lande (Tyskland, Spanien, Frankrig, Irland, Nederlandene, Østrig, Det Forenede Kongerige og Norge) har indført overordnede strategier til fremme af undervisning i naturfag. Strategierne omfatter læseplaner, undervisningsmetoder og videre- og efteruddannelse af lærerne . I de lande, der ikke har indført sådanne strategier, anvender de fleste individuelle programmer og projekter i form af skolepartnerskaber og videnskabscentre.
Desuden fremme r de fleste europæiske lande innovative undervisningsmetoder inden for naturfag, f.eks. eksperimenterende læring, allerede fra grundskolen og i resten af skoletiden. De fleste lande opfordrer også eleverne til at indgå i drøftelser om miljøhensyn og demonstration af, hvordan naturfag kan anvendes praktisk i dagligdagen.
Dette er opmuntrende, men de europæiske lande har desværre ikke indført specifikke politikker til støtte for elever med ringe resultater i naturfag. Støtten indgår derimod i en række generelle tiltag for elever med indlæringsvanskeligheder, uanset fagområdet. Disse tiltag omfatter differentieret undervisning, enetimer, undervisning med støtte fra andre elever, vejledning og niveauopdeling efter færdighedsniveau.
Eurydice
Undersøgelserne blev gennemført af Eurydice-netværket og fokuserer på reform af læseplaner, undervisning og evalueringsmetoder. Undersøgelserne ser på, hvordan man kan tackle de ringe resultater, skabe øget motivation ved at fokusere på f.eks. praktisk anvendelse, og på uddannelse af lærerne. Undersøgelserne vurderer de enkelte fag på baggrund af akademisk forskning, de seneste resultater fra internationale undersøgelser og en grundig gennemgang af nationale politikker og programmer.
Eurydice-netværket giver oplysninger om og analyser af de europæiske undervisningssystemer og -politikker. Netværket består af 37 nationale enheder i 33 lande, der deltager i EU's program for livslang læring (EU's medlemsstater, Island, Kroatien, Liechtenstein, Norge, Schweiz og Tyrkiet). Netværket koordineres og forvaltes af EU's Forvaltningsorgan for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur i Bruxelles, som leverer en række onlineressourcer.
Yderligere oplysninger
Rapporterne i den fulde ordlyd [på engelsk]: Mathematics Education in Europe; Common Challenges and National Policies og Science Education in Europe: National Policies, Practices and Research . Trykte eksemplarer af undersøgelsen vil foreligge den 1. december 2011 på engelsk og efterfølgende på fransk og tysk.
Der skal stadig gøres meget for at forbedre de ringe resultater i matematik og naturfag i Europa
Politikerne må gøre en ekstra indsats for at hjælpe skolerne med at tage hånd om elever med ringe resultater i matematik og naturfag. Det fremgår af to rapporter, som Europa-Kommissionen offentliggør i dag. Rapporten om matematikundervisningen viser, at kun fem europæiske lande (England, Italien, Nederlandene, Irland og Norge) har fastsat nationale mål for at forbedre resultaterne, selv om de fleste EU-lande har generelle retningslinjer for at hjælpe elever med problemer i dette fag. Rapporten om naturfag viser, at ingen af medlemsstaterne har udformet særlige nationale støttepolitikker for elever med ringe resultater, selv om fem lande (Bulgarien, Tyskland, Spanien, Frankrig og Polen) har iværksat programmer for at tackle ringe resultater generelt. Rapporterne konkluderer, at der er sket fremskridt i arbejdet med at opdatere læseplanerne for matematik og naturfag, men også at lærerne dog stadig mangler støtte til at gennemføre de nødvendige ændringer.
Androulla Vassiliou, kommissær med ansvar for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdomsanliggender, sagde: "Europa skal forbedre sine resultater på uddannelsesområdet. Både matematik og naturfag spiller en afgørende rolle i de moderne læseplaner i bestræbelserne på ikke blot at imødekomme behovene på arbejdsmarkedet, men også for udviklingen af aktivt medborgerskab, social integration og personlig udvikling. Disse undersøgelser viser, at der er lang vej igen, selv om vi har gjort fremskridt. Vi skal også gøre noget ved kønsbalancen, så pigerne bliver mere interesserede i naturfag og matematik. Det er på tide, at vi sætter skub i bestræbelserne på at støtte lærerne og hjælpe de børn, der har det svært i skolen."
