EUs konkurransepolitikk: status og planer 2021

EUs konkurransepolitikk: status og planer 2021

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. En konkurransepolitikk tilpasset nye utfordringer
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. A competition policy fit for new challenges

Svensk departementsnotat offentliggjort 21.12.2021

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 18.11.2021)



Konkurrence: Kommissionen redegør for, hvordan konkurrencepolitikken og revisionen heraf bidrager til den grønne og den digitale omstilling og til et modstandsdygtigt indre marked





Europa-Kommissionen har vedtaget en meddelelse om en konkurrencepolitik klar til nye udfordringer, hvori der redegøres for den vigtige rolle, som konkurrencepolitikken spiller for Europas vej mod genopretning og en grøn og digital omstilling samt for skabelsen af et modstandsdygtigt indre marked. I meddelelsen fremhæves konkurrencepolitikkens iboende evne til at tilpasse sig nye markedsforhold, politiske prioriteter og forbrugerbehov. Til eksempel har Kommissionen i dag vedtaget en sjette ændring af de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte for at give medlemslandene mulighed for at yde målrettet støtte til virksomheder under coronakrisen. Kommissionen er desuden i gang med at gennemgå de konkurrencepolitiske værktøjer for at sikre, at alle instrumenterne (kontrol med karteller og monopoler, fusioner og statsstøtte) fortsat er egnede til formålet, samtidig med at den supplerer den eksisterende værktøjskasse.



Ledende næstformand med ansvar for konkurrencepolitikken, Margrethe Vestager, udtaler: "En stærk håndhævelse af konkurrencereglerne er en forudsætning for, at virksomhederne og forbrugerne kan nyde det fulde udbytte af vores indre marked. De giver virksomheder i alle størrelser en reel mulighed for at konkurrere. De sikrer, at virksomhederne udfordres til at levere de bedste og mest innovative løsninger til forbrugerne. Og de sikrer forbrugerne et bredt udvalg af produkter og tjenester og bidrager til pålidelige og diversificerede forsyningskæder. Derfor er der i dag mere end nogensinde behov for en effektiv konkurrencepolitik — for at bibringe den europæiske økonomi den fleksibilitet og slagkraft, der skal til for at overvinde udfordringerne. Samtidig har konkurrencepolitikken en iboende fleksibilitet til at tilpasse sig. I dag har vi vedtaget en sjette ændring af de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, og vi er også i gang med at foretage en yderst omfattende og ambitiøs gennemgang af konkurrencereglerne."



Siden Den Europæiske Unions oprettelse har konkurrencepolitikken bidraget til at sikre og fremme Unionens økonomiske velstand. En ihærdig håndhævelse af konkurrencereglerne har gavnet de europæiske forbrugere og virksomheder og har hjulpet med at skabe en dynamisk og sprudlende europæisk økonomi med virksomheder i alle størrelser.



I dag står EU over for nye udfordringer: at finde den svære vej tilbage til genopretning efter coronakrisen og samtidig give det europæiske erhvervsliv mulighed for at styrke sin modstandsdygtighed og føre an i den grønne og den digitale omstilling. En velfungerende og velkalibreret konkurrencepolitik kan bidrage til en succesfuld gennemførelse af denne dagsorden, men det vil kræve ekstraordinære offentlige og private investeringer, innovation og et velfungerende indre marked.



Dette kan illustreres med nogle eksempler fra meddelelsen:




  • Som bidrag til Europas reaktion på coronakrisen og for at støtte den europæiske genopretning har Kommissionen vedtaget en sjette ændring af de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, bl.a. en begrænset forlængelse af de gældende foranstaltninger indtil udgangen af juni 2022. Ændringen giver mulighed for gradvist at udfase kriseforanstaltningerne, uden at dette skaber negative følgevirkninger, samt for at støtte genopretningen med nye værktøjer til at kickstarte og tiltrække private investeringer i genopretningsfasen (yderligere oplysninger findes her).

  • Med henblik på den grønne omstilling skal de nye retningslinjer for klima, miljøbeskyttelse og energi støtte erhvervslivets bestræbelser på at opnå dekarbonisering, cirkularitet og biodiversitet samt ren eller nulemissionsmobilitet og energieffektiviseringer af bygninger.



Kommissionen agter endvidere at yde vejledning og retssikkerhed for at muliggøre samarbejde mhp. at skabe mere bæredygtige produkter og produktionsprocesser som led i ajourføringen af de horisontale gruppefritagelsesforordninger og de ledsagende retningslinjer.




  • Som bidrag til den digitale omstilling har den kommende ajourføring af bredbåndsretningslinjerne til formål at fremme udviklingen af digital infrastruktur ved at lette etableringen og ibrugtagningen af bredbåndsnet, som kan imødekomme brugernes nye behov.



Kommissionen har desuden styrket kontrollen med potentielt problematiske overtagelser i den digitale sektor gennem den nye vejledning om anvendelsen af fusionsforordningens artikel 22. Heri opfordres medlemslandene til at henvise potentielt problematiske overtagelser til Kommissionen, selv om disse ikke opfylder de nationale anmeldelsestærskler. Det vil give Kommissionen mulighed for at undersøge overtagelser af innovative virksomheder, som har et større konkurrencepotentiale, end deres omsætning umiddelbart tilsiger, især i den digitale sektor.




  • Kommissionen vil fortsat støtte medlemsstaternes igangværende bestræbelser på at udforme tværeuropæiske vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI), som kan afhjælpe markedssvigt ved at muliggøre banebrydende innovation og infrastrukturinvesteringer i vigtige grønne og digitale prioriteter, navnlig hydrogen, cloud, sundhed og mikroelektronik. I den kommende meddelelse om statsstøtte til IPCEI vil der blive lagt yderligere vægt på, at IPCEI skal være åbne og skal lette deltagelsen af SMV'er, samtidig med at kriterierne for at samle nationale og EU-midler præciseres.

  • For at bidrage til genopretningen gennem åbne og konkurrenceudsatte markeder vil den europæiske fusionskontrol fortsat give virksomhederne mulighed for at opskalere, samtidig med at det sikres, at markederne forbliver konkurrenceudsatte og forsyningskæderne diversificerede. Samtidig giver kartel- og monopolreglerne virksomheder i EU mulighed for at gå sammen for at øge deres forsknings- og udviklingsindsats, at fremstille og markedsføre produkter eller for i fællesskab at indkøbe produkter og tjenester, som de har behov for i deres drift.



I lyset af den ekstraordinære situation med hensyn til halvledere, deres betydning og vores forsyningsafhængighed af få virksomheder i en svær geopolitisk kontekst overvejer Kommissionen at godkende støtte til dækning af finansieringsgab, især med henblik på etablering af helt nye anlæg i halvlederøkosystemet. En sådan støtte, som tager udgangspunkt i traktatens artikel 107, stk. 3, vil være underlagt strenge foranstaltninger til at beskytte konkurrencen, ligesom det vil skulle sikres, at fordelene deles bredt og uden forskelsbehandling i den europæiske økonomi.



Yderligere oplysninger



Forlængelse af de midlertidige rammebestemmelser



Tidsplan: Karteller og fusioner, Statsstøtte