EU-strategi for internasjonalt forsknings- og innovasjonssamarbeid

EU-strategi for internasjonalt forsknings- og innovasjonssamarbeid

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget om en global tilgang til forskning og innovasjon. Europas strategi for internasjonalt samarbeid i en verden i endring
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions on the Global Approach to Research and Innovation. Europe's strategy for international cooperation in a changing world

Rådsonklusjoner vedtatt 28.9.2021 med pressemelding

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 18.6.2021)



Europas globale tilgang til forsknings- og innovationssamarbejde: strategisk, åben og gensidig





Kommissionen har i dag vedtaget en meddelelse om sin globale tilgang til forskning og innovation, Europas strategi for internationalt samarbejde i en verden i forandring. EU sigter mod at indtage en ledende rolle med hensyn til at støtte internationale forsknings- og innovationspartnerskaber og tilvejebringe innovative løsninger, der gør vores samfund grønne, digitale og sunde.



Fremragende forskning kræver, at de bedste hjerner fra hele verden arbejder sammen. Det er en strategisk prioritet for EU. Men internationalt forsknings- og innovationssamarbejde finder sted i et forandret globalt landskab, hvor de geopolitiske spændinger øges, og menneskerettighederne og de grundlæggende værdier udfordres. EU's reaktion er at gå foran med et godt eksempel og fremme multilateralisme, åbenhed og gensidighed i sit samarbejde med resten af verden. EU vil lette den globale reaktion på globale udfordringer såsom klimaændringer og pandemier under overholdelse af internationale regler og grundlæggende EU-værdier og styrke sin åbne strategiske autonomi.



Ledende næstformand med ansvar for et Europa klar til den digitale tidsalder, Margrethe Vestager, siger: "Åbenhed har altid været en hjørnesten i vores samarbejde med resten af verden. Vores reaktion på pandemien har vist fordelene ved mere åben videnskab og deling af data og resultater til gavn for både europæerne og resten af verden. Strategien vil hjælpe os med at skabe en global kritisk masse af forskning og innovation, så vi kan finde løsninger på de aktuelle presserende globale udfordringer."



Kommissær med ansvar for innovation, forskning, kultur, uddannelse og unge, Mariya Gabriel, udtaler: "For at sikre, at denne åbenhed fungerer, og at forskerne kan samarbejde på tværs af grænserne så let som muligt, har vi ikke kun brug for støtte fra væsentlige bidragydere som EU, men også for klare rammer, der skaber lige vilkår på områder som etisk og menneskecentreret forskning, retfærdig behandling af intellektuelle ejendomsrettigheder og gensidig adgang til forskningsprogrammer. Vi vil samarbejde med partnere, der deler disse værdier og principper."



En "Team Europe"-tilgang



Den globale tilgang til forskning og innovation bekræfter endnu engang Europas tilsagn om at levere den grad af global åbenhed, der kræves for at generere topkvalitet, samle ressourcer for at skabe videnskabelige fremskridt og udvikle levende innovationsøkosystemer. EU vil med dette mål for øje arbejde sammen med internationale partnere om at nå til en fælles forståelse af grundlæggende principper og værdier inden for forskning og innovation såsom akademisk frihed, ligestilling mellem kønnene, forskningsetik og åben videnskab samt evidensbaseret politikudformning.



Den nye strategi bygger på to primære målsætninger, der afbalancerer hinanden. For det første sigter strategien mod et forsknings- og innovationsmiljø, som er baseret på regler og værdier, og som pr. definition også er åbent, således at forskere og innovatorer overalt i verden kan arbejde sammen i multilaterale partnerskaber og finde løsninger på globale udfordringer. For det andet sigter den mod at sikre gensidighed og lige vilkår i forsknings- og innovationssamarbejdet. Desuden har EU's globale reaktion i forbindelse med bekæmpelsen af covid-19-pandemien, herunder via multilaterale platforme og Horisont 2020-projekter, vist, at vi kan maksimere adgangen til videnskabelig viden og internationale værdikæder, hvis vi forener vores kræfter.



EU vil for at nå disse mål gennemføre iværksætte forskellige tiltag. EU vil f.eks. støtte forskere og deres organisationer for at sætte skub i bæredygtig og inklusiv udvikling i lav- og mellemindkomstlande, herunder gennem et ambitiøst "Afrika-initiativ" under Horisont Europa, hvis mål er at styrke samarbejdet med de afrikanske lande. Kommissionen har også til hensigt at fremlægge retningslinjer for håndtering af udenlandsk indblanding, der er målrettet EU's forskningsorganisationer og højere uddannelsesinstitutioner. Disse retningslinjer vil støtte EU-organisationer i at beskytte den akademiske frihed, integritet og institutionelle autonomi.



Horisont Europa, EU's næste rammeprogram for forskning og innovation i perioden 2021-2027, vil være et centralt instrument for gennemførelsen af strategien. Programmet kan for at beskytte EU's strategiske aktiver, interesser, autonomi og sikkerhed undtagelsesvist og altid i behørigt begrundede tilfælde begrænse deltagelsen i dets aktiviteter, således at programmet som helhed kan forblive åbent. Ikke-EU-landes associering med Horisont Europa vil give yderligere muligheder for at deltage i det overordnede program på stort set samme betingelser som dem, der gælder for medlemsstaterne.



Tæt koordinering og samarbejde mellem EU og medlemsstaterne vil være afgørende for en vellykket realisering af strategien. Kommissionen vil fremme initiativer, der er bygget op ud fra en Team Europe tilgang, som kombinerer EU's, medlemsstaternes og de europæiske finansielle institutioners indsats. Synergier med andre EU-programmer såsom instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa vil i den forbindelse være et vigtigt element i tilgangen.



Baggrund



I Kommissionens meddelelse fra 2012 blev der fremlagt en strategi for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde. Den fungerede som rettesnor for EU's videnskabelige og teknologiske relationer med tredjelande og understøttede Horisont 2020's internationale dimension. I de tre sidste år af Horisont 2020 fik det internationale samarbejde et gevaldigt skub fremad takket være "flagskibsinitiativer til internationalt samarbejde" med mere end 30 ambitiøse samarbejdsinitiativer med deltagelse af adskillige tredjelande og -regioner som eksempelvis Afrika, Canada, Japan, Sydkorea, Kina og Indien.



Næsten et årti senere afløser den nye globale tilgang til forskning og innovation den forudgående strategi som reaktion på den væsentligt forandrede globale kontekst og for at tilpasse EU's internationale samarbejde til de aktuelle prioriteter.