Forslag til europaparlaments- og rådsforordning som endrer forordning (EF) nr. 1760/2000 hva angår elektronisk identifikasjon av storfe og om å la bestemmelsene om den frivillige merkeordning for oksekjøtt utgå
Ansvarlig departement: Landbruks- og matdepartementet
Sakstype: Forordning
Behandlende organ: Europaparlamentet og Rådet: behandler nye forslag
Saksområde: Mattrygghet: veterinære forhold (EØS-avtalens vedlegg 1.1)
BAKGRUNN - I (from Kommisjonens pressemelding 30.8.2011, engelsk utgave)
Electronic identification of bovines to further strengthen food safety and animal health in the EU
Brussels, 30 August 2011 – The European Commission today adopted a proposal that will, when implemented, further enhance food safety and better safeguard animal health in the EU.
In particular, the Commission proposal provides the legal framework for the introduction, for the first time and on a voluntary basis, of an electronic identification system (EID) for bovine animals. Bovine EID is already used in several EU Member States on a private basis mainly for farm management purposes. Its implementation on a wider scale will strengthen the current traceability system for bovine animals and food products (e.g. beef) making it faster and more accurate. Finally, it may bring benefits to farmers and other stakeholders as it will reduce the administrative burden through the simplification of the current administrative procedures. Despite its voluntary character, the Commission proposal allows Member States to introduce a mandatory regime at national level.
In addition to EID, the Commission proposal introduces changes in relation to labelling, by repealing the current provisions on voluntary beef labelling. The main objective is to reduce unnecessary administrative burden.
Health and Consumer Policy Commissioner, John Dalli, said. "This is a new step forward in the reinforcement of the safety of the food chain in the EU. Indeed, when implemented, this proposal will facilitate the reporting of animal movements to the central data base. This will mean better and faster traceability of infected animals and/or infected food, which will allow us to react rapidly and fend off any future potential risks to the food chain".
Other benefits
Bovine EID will strengthen consumer protection, improve disease prevention and control and crisis management, support the competitiveness of the sector (e.g. by facilitating identification and registration controls or by improving breeding animal and production management systems) and improve trade perspectives. Meat processing establishments and traders of live animals will also benefit through a reduction of labor costs.
Bovine EID, in conjunction with e-reading, may help to reduce paperwork for animal keepers by easing the requirements related to written notifications and registration of animal movements. Indirectly, it will also help to manage and supervise certain Community aid schemes in the field of agriculture.
Background
Regulation (EC) No 1760/2000 lays down the principles for setting up a system for the identification and registration of bovine animals as well as labelling of beef and beef products. The main goal of this Regulation was to re-establish consumer confidence in beef and beef products, after the BSE (mad cow disease) crisis, through transparency and full traceability of bovine animals and beef products.
It was, therefore, crucial to localise and trace individual animals for veterinary purposes as a tool for the control of infectious diseases. A large majority of stakeholders considers the current regime of traceability and bovine identification a success. Nevertheless, improvements can be made in order to make the current system more accurate and faster by reducing processing time, errors and administrative burden via EID reading1.
Currently in the EU, all notifications (births, deaths, animal movements) must be manually registered by stakeholders and converted into an electronic format into the national computerised database. The excessive administrative burden involved in these notifications has been the subject of concern and criticism by farmers and other animal keepers due not only to the labour costs but also because of the potential implications for cross-compliance payments, which may lead to reductions of the Single Direct Payment and other CAP (Common Agriculture Policy) schemes.
This Commission's proposal takes into account the results of a series of consultations which took place with interested parties and the result of an impact assessment. It was concluded that the preferred option for introduction of EID would be a voluntary regime, as a mandatory implementation of EID might economically affect some operators in a non-advantageous way. Introducing bovine EID on a voluntary basis will allow actors to have time to familiarise themselves with the EID system and to identify the added value of EID and the benefits for farm management purposes.
The proposal will now be submitted to the European Parliament and the Council. The implementation date will depend on the time needed for these two institutions to reach an agreement.
This proposal concerns cattle, bison and water buffalo. EID is already being used successfully in the EU for other animal species like horses, donkeys, sheep, goats and pets (dogs, cats and ferrets).
