Andrus Ansip, Kommissionens næstformand med ansvar for det digitale indre marked, udtaler: "Desinformation er ikke et nyt instrument i kampen om politisk indflydelse. Nye teknologier, især digitale, har blot udvidet dette instruments rækkevidde via onlinemiljøet og gjort det nemmere at underminere vores demokrati og samfund. Eftersom det er nemt at bryde onlinetilliden, men svært at genopbygge den, er industrien nødt til at arbejde sammen med os om at løse dette problem. Onlineplatformene spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af desinformationskampagner, der sættes i værk af såvel enkeltpersoner som lande, der har til hensigt at true vores demokrati."

Mariya Gabriel, kommissær med ansvar for den digitale økonomi og det digitale samfund, udtaler: Vi opfordrer alle aktører, men navnlig platforme og sociale netværk, til at leve op til deres ansvar ved at gennemføre en handlingsplan baseret på en fælles europæisk tilgang, så borgerne er effektivt beskyttet mod desinformation og får magten tilbage. Vi vil følge udviklingen nøje og foreslå yderligere tiltag senest i december, herunder foranstaltninger af lovgivningsmæssig karakter, hvis resultaterne skulle vise sig ikke at være tilfredsstillende."

Sir Julian King kommissær med ansvar for sikkerhedsunionen udtaler: "Falske nyheder på internettet er blevet forvandlet til et våben, og desinformation udgør nu en alvorlig sikkerhedstrussel for vores samfund. Undermineringen af betroede kanaler med det formål at udbrede skadeligt indhold, der skaber splid, bør besvares med klare handlinger baseret på øget gennemsigtighed, sporbarhed og ansvarlighed. Onlineplatforme spiller en afgørende rolle i modsvaret på fjendtlige aktørers misbrug af disse kanalers infrastruktur og i bestræbelserne på at sikre at brugerne – og vores samfund – er sikre."

Med udgangspunkt i den uafhængige rapport, der blev udgivet i marts 2018 af ekspertgruppen på højt niveau om falske nyheder og desinformation på internettet samt en række brede høringer, der er blevet gennemført de seneste seks måneder, definerer Kommissionen desinformation som "oplysninger, der er verificeret som falske eller vildledende, som er fabrikeret, fremlagt og udbredt med henblik på økonomisk gevinst eller for bevidst at føre offentligheden bag lyset, og som kan være til skade for offentligheden".

83 % af deltagerne i den seneste Eurobarometerundersøgelse mener, at falske nyheder er en trussel mod demokratiet. De var særligt bekymrede for bevidst desinformation, der har til formål at påvirke valg og immigrationspolitik. Denne undersøgelse understreger også betydningen af medier af høj kvalitet: Deltagerne opfatter de traditionelle medier som de mest troværdige nyhedskilder (radio: 70 %, TV: 66 %, trykte medier: 63 %). Nyhedskilder på internettet og hjemmesider, der udbyder videoer, betragtes som de mindst troværdige og har i gennemsnit en troværdighedsprocent på henholdsvis 26 % og 27 %.

Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter har desuden offentliggjort en undersøgelse om falske nyheder og desinformation. Denne undersøgelse peger på, at to tredjedele af forbrugerne foretrækker at tilgå deres onlinenyheder via algoritmebaserede platforme såsom søgemaskiner og RSS-feeds samt de sociale mediers hjemmesider. Den peger også på, at der er sket et skifte i markedspositioner og indtægtskilder, der er flyttet fra nyhedsmedierne over til platforme, som ligger inde med de data, der er nødvendige for at matche henholdsvis læsere, artikler og reklamer.

Foranstaltninger til bekæmpelse af desinformation på internettet

Med det formål at imødegå disse bekymringer og tendenser foreslår Kommissionen en række foranstaltninger til bekæmpelse af desinformation på internettet. Disse omfatter bl.a.:

• En EU-kodeks om desinformation: Første skridt er, at onlineplatformene inden juli bør udarbejde og følge en fælles kodeks med det formål:

- at sikre gennemsigtighed i forbindelse med sponsoreret indhold, navnlig hvad angår politisk reklame, og begrænse muligheden for at målrette politisk reklame samt reducere indtægterne for leverandører af desinformation

- at give mere klarhed om, hvordan algoritmer fungerer, og muliggøre tredjepartsverifikation

- at gøre det lettere for brugeren at opdage og tilgå forskellige nyhedskilder, der repræsenterer alternative holdninger

- at indføre foranstaltninger til identifikation af falske konti med henblik på at lukke disse ned og bekæmpe automatiske bots, der udgør et problem

- at gøre det muligt for faktatjekkere, forskere og de offentlige myndigheder løbende at overvåge desinformation på internettet.

• Et uafhængigt europæisk netværk af faktatjekkere: Dette netværk skal fastlægge fælles arbejdsmetoder, udveksle bedste praksis og arbejde for at opnå bredest mulig tilslutning i hele EU til gennemførelse af faktuelle rettelser. Faktatjekkerne vil blive udpeget blandt EU's medlemmer af International Fact-Checking Network, der følger deres egen strenge kodeks.

