VIS-forordningen: utveksling av opplysninger mellom landene om visa til kortvarig opphold

Ansvarlig departement: Justis- og beredskapsdepartementet

Sakstype: Forordning

Behandlende organ: Forvaltningen: norske rettsregler under utarbeidelse

Avtalegrunnlag: Schengen-avtalen

BAKGRUNN (fra kommisjonsforslaget, dansk utgave)

Som led i den gradvise indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal EU sikre, at der er fri bevægelighed for personer og et højt sikkerhedsniveau. I den forbindelse er der givet høj prioritet til udvikling og oprettelse af visuminformationssystemet (VIS) som et system til udveksling af visumoplysninger mellem medlemsstaterne; dette er et af de vigtigste initiativer inden for de EU-politikker, som skal fremme stabiliteten og sikkerheden.

Med udgangspunkt i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Laeken, Sevilla og Thessaloniki vedtog RIA-Rådet den 19. februar 2004 et sæt konklusioner om visuminformationssystemet [1]. I disse rådskonklusioner, som blev bekræftet af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 25. og 26. marts 2004 [2], fastsættes der en række retningslinjer for udviklingen af VIS, som der skal tages hensyn til "ved forberedelsen af den tekniske gennemførelse af VIS og forslaget til retsakt vedrørende oprettelsen af VIS under fuld overholdelse af EF-lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger" [3].

Forud for dette forslag vedtog Rådet den 8. juni 2004 Rådets beslutning 2004/512/EF om indførelse af visuminformationssystemet (VIS [4]), der udgør det nødvendige retsgrundlag for, at de bevillinger, som er nødvendige for udviklingen af VIS, kan opføres på budgettet for Det Europæiske Fællesskab, og for, at den pågældende del af budgettet kan gennemføres; i beslutningen fastlægges VIS' arkitektur, Kommissionen får mandat til at udvikle VIS på det tekniske plan med bistand fra SIS II-udvalget [5], og det fastsættes, at de nationale systemer skal tilpasses og/eller udvikles af medlemsstaterne.

Videreudviklingen og oprettelsen af VIS kræver, at der udarbejdes omfattende juridiske rammer. Formålet med dette forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning er at fastlægge formålet med VIS og dets funktioner og ansvarsområder, at give Kommissionen mandat til at oprette og vedligeholde VIS og at fastsætte procedurer og betingelser for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om ansøgninger om visa til kortvarigt ophold for at lette behandlingen af disse ansøgninger og afgørelser i forbindelse hermed. VIS skal forbedre administrationen af den fælles visumpolitik, det konsulære samarbejde og konsultationerne mellem de centrale konsulære myndigheder for at forebygge trusler mod den indre sikkerhed og "visumshopping" og lette bekæmpelsen af svig og kontrollen ved kontrolstederne ved de ydre grænser og inden for medlemsstaternes område, identifikationen og tilbagesendelsen af ulovlige indvandrere og anvendelsen af "Dublin II-forordningen" (forordning(EF) 343/2003) [6]. Forbedringen af vurderingen af visumansøgninger, herunder konsultationer mellem de centrale myndigheder, og kontrol og identifikation af ansøgerne på konsulaterne og på kontrolstederne bidrager til den indre sikkerhed i medlemsstaterne og til bekæmpelsen af terrorisme [7], hvilket er et horisontalt mål og et grundlæggende kriterium for den fælles visumpolitik; denne forbedring bidrager desuden til bekæmpelsen af ulovlig indvandring [8]. Samtidig vil VIS være til gavn for bona fide-rejsende, fordi det forbedrer procedurerne for udstedelse af visa og for kontrol.

Anvendelsesområdet for denne forordning vedrører udveksling af oplysninger om Schengen-visa til kortvarigt ophold, hvilket er hovedformålet med VIS, herunder nationale visa til længerevarende ophold med samme gyldighed som visa til kortvarigt ophold. Udveksling af oplysninger om andre nationale visa til længerevarende ophold udstedt af Schengen-staterne, som også indgår i Rådets konklusioner af 19. februar 2004 [9], kræver en særskilt retsakt: I modsætning til visa til kortvarigt ophold findes der ikke nogen fælles regler om procedurer for medlemsstaternes udstedelse af visa til længerevarende ophold, og den fælles beslutningsprocedure finder ikke anvendelse på den relevante bestemmelse i traktaten, nemlig artikel 63, nr. 3), litra a), så længe der ikke er truffet afgørelse efter traktatens artikel 67, stk. 2.

Denne forordning vil udgøre det vigtigste instrument i de juridiske rammer for VIS. For at færdiggøre disse juridiske rammer vil der imidlertid specielt være behov for yderligere retsakter om:

a) ændring af de fælles konsulære instrukser [1]0 med hensyn til standarder og procedurer for optagelse af biometriske data, herunder forpligtelsen til at registrere biometriske elementer og undtagelserne herfra

b) udvikling af en ordning for udveksling af oplysninger med Irland og Det Forenede Kongerige med henblik på at lette anvendelsen af Dublin IIforordningen (forordning (EF) nr. 343/2003) [11] og lette identifikationen og de administrative procedurer for tilbagesendelse af ulovlige indvandrere, for så vidt som Irland og Det Forenede Kongerige deltager i indvandrings- og tilbagesendelsespolitikken

c) udveksling af oplysninger om visa til længerevarende ophold, som ikke samtidig er gyldige som visa til kortvarigt ophold, via VIS; der er behov for yderligere politiske retningslinjer på dette område, fordi der ikke findes fælles regler for sådanne visa.

1 Rådsdokument 6535/04 VISA 33 COMIX 111.
2 Jf. punkt 5 c) i erklæringen om bekæmpelse af terrorisme, rådsdokument 7764/04 JAI 94.
3 Se punkt 3 i Rådets konklusioner.
4 EUT L 213 af 15.6.2004, s. 5.
5 Nedsat ved artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001 (EFT L 328 af 13.12.2001, s. 4).
6 EUT L 50 af 25.2.2003, s. 1.
7 Jf. punkt 1 g) i bilaget til Rådets konklusioner af 19.2.2004.
8 Jf. artikel 5, stk. 1, litra e), og artikel 15 i Schengen-konventionen og indledningen til del V i de fælles konsulære instrukser.
9 Jf. punkt 2 og punkt 3 a) i bilaget til Rådets konklusioner af 19.2.2004, herunder ""nationale" visa (…) [udstedt af] de medlemsstater, der har afskaffet kontrol ved deres indre grænser".
10 EUT C 310 af 19.12.2003, s. 1.
11 EUT L 50 af 25.2.2003, s. 1.