For more information please visit:
http://ec.europa.eu/food/animal/identification/bovine/index_en.htm
BAKGRUNN - II (from kommisjonsforslaget, dansk utgave)
I henhold til forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter [1] skal medlemsstaterne indføre en ordning for identifikation og registrering af kvæg i overensstemmelse med forordningens bestemmelser. Forud herfor og i lyset af bovin spongiform encephalopati (BSE)-krisen blev der allerede i 1997 indført EU-regler om identifikation og sporing af kvæg. Rådets forordning (EF) nr. 820/97 fastsatte en ordning med individuel sporing af kvæg ved hjælp af individuel identifikation af dyr med to øremærker, et bedriftsregister for hver bedrift (f.eks. gård, marked, slagteri), individuelt pas for hvert dyr med oplysninger om alle flytninger og rapportering af alle flytninger til en elektronisk database, der hurtigt kan spore dyr og identificere kohorter i tilfælde af sygdom. Disse principper blev opretholdt senere i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1760/2000. Det ultimative mål var at genskabe forbrugertilliden til oksekød og oksekødsprodukter ved hjælp af gennemsigtighed og fuld sporing af kvæg og oksekødsprodukter samt lokalisering og sporing af dyr til veterinærformål, hvilket har afgørende betydning for kontrollen med smitsomme sygdomme. Med henblik på at nå disse mål kan ordningen i dag betragtes som en succes (EU har fået kontrol med BSE, og forbrugertilliden er genskabt [2]). Det viser EU's effektivitet, når det handler om at stille vigtige oplysninger til rådighed med henblik på at sikre kontrollen med smitsomme sygdomme (f.eks. mund- og klovsyge, bluetongue) og sikre sporing for oksekød.
Forordning (EF) nr. 1760/2000 (der indfører et system for identifikation og registrering af kvæg og mærkning af oksekød og oksekødsprodukter - herunder frivillig mærkning - og omfatter elementerne "dobbelt øremærkning", "bedriftsregister", "kvægpas" og "elektronisk database") blev anført som "oplysningsforpligtelser af særlig betydning med hensyn til de byrder, der pålægges virksomhederne" på grundlag af meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet (KOM(2009) 544) vedrørende et "Handlingsprogram for reduktion af administrative byrder i EU" [3].
Ifølge handlingsplanen for den nye dyresundhedsstrategi for Den Europæiske Union [4] skal Kommissionen forenkle oplysningsforpligtelserne (f.eks. bedriftsregister, pas) som led i indførelsen af elektronisk identifikation af kvæg (EID). I Kommissionens arbejdsprogram for første halvår af 2011 planlægges et forslag til lovgivning i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure.
Da de nuværende regler for kvægidentifikation blev vedtaget i 1997, var EID endnu ikke tilstrækkeligt udviklet ud fra et teknisk synspunkt, således at systemet kunne anvendes i forbindelse med kvæg. EID baseret på radiofrekvensidentifikation er blevet udviklet betydeligt i de seneste 10 år og har muliggjort en hurtigere og mere præcis aflæsning af individuelle dyrekoder direkte i databehandlingssystemerne, hvilket giver besparelser i arbejdsomkostninger, men samtidig betyder øgede omkostninger til udstyr. Den nuværende lovgivning vedrørende identifikation af kvæg afspejler dermed ikke den seneste teknologiske udvikling. Brugen af elektroniske identifikatorer kunne bidrage til at reducere den administrative byrde og papirarbejdet, eksempelvis når bedriftsregisteret føres i elektronisk form, hvilket er tilfældet på et stadigt stigende antal gårde, ved hjælp af automatisk aflæsning og automatisk indførsel i registeret. Derudover åbner et hurtigere og mere pålideligt system bl.a. mulighed for en hurtigere og mere nøjagtig aflæsning end ved klassiske øremærker, hvilket forenkler proceduren for rapportering af flytninger af dyr til den centrale database. Herved opnås der en bedre og hurtigere sporing af inficerede dyr og/eller inficerede fødevarer.
På baggrund af de nuværende teknologiske fremskridt i forbindelse med EID har flere EUmedlemsstater på frivillig basis besluttet at påbegynde implementeringen af elektronisk kvægidentifikation. Erfaring uden for EU viser også en stigende anvendelse af elektronisk kvægidentifikation. Desuden er EID allerede blevet indført i EU for adskillige dyrearter (de fleste heraf som obligatoriske ordninger).
Det nugældende retsgrundlag forhindrer ikke medlemsstaterne i at anvende elektroniske identifikatorer på frivillig basis, men det skal ske som et supplement til de officielle konventionelle, synlige øremærker. Da der ikke er fastlagt nogen harmoniserede tekniske EUstandarder, kan der anvendes forskellige typer af elektroniske identifikatorer med forskellig radiofrekvensidentifikation på forskellige steder. Den enkelte medlemsstat kan derfor vælge de standarder, den ønsker, og denne fremgangsmåde vil sandsynligvis medføre en mangel på harmonisering, som skader den elektroniske udveksling af oplysninger, og dermed vil fordelene ved EID-systemer gå tabt.
