Beskyttelse av kulturarven mot virkningene av klimaendringer

Beskyttelse av kulturarven mot virkningene av klimaendringer

Rapport fra Kommisjonen. Styrking av motstandsevnen til kulturarven overfor klimaendringer
Report from the Commission. Strengthening cultural heritage resilience for climate change

Rapport lagt fram av Kommisjonen 7.9.2022 med pressemelding

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 7.9.2022)



Ti anbefalinger om, hvordan kulturarven bedre kan beskyttes mod virkningerne af klimaændringer





Samtidig med de europæiske kulturarvsdage 2022, som i år drejer sig om bæredygtighed, offentliggør Kommissionen i dag en rapport om styrkelse af kulturarvens modstandsdygtighed for at beskytte den mod virkningerne af klimaændringerne. De oplysninger, der er indsamlet af en ekspertgruppe, er alarmerende, da klimaændringerne direkte og indirekte truer alle former for kulturarv, bl.a. på grund af voldsom nedbør, lange hedebølger, tørkeperiode, kraftige vinde og stigende vandstand i havene — som alle forventes at mere alvorlige i fremtiden. I den rapport, der blev offentliggjort i dag, fremlægger ekspertgruppen 10 anbefalinger, der har til formål at bidrage til at styrke kulturarvens modstandsdygtighed over for klimaændringer.



Kommissær med ansvar for innovation, forskning, kultur, uddannelse og unge, Mariya Gabriel, udtaler: "Beskyttelse af alle former for kulturarv mod klimaændringer er en stor udfordring, som vi påtager os. Det drejer sig om såvel arkæologiske områder og arkitektonisk kulturarv som landskaber og flytbare kulturarv. Vi skal finde en integreret tilgang, der beskytter kulturarvens kvaliteter. Det store antal lande, der deltog i ekspertgruppen, viser, at dette emne får stadig større betydning, og at der er mulighed for samarbejde, identifikation af mangler og udveksling af bedste praksis på europæisk plan."



En forbedring af kulturarvens modstandsdygtighed over for klimaændringer vil indebære et strategisk skift i retning af investeringer i nye former for beskyttelse og restaurering. I dagens rapport påpeger eksperterne, at eftersom forskellige ministerier er ansvarlige for kulturarv og klimaændringspolitikker på nationalt plan, er mange aktører løbende og konsekvent nødt til tilpasse deres strategier for at være virkelig effektive. Dette kompliceres af, at der ikke findes nogen sammenhængende metoder til at opnå pålidelige oplysninger, kvantitative data eller indgående viden om forfald og tab af kulturarv.



Ekspertgruppen anbefaler, at der træffes foranstaltninger til fuldt ud at integrere kultur- og kulturarvsspørgsmål i politikken vedrørende miljømæssig bæredygtighed og klima på alle niveauer (lokalt, regionalt, nationalt, europæisk og internationalt). Et regelmæssigt ajourført europæisk kort over vurdering af risiko for kulturarven som følge af klimaændringer vil give værdifulde oplysninger om truet kulturarv. Derudover skal der gennemføres mere forskning med henblik på at identificere og bedre forstå de alvorligste trusler og deres potentielle virkninger samt de omkostninger, der er forbundet med at gøre kulturarven modstandsdygtig over for klimaændringer.



Rapporten påpeger også, at kulturarv kan være en værdifuld kilde til viden og inspiration for politiske beslutningstagere, kulturarvsforvaltere og samfundet som helhed. Eksperterne indsamlede i alt 83 eksempler på god praksis fra 26 lande, som illustrerer både klimaændringernes indvirkning på kulturarven og kulturarvsløsningernes potentiale i forbindelse med klimaændringer. Med udgangspunkt i den arkitektoniske kulturarv beskriver rapporten, at den fungerer som en samling af traditionelle videns- og håndværksteknikker, der ofte skyldes energi- og ressourceknaphed. En meget høj procentdel af den arkitektoniske kulturarv anvender klimavenlige byggematerialer, som traditionelt blev indkøbt og fremstillet lokalt, hvorved høje transportomkostninger og CO2-emissioner blev undgået.



Ekspertgruppens arbejde er i tråd med den europæiske grønne pagt, som formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, fremlagde i december 2019, er Europas svar på de store udfordringer, som klimaændringerne skaber for vores samfund, og den har til formål at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent senest i 2050.



Baggrund



En gruppe på 50 eksperter fra 25 EU-lande samt Schweiz, Norge og Island, der arbejder under den åbne koordinationsmetode, har undersøgt klimaændringernes indvirkning på kulturarven og indsamlet eksempler på bedste praksis for at beskytte og sikre Europas kulturarv. Ekspertgruppen mødtes ni gange fra januar 2021 til april 2022.



Ekspertgruppen har udarbejde rapporten "Strengthening cultural heritage resilience for climate change. Where the European Green Deal meets cultural heritage", hvori de formulerer en række centrale anbefalinger til de politiske beslutningstagere på grundlag af det, de har fundet ud af. Deres arbejde, der udføres inden for rammerne af Det Europæiske Råds arbejdsplan på kulturområdet 2019-2022, er første gang, der gives et politisk mandat til at undersøge alle former for kulturarv i en tid med klimaændringer.



Yderligere oplysninger



Strengthening cultural heritage resilience for climate change



Resumé med ti anbefalinger



Bilag med 83 eksempler på god praksis



Beskyttelse af kulturarven mod naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.



Arbejdsplan på kulturområdet 2019-2022



Europæiske kulturarvsdage 2022