Erfaringene med EU-regelverket om kontroll med handelen med narkotikaprekursorer
Rapport fra Kommisjonen til Rådet og Europaparlamentet i henhold til artikel 16 i europaparlaments- og rådsforordning (EF) nr. 273/2004 av 11. februar 2004 og til artikkel 32 i rådsforordning (EF) nr. 111/2005 om hvordan EU-lovgivningen om overvåkning og kontroll av handel med narkotikaprekursorer gjennomføres og fungerer
Rapport lagt fram av Kommisjonen 7.1.2010
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)
Narkotikaprækursorer er kemikalier, der bruges til fremstilling af ulovlige narkotika, faktisk er de en forudsætning for ulovlig fremstilling af narkotika. I de fleste tilfælde har kemikalier, der bruges som narkotikaprækursorer, imidlertid først og fremmest en lang række legitime og vigtige anvendelsesformål (f.eks. til syntese af plastik, lægemidler, kosmetik, parfumer, rengøringsmidler eller aromaer).
I artikel 12 i De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer (i det følgende benævnt "FN's konvention fra 1988") henvises specifikt til foranstaltninger til modvirkning af anvendelse af narkotikaprækursorer til ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer.
EU har i denne forbindelse siden starten af 1990'erne indført lovgivning for at sikre, at ulovlig anvendelse af narkotikaprækursorer forhindres gennem kontrol med og overvågning af den lovlige handel. EU var tidligere en vigtig eksportør af prækursorer og importør af ulovligt fremstillet narkotika, men er nu også gradvis blevet en stor eksportør af ulovligt fremstillede syntetiske stoffer og importerer de prækursorer, der er nødvendige til denne ulovlige fremstilling.
Den nyeste EU-lovgivning om overvågning af og kontrol med handel med narkotikaprækursorer, nemlig forordning (EF) nr. 273/2004 [1] og forordning (EF) nr. 111/2005 [2], tilsigter således at styrke importkontrollen og udvide de eksisterende overvågningskrav.
I henhold til artikel 16 i forordning (EF) nr. 273/2004 og artikel 32 i forordning (EF) nr. 111/2005 skal Kommissionen tre år efter forordningernes ikrafttrædelse evaluere deres gennemførelse og virkemåde og aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Af hensyn til effektiviteten redegøres der i denne rapport for konklusionerne af evalueringen af begge forordninger.
1 EUT L 47 af 18.2.2004, s.1.
2 EUT L 22 af 26.1.2005, s.1.
Narkotikaprækursorer er kemikalier, der bruges til fremstilling af ulovlige narkotika, faktisk er de en forudsætning for ulovlig fremstilling af narkotika. I de fleste tilfælde har kemikalier, der bruges som narkotikaprækursorer, imidlertid først og fremmest en lang række legitime og vigtige anvendelsesformål (f.eks. til syntese af plastik, lægemidler, kosmetik, parfumer, rengøringsmidler eller aromaer).
I artikel 12 i De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer (i det følgende benævnt "FN's konvention fra 1988") henvises specifikt til foranstaltninger til modvirkning af anvendelse af narkotikaprækursorer til ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer.
EU har i denne forbindelse siden starten af 1990'erne indført lovgivning for at sikre, at ulovlig anvendelse af narkotikaprækursorer forhindres gennem kontrol med og overvågning af den lovlige handel. EU var tidligere en vigtig eksportør af prækursorer og importør af ulovligt fremstillet narkotika, men er nu også gradvis blevet en stor eksportør af ulovligt fremstillede syntetiske stoffer og importerer de prækursorer, der er nødvendige til denne ulovlige fremstilling.
Den nyeste EU-lovgivning om overvågning af og kontrol med handel med narkotikaprækursorer, nemlig forordning (EF) nr. 273/2004 [1] og forordning (EF) nr. 111/2005 [2], tilsigter således at styrke importkontrollen og udvide de eksisterende overvågningskrav.
I henhold til artikel 16 i forordning (EF) nr. 273/2004 og artikel 32 i forordning (EF) nr. 111/2005 skal Kommissionen tre år efter forordningernes ikrafttrædelse evaluere deres gennemførelse og virkemåde og aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Af hensyn til effektiviteten redegøres der i denne rapport for konklusionerne af evalueringen af begge forordninger.
1 EUT L 47 af 18.2.2004, s.1.
2 EUT L 22 af 26.1.2005, s.1.