Bedring av bilsikkerheten
Raport fra Kommisjonen til Europaparlamentet og Rådet. Redning av liv: bedring av bilsikkerheten i EU. Rapport om overvåkingen og vurderingen av avansert sikkerhetsutstyr til kjøretøyer samt kostnadseffektiviteten og gjennomførbarheten av dette med hensyn til revisjjon av forordningene om den generelle sikkerhet av motorkjøretøyer og om beskyttelse av fotgjengere og andre bkøte traffikanter
Report from the Commission to the European Parliament and the Council. Saving Lives: Boosting Car Safety in the EU. Reporting on the monitoring and assessment of advanced vehicle safety features, their cost effectiveness and feasibility for the review of the regulations on general vehicle safety and on the protection of pedestrians and other vulnerable road users
Omtale publisert i Stortingets EU/EØS-nytt 15.2.2017
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten utgave)
INDLEDNING
Der er sket en markant forbedring af færdselssikkerheden i EU i de seneste årtier takket være en resolut og effektiv indsats på EU-niveau samt på nationalt og lokalt plan med fokus på trafikanternes adfærd, motorkøretøjerne og infrastrukturen. Dette har ført til, at EU har de sikreste veje i verden. Denne øgede sikkerhed skyldes i vid udstrækning EU-lovkrav til køretøjers sikkerhed, der i denne periode er indført som led i EU's færdselssikkerhedspolitik.
Disse sikkerhedskrav til køretøjer var også en saltvandsindsprøjtning til europæisk forskning, udvikling og innovation: når industrien stod over for mere vidtrækkende krav, reagerede den med innovative tekniske løsninger. Da EU var først ude med mange af disse krav, var det også i Europa, at de fleste løsninger blev udviklet, og det var her, der blev skabt kvalitetsjob som svar på udfordringerne. Faktisk er bilindustrien den største kilde til privat forskning og udvikling i EU og har sat niveauet på globalt plan.
Bilindustrien fortsætter med at innovere, og der er behov for at tage lovkravene op igen for at sikre, at EU fortsat er i front i den internationale udvikling og samtidig fortsætter med at redde liv. De imponerende fremskridt i nedbringelsen af færdselsulykker er aftaget i den seneste tid, mens omkostningerne ved dødsfald og kvæstelser i trafikken anslås til at ligge på mindst 100 mia. EUR om året, og hundredvis af familier hvert år får deres liv ødelagt på grund af trafikulykker.
Aktive sikkerhedssystemer og den teknologiske udvikling heraf fører til gradvis automatisering af køretøjer. De betragtes som centrale støtteteknologier med hensyn til at befordre og fremme en omfattende automatisering af køretøjer og hermed bidrage til digitaliseringen af det indre marked. EU har tidligere indført obligatorisk montering af elektroniske stabilitetskontrolsystemer på alle køretøjer og avancerede nødbremsesystemer og systemer til advarsel om uforvarende vognbaneoverskridelse på lastbiler og busser, hvilket anslås at bidrage til en nedbringelse af antallet af trafikdræbte med 5 000 om året. Potentialet i disse og andre aktive sikkerhedsteknologier kan kun udnyttes fuldt ud gennem udbredt anvendelse i køretøjer på EU's veje.
En lang række af disse krav bidrog også til nedbringelse af CO2-udledninger og dermed til opfyldelsen af EU's klimamål og målsætningerne for energiunionen. Dette gjaldt for eksempel dæktrykovervågningssystemer i personbiler, som sikrede optimalt dæktryk med henblik på at reducere rullemodstanden og dermed brændstofforbruget. Klimaindsatsmålene for nedbringelse af CO2-udledningerne i transportsektoren kræver endvidere udvikling af yderligere køretøjsteknologier, der ansporer til at køre under forhold, der er optimale for brændstoføkonomien, f.eks. gennem intelligent farttilpasning og udvidelse af dæktryksovervågning til erhvervskøretøjer.
Øget autonomi i køretøjer prioriteres højt af bilfabrikanter, og nøjagtige, robuste, holdbare og prismæssigt overkommelige sensorteknologier er derfor ved at blive bredt tilgængelige. Sådanne teknologier er nødvendige for at detektere køretøjets omgivelser, hvilket bidrager til sikkerheden, navnlig når det gælder sårbare trafikanter, og til nedbringelse af den trafikale trængsel og den deraf følgende forurening, eftersom 15 % af al trafikophobning i Europa skyldes ulykker.
I nærværende rapport fremlægger Kommissionen resultaterne af sin analyse af en række nye sikkerhedsforanstaltninger. Kommissionen foreslår en vej frem under behørig hensyntagen til de foreslåede foranstaltningers gennemførlighed og omkostningseffektivitet. Kommissionens arbejdsdokument, der ledsager nærværende rapport, indeholder en udførlig beskrivelse af foranstaltningerne. Disse danner grundlag for en bred offentlig debat, som Kommissionen opfordrer alle interessenter til at deltage i.
