Europeisk agenda for deleøkonomien

Europeisk agenda for deleøkonomien

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionskomiteen: En europeisk agenda for deleøkonomien
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. A European agenda for the collaborative economy

Svensk departementsnotat offentliggjort 4.7.2016

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 2.6.2016, dansk utgave)

En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi

Europa-Kommissionen har i dag fremlagt retningslinjer for, hvordan forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder i fuld tillid kan deltage i den kollaborative økonomi.

Disse nye forretningsmodeller kan yde et vigtigt bidrag til vækst og beskæftigelse i EU, hvis de fremmes og udvikles på ansvarlig vis.

Den kollaborative økonomi er i hastig vækst. Den bliver mere udbredt i EU, og de nationale og lokale myndigheder har reageret med et kludetæppe af regulerende foranstaltninger. Denne uensartede tilgang til nye forretningsmodeller skaber usikkerhed for traditionelle erhvervsdrivende, nye tjenesteydere og forbrugere og bremser innovation, jobskabelse og vækst. Som bebudet i sin strategi for det indre marked har Kommissionen i dag offentliggjort retningslinjer for medlemsstaterne, så de kan bidrage til at sikre en afbalanceret udvikling af den kollaborative økonomi.

Jyrki Katainen, der er næstformand for Kommissionen med ansvar for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne, udtalte: "En konkurrencedygtig europæiske økonomi forudsætter innovation med hensyn til både varer og tjenesteydelser. Europas næste enhjørning kunne tage udspring i den kollaborative økonomi. Vores rolle er at skabe lovgivningsmæssige rammer, hvor nye forretningsmodeller kan udvikles, samtidig med at forbrugerne beskyttes og der sikres retfærdig beskatning og retfærdige arbejdsforhold."

Elżbieta Bieńkowska, kommissær for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er, udtalte: "Den kollaborative økonomi omfatter store muligheder for forbrugere, iværksættere og virksomheder - hvis vi skaber det rette grundlag. Hvis vi lader det indre marked blive splittet op efter nationale eller endda lokale holdninger, risikerer Europa som helhed at sakke bagud. I dag giver vi de offentlige myndigheder og markedsaktørerne en række juridiske retningslinjer for at sikre en afbalanceret og bæredygtig udvikling af disse nye forretningsmodeller. Vi opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres lovgivning i lyset af retningslinjerne og er rede til at støtte dem i denne proces."

Meddelelsen "En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi" indeholder retningslinjer for, hvordan den eksisterende EU-lovgivning bør anvendes i denne dynamiske og hastigt voksende sektor, og afklarer vigtige problemer, som markedsoperatører og offentlige myndigheder ofte støder på:

• Hvilke krav kan der stilles til markedsadgang? Tjenesteydere bør kun forpligtes til at indhente koncessioner eller licenser, der er strengt nødvendige for at opfylde de relevante målsætninger i offentlighedens interesse. Absolutte forbud mod en aktivitet bør være sidste udvej. Platforme bør ikke være underlagt koncessioner eller licenser, såfremt de kun fungerer som mellemled mellem forbrugerne og dem, der tilbyder den faktiske tjeneste (f.eks. transport eller overnatning). Medlemsstaterne bør også skelne mellem borgere, der lejlighedsvis leverer tjenesteydelser, og tjenesteydere, der handler i erhvervsmæssigt øjemed, for eksempel ved at fastsætte tærskler baseret på aktivitetsniveau.

• Hvem er ansvarlig, hvis der opstår et problem? Kollaborative platforme kan fritages for ansvaret for de oplysninger, som de opbevarer på vegne af dem, der udbyder en tjenesteydelse. De bør ikke fritages for ansvaret for de tjenester, som de selv udbyder, f.eks. betalingstjenester. Kommissionen opfordrer kollaborative platforme til fortsat at træffe frivillige foranstaltninger til at bekæmpe ulovligt indhold på nettet og øge tilliden.

• Hvordan beskytter EU's forbrugerlovgivning brugerne? Medlemsstaterne bør sikre, at forbrugere nyder en høj grad af beskyttelse mod urimelig handelspraksis, samtidig med at de ikke indfører uforholdsmæssigt store forpligtelser for enkeltpersoner, som kun lejlighedsvis udbyder tjenesteydelser.

• Hvornår eksisterer der et ansættelsesforhold? Arbejdsretten hører primært under medlemsstaternes beføjelser og suppleres af EU's sociale minimumsforskrifter og retspraksis. Medlemsstaterne kan ønske at undersøge kriterier som f.eks. tilknytningsforhold til platformen, arbejdets art og aflønning, når det besluttes, om en person kan betragtes som ansat af en platform.

• Hvilke skatteregler gælder? Tjenesteydere og platforme i den kollaborative økonomi skal betale skatter og afgifter i lighed med andre deltagere i økonomien. De relevante skatter omfatter indkomstskat, selskabsskat og moms. Medlemsstaterne opfordres til at fortsætte med at forenkle og tydeliggøre anvendelsen af skattereglerne på den kollaborative økonomi. Platforme i den kollaborative økonomi bør samarbejde fuldt ud med de nationale myndigheder om at registrere økonomisk aktivitet og lette skatteopkrævningen.

I meddelelsen opfordres EU's medlemsstater til at gennemgå og om nødvendigt revidere den eksisterende lovgivning i henhold til disse retningslinjer. Kommissionen vil overvåge de hastigt skiftende lovgivningsmæssige rammer samt den økonomiske og erhvervsmæssige udvikling. Kommissionen vil følge udviklingen i priserne og tjenesteydelsernes kvalitet og identificere eventuelle hindringer og problemer, der opstår som følge af afvigende nationale bestemmelser eller huller i lovgivningen.