• En sikker europæisk onlineplatform om desinformation: Platformen skal støtte faktatjekkere og relevante akademiske forskere i arbejdet med grænseoverskridende dataindsamling og analyseværktøjer såvel som adgang til data, der dækker hele EU.

• Øge mediekendskabet: Et øget mediekendskab vil sætte europæerne i stand til at genkende desinformation og gå kritisk til onlineindhold.Med dette for øje vil Kommissionen tilskynde faktatjekkere og civilsamfundsorganisationer til at forsyne skoler og undervisere med uddannelsesmateriale samt arrangere en europæisk uge for mediekendskab.

• Støtte til medlemsstaterne med henblik på at sikre, at valgprocessen er modstandsdygtig over for stadig mere komplekse cybertrusler, herunder desinformation og cyberangreb.

• Fremme af frivillige onlineidentifikationssystemer, der skal forbedre sporbarheden og identifikationen af informationsleverandører og fremme større tillid og pålidelighed for så vidt angår interaktion på internettet, information og informationskilder.

• Støtte til kvalitet og mangfoldig information: Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at øge deres støtte til kvalitetsjournalistik med henblik på at sikre et pluralistisk, mangfoldigt og levedygtigt mediemiljø. Kommissionen vil derudover i 2018 iværksætte en indkaldelse af forslag om produktion og udbredelse af nyhedsindhold om EU af høj kvalitet ved hjælp af datadrevne nyhedsmedier.

• Et forslag til en koordineret politik for strategisk kommunikation, udarbejdet af Kommissionen, der kombinerer EU's og medlemsstaternes nuværende og fremtidige initiativer om desinformation på internettet, og som vil omfatte opsøgende aktiviteter, der har til formål at bekæmpe falske historier om Europa samt desinformation både i og uden for EU.

De næste skridt

Kommissionen vil inden længe indkalde til et multiinteressentforum om desinformation, der skal fastsætte rammerne for det effektive samarbejde mellem de relevante interesseparter, heriblandt onlineplatformene, reklameindustrien og de større annoncører, og sikre, at disse forpligter sig til at koordinere og øge deres bestræbelser på at bekæmpe desinformation. Forummets første tiltag bør være udarbejdelsen af en EU-kodeks om desinformation, der offentliggøres senest i juli 2018, med henblik på at skabe målbare resultater senest i oktober 2018.

Kommissionen vil senest i december 2018 rapportere om fremskridtene på dette område. Rapporten vil også omfatte undersøgelser af behovet for yderligere tiltag med henblik på at sikre fortsat overvågning og evaluering af de beskrevne tiltag.

Baggrund

I den opgavebeskrivelse fra maj 2017, som kommissionsformand Jean-ClaudeJuncker gav til kommissæren for den digitale økonomi og det digitale samfund, Mariya Gabriel, opfordrede han Gabriel til at se på de udfordringer, som onlineplatforme udgør for demokratiet, navnlig med tanke på desinformation, og til at udarbejde en EU-løsning til imødegåelse af denne trussel.

I februar 2018 vedtog Kommissionen med tanke på Europa-Parlamentsvalget i 2019 en liste med henstillinger og opfordrede "de kompetente nationale myndigheder […] til ud fra medlemsstaternes erfaringer at udpege bedste praksisser med henblik på identifikation, afbødning og styring af risici i forbindelse med afviklingen af valget fra cyberangreb og desinformation".

En ekspertgruppe på højt niveau om falske nyheder har rådet Kommissionen til at bekæmpe desinformation på internettet. Ekspertgruppens konklusioner og henstillinger blev offentliggjort den 12. marts 2018.

EU har allerede inden vedtagelsen af disse initiativer været aktiv i kampen mod desinformation: I 2015 blev East StratCom-taskforcen oprettet under den højtstående repræsentant og næstformand Federica Mogherinis ansvar, efter at Det Europæiske Råd i marts 2015 besluttede "at imødegå Ruslands igangværende desinformationskampagner". Taskforcen har været operativ under Tjenesten for EU's Optræden Udadtil siden september 2015 og står nu for at kommunikere EU's politikker til nabolandene i øst. Den styrker det samlede mediemiljø i nabolandene i øst og støtter bl.a. mediefrihed og uafhængige medier. Derudover forbedrer den EU's evne til at forudsige, imødegå og oplyse om desinformationsaktiviteter, der er pro-Krim.

Yderligere oplysninger

Spørgsmål og svar

Offentlig høring (sammenfattende rapport)

Eurobarometerundersøgelse (fuldstændig rapport)

Rapport fra Det Fælles Forskningscenter

Rapporten fra ekspertgruppen på højt niveau om falske nyheder og desinformation

Generel information om EU-tiltag til bekæmpelse af falske nyheder

Faktablad om East StratCom-taskforcen

Webstedet EUvsDisinfo

Meddelelse og andre nyttige link