I forbindelse med frivillig mærkning af oksekød er der behov for at reducere den omfattende administrative byrde i den nuværende frivillige ordning. Ved forordning (EF) nr. 820/97 indførtes en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter, der blev yderligere styrket af forordning (EF) nr. 1760/2000. Denne forordning vedrører den obligatoriske angivelse af oprindelsen på det kvæg (født/opfedet/slagtet), som oksekødet stammer fra (dette forslag omfatter ikke nye bestemmelser i relation til obligatoriske krav til mærkning af oksekød), obligatoriske henvisninger til identifikationskodenummeret på det slagtede dyr og de virksomheder, hvor kødet er blevet forarbejdet (slagteri og opskæringsvirksomhed), og også en formel godkendelsesprocedure fra Kommissionen, herunder et anmeldelseskrav i forbindelse med eventuelle andre mærkningsoplysninger end de obligatoriske. Allerede i 2004 indsendte Kommissionen en beretning til Rådet og Europa-Parlamentet om den del af forordning (EF) nr. 1760/2000 [5], der vedrører mærkning af oksekød, og hvor Kommissionen påpegede mangler i ordningen for frivillig mærkning af oksekød. Disse bestod i, at ordningen ikke anvendes på en ensartet måde i alle medlemsstater (f.eks. er der væsentlige forskelle i den administrative praksis mellem medlemsstaterne), og at alle angivelser på mærkningen (herunder dem, der ikke vedrører oprindelse, sporing eller kødets kvalitetskendetegn) var betinget af en formel godkendelse fra den kompetente myndighed. I Kommissionens arbejdsdokument om forenkling af den fælles landbrugspolitik [6] anføres det forslag, der er stillet af "gruppen af højtstående uafhængige interesserede parter vedrørende administrative byrder" (Stoibergruppen). Stoiber-gruppen foreslog at ophæve anmeldelseskravet med hensyn til brugen af yderligere frivillige mærkningsangivelser end dem, der er obligatoriske for oksekød [7].
I forslaget tages der højde for resultaterne af de høringer, der fandt sted med interesserede parter og resultatet af konsekvensanalysen. Konsekvensanalysen konkluderede, at indførelsen af elektronisk kvægidentifikation på frivillig basis som et værktøj til officiel identifikation ville give de erhvervsdrivende mulighed for at blive fortrolige med EID-systemet og at identificere den merværdi, som det vil medføre under særlige omstændigheder. Denne option er hensigtsmæssig, da det hermed overlades til medlemsstaterne og alle de private erhvervsdrivende, der er involveret, til at organisere sig, således at de kan vurdere fordelene under hensyntagen til regionale forskelle, forskellige produktionstyper, og at den er fleksibel nok til at blive støttet af myndigheder og interessenter, hvilket vil være en fordel ved håndhævelsen af reglerne. Den frivillige indførelse af EID indebærer, at EID vil blive valgt af de brugere, som sandsynligvis vil få umiddelbare fordele i forbindelse med bedriftsforvaltningen. Dette er en individuel beslutning, der tages af økonomiske årsager (markedsrelateret) af den enkelte erhvervsdrivende. Under den frivillige ordning vil kvæg kunne identificeres ved hjælp af to konventionelle øremærker (nuværende system) eller ved hjælp af et konventionelt, synligt øremærke og en elektronisk identifikator (dvs. et elektronisk øremærke eller en bolus), der er i overensstemmelse med EU-harmoniserede standarder, og som er officielt godkendt. Den foreslåede indførelse af elektronisk identifikation på frivillig basis giver desuden EU-medlemsstaterne mulighed for at vælge en obligatorisk ordning på deres eget område. Hvis medlemsstaten vælger den obligatoriske ordning, skal det enkelte kreatur identificeres ved hjælp af et konventionelt, synligt øremærke og en elektronisk identifikator. En obligatorisk EU-ordning er ikke nødvendigvis den bedste fremgangsmåde på nuværende tidspunkt, da nogle interessenter (f.eks. små landbrugere) ville blive økonomisk hårdt ramt. Hvis der imidlertid ses bort fra omkostningshensyn, ville det ideelt set være den mest effektive option med hensyn til forbrugerbeskyttelse (sporing), reduktion af den administrative byrde og med hensyn til at undgå de risici, der er forbundet med sameksistensen af to identifikationssystemer. Denne option ville også være delvist berettiget, fordi man ville opnå en bedre sammenhæng med EU-politikker vedrørende EID i forbindelse med andre arter (f.eks. får).
Da en obligatorisk implementering af EID kan påvirke nogle erhvervsdrivende økonomisk på en ikke-fordelagtig måde, er den foretrukne option i forbindelse med indførelse af EID en frivillig ordning, hvor EID anses for at være et acceptabelt og hensigtsmæssigt middel til identifikation af kvæg med mulighed for, at medlemsstaterne kan indføre en obligatorisk ordning på nationalt plan.
Desuden er der behov for at tilpasse forordning (EF) nr. 1760/2000 i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Ikrafttrædelsen af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUF-traktaten) har medført omfattende ændringer af bestemmelserne for vedtagelse af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Hvad angår vedtagelsen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, skelnes der i EUF-traktaten klart mellem disse to.
– I henhold til EUF-traktatens artikel 290 om delegerede retsakter kan lovgiveren/lovgiverne indskrænke Kommissionens beføjelser ved at udøve tilbagekaldelsesretten og/