Endelig er det Kommissionens hensigt, at dette arbejde som en generel ramme skal bidrage til opfyldelse af de vækst-, beskæftigelses- og investeringsrelaterede prioriteter i EU ved at fremme de mest effektive innovationer og bevare kvalitetsjob i Europa, digitalisere det indre marked gennem fremme af sikkerhedssystemer, der anses for at være centrale støtteteknologier til at styrke og støtte en omfattende automatisering af køretøjer og energiunionens mål om nedbringelse af CO2-emissioner inden for transport.
INDLEDNING
Der er sket en markant forbedring af færdselssikkerheden i EU i de seneste årtier takket være en resolut og effektiv indsats på EU-niveau samt på nationalt og lokalt plan med fokus på trafikanternes adfærd, motorkøretøjerne og infrastrukturen. Dette har ført til, at EU har de sikreste veje i verden. Denne øgede sikkerhed skyldes i vid udstrækning EU-lovkrav til køretøjers sikkerhed, der i denne periode er indført som led i EU's færdselssikkerhedspolitik.
Disse sikkerhedskrav til køretøjer var også en saltvandsindsprøjtning til europæisk forskning, udvikling og innovation: når industrien stod over for mere vidtrækkende krav, reagerede den med innovative tekniske løsninger. Da EU var først ude med mange af disse krav, var det også i Europa, at de fleste løsninger blev udviklet, og det var her, der blev skabt kvalitetsjob som svar på udfordringerne. Faktisk er bilindustrien den største kilde til privat forskning og udvikling i EU og har sat niveauet på globalt plan.
Bilindustrien fortsætter med at innovere, og der er behov for at tage lovkravene op igen for at sikre, at EU fortsat er i front i den internationale udvikling og samtidig fortsætter med at redde liv. De imponerende fremskridt i nedbringelsen af færdselsulykker er aftaget i den seneste tid, mens omkostningerne ved dødsfald og kvæstelser i trafikken anslås til at ligge på mindst 100 mia. EUR om året, og hundredvis af familier hvert år får deres liv ødelagt på grund af trafikulykker.
Aktive sikkerhedssystemer og den teknologiske udvikling heraf fører til gradvis automatisering af køretøjer. De betragtes som centrale støtteteknologier med hensyn til at befordre og fremme en omfattende automatisering af køretøjer og hermed bidrage til digitaliseringen af det indre marked. EU har tidligere indført obligatorisk montering af elektroniske stabilitetskontrolsystemer på alle køretøjer og avancerede nødbremsesystemer og systemer til advarsel om uforvarende vognbaneoverskridelse på lastbiler og busser, hvilket anslås at bidrage til en nedbringelse af antallet af trafikdræbte med 5 000 om året. Potentialet i disse og andre aktive sikkerhedsteknologier kan kun udnyttes fuldt ud gennem udbredt anvendelse i køretøjer på EU's veje.
En lang række af disse krav bidrog også til nedbringelse af CO2-udledninger og dermed til opfyldelsen af EU's klimamål og målsætningerne for energiunionen. Dette gjaldt for eksempel dæktrykovervågningssystemer i personbiler, som sikrede optimalt dæktryk med henblik på at reducere rullemodstanden og dermed brændstofforbruget. Klimaindsatsmålene for nedbringelse af CO2-udledningerne i transportsektoren kræver endvidere udvikling af yderligere køretøjsteknologier, der ansporer til at køre under forhold, der er optimale for brændstoføkonomien, f.eks. gennem intelligent farttilpasning og udvidelse af dæktryksovervågning til erhvervskøretøjer.
Øget autonomi i køretøjer prioriteres højt af bilfabrikanter, og nøjagtige, robuste, holdbare og prismæssigt overkommelige sensorteknologier er derfor ved at blive bredt tilgængelige. Sådanne teknologier er nødvendige for at detektere køretøjets omgivelser, hvilket bidrager til sikkerheden, navnlig når det gælder sårbare trafikanter, og til nedbringelse af den trafikale trængsel og den deraf følgende forurening, eftersom 15 % af al trafikophobning i Europa skyldes ulykker.
I nærværende rapport fremlægger Kommissionen resultaterne af sin analyse af en række nye sikkerhedsforanstaltninger. Kommissionen foreslår en vej frem under behørig hensyntagen til de foreslåede foranstaltningers gennemførlighed og omkostningseffektivitet. Kommissionens arbejdsdokument, der ledsager nærværende rapport, indeholder en udførlig beskrivelse af foranstaltningerne. Disse danner grundlag for en bred offentlig debat, som Kommissionen opfordrer alle interessenter til at deltage i.
Endelig er det Kommissionens hensigt, at dette arbejde som en generel ramme skal bidrage til opfyldelse af de vækst-, beskæftigelses- og investeringsrelaterede prioriteter i EU ved at fremme de mest effektive innovationer og bevare kvalitetsjob i Europa, digitalisere det indre marked gennem fremme af sikkerhedssystemer, der anses for at være centrale støtteteknologier til at styrke og støtte en omfattende automatisering af køretøjer og energiunionens mål om nedbringelse af CO2-emissioner inden for transport.