Kommisjonens gjennomføringsforordning (EU) nr. 274/2012 av 27. mars 2012 som endrer forordning (EF) nr. 1152/2009 om innføring av særlige krav til import av visse matvarer fra visse tredjeland som følge av risiko for aflatoksinforurening
Ansvarlig departement: Helse- og omsorgsdepartementet
Sakstype: Forordning
Behandlende organ: Ferdigbehandlet
Saksområde: Mattrygghet (varer): næringsmidler (EØS-avtalens vedlegg 2.12)
Red. anm.: Innlemmet i EØS-avtalen ved forenklet hasteprosedyre (uten EØS-komitevedtak)
BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)
(1) Artikel 53 i forordning (EF) nr. 178/2002 giver Kommissionen mulighed for at træffe hasteforanstaltninger, hvis det er åbenbart, at fødevarer og foder importeret fra et tredjeland må formodes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, og at denne risiko ikke kan styres på tilfredsstillende vis ved hjælp af de foranstaltninger, der træffes af de enkelte medlemsstater.
(2) Ved forordning (EF) nr. 1152/2009 indførte Kommissionen særlige betingelser for import fra visse tredjelande af visse fødevarer, hvori de grænseværdier for aflatoksiner, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006, tilsyneladende hyppigt blev overskredet.
(3) Eftersom koden i den kombinerede nomenklatur (KN- koden) er ændret for visse fødevarekategorier, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1152/2009, bør KN- koderne i nævnte forordning ændres i overensstemmelse hermed.
(4) De overgangsbestemmelser, der gælder for fødevarer, som importeres fra USA og ikke er omfattet af den frivillige prøveudtagningsplan for aflatoksinkontrol (Voluntary Aflatoxin Sampling Plan), bør ophæves, idet operatørerne i USA har haft tilstrækkelig tid til at gennemføre den frivillige prøveudtagningsplan for aflatoksinkontrol.
(5) I betragtning af antallet og arten af meddelelser i det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder, handelsmængderne, resultaterne af Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets kontrolbesøg og resultaterne af kontrollerne bør hyppigheden af prøveudtagning til analyse i nogle tilfælde reduceres. For så vidt angår hasselnødder fra Tyrkiet og paranødder fra Brasilien er der kun konstateret et meget lille antal overtrædelser ved import. Kontrolhyppigheden bør derfor reduceres for disse fødevarer. Af hensyn til klarheden og for at sikre sammenhæng med anden EU-lovgivning bør det præciseres, at identitetskontrollen skal foretages med samme hyppighed som den fysiske kontrol (prøveudtagning og analyse).
(6) Forordning (EF) nr. 1152/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(7) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.