Rapporterne indeholder sammenlignende analyser af undervisningsmetoderne inden for matematik og naturfag, som skal bidrage til debatten på europæisk og nationalt plan om, hvordan vi kan forbedre niveauet.
Problemerne med de ringe resultater førte til, at undervisningsministrene vedtog en EU-benchmark i 2009. Ifølge denne benchmark skal andelen af 15-årige med utilstrækkelige færdigheder i matematik, naturfag og læsning være på under 15 % inden 2020. Ud af 18 EU-lande med sammenlignelige data ligger Finland, Estland og Nederlandene bedst placeret, med Bulgarien og Rumænien i den anden ende af skalaen (se IP/11/488 )
Baggrund
Matematik
Undervisningsministrene har udpeget matematiske færdigheder som en af de nøglekompetencer, der er en forudsætning for personlig udvikling, aktivt medborgerskab, social integration og beskæftigelsesegnethed i et videnssamfund.
Matematikundervisningen og –indlæringen påvirkes af en lang række faktorer . Internationale undersøgelser viser, at elevernes niveau er forbundet med den familiemæssige baggrund, kvaliteten af undervisningen og strukturen i og tilrettelæggelsen af undervisningssystemerne.
Det fremgår af rapporten om matematikundervisningen (den første, der er produceret for Kommissionen), at et flertal af de europæiske lande har vedtaget en resultatbaseret tilgang, hvor der fokuseres på elevernes praktiske færdigheder. Antallet af matematiktimer i læseplanerne er faldet, samtidig med at der i stigende grad fokuseres på problemløsning og praktisk anvendelse af matematik. Denne tilgang lever bedre op til elevernes behov og viser tydeligt, hvordan de kan anvende matematik uden for undervisningen.
Tilbage står dog at give lærerne den nødvendige støtte i form af videre- og efteruddannelse. Desuden bør der ydes bedre støtte og vejledning i undervisning af grupper af elever med forskellige behov.
Naturfag
Kun otte lande (Tyskland, Spanien, Frankrig, Irland, Nederlandene, Østrig, Det Forenede Kongerige og Norge) har indført overordnede strategier til fremme af undervisning i naturfag. Strategierne omfatter læseplaner, undervisningsmetoder og videre- og efteruddannelse af lærerne . I de lande, der ikke har indført sådanne strategier, anvender de fleste individuelle programmer og projekter i form af skolepartnerskaber og videnskabscentre.
Desuden fremme r de fleste europæiske lande innovative undervisningsmetoder inden for naturfag, f.eks. eksperimenterende læring, allerede fra grundskolen og i resten af skoletiden. De fleste lande opfordrer også eleverne til at indgå i drøftelser om miljøhensyn og demonstration af, hvordan naturfag kan anvendes praktisk i dagligdagen.
Dette er opmuntrende, men de europæiske lande har desværre ikke indført specifikke politikker til støtte for elever med ringe resultater i naturfag. Støtten indgår derimod i en række generelle tiltag for elever med indlæringsvanskeligheder, uanset fagområdet. Disse tiltag omfatter differentieret undervisning, enetimer, undervisning med støtte fra andre elever, vejledning og niveauopdeling efter færdighedsniveau.
Eurydice
Undersøgelserne blev gennemført af Eurydice-netværket og fokuserer på reform af læseplaner, undervisning og evalueringsmetoder. Undersøgelserne ser på, hvordan man kan tackle de ringe resultater, skabe øget motivation ved at fokusere på f.eks. praktisk anvendelse, og på uddannelse af lærerne. Undersøgelserne vurderer de enkelte fag på baggrund af akademisk forskning, de seneste resultater fra internationale undersøgelser og en grundig gennemgang af nationale politikker og programmer.
Eurydice-netværket giver oplysninger om og analyser af de europæiske undervisningssystemer og -politikker. Netværket består af 37 nationale enheder i 33 lande, der deltager i EU's program for livslang læring (EU's medlemsstater, Island, Kroatien, Liechtenstein, Norge, Schweiz og Tyrkiet). Netværket koordineres og forvaltes af EU's Forvaltningsorgan for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur i Bruxelles, som leverer en række onlineressourcer.
Yderligere oplysninger
Rapporterne i den fulde ordlyd [på engelsk]: Mathematics Education in Europe; Common Challenges and National Policies og Science Education in Europe: National Policies, Practices and Research . Trykte eksemplarer af undersøgelsen vil foreligge den 1. december 2011 på engelsk og efterfølgende på fransk og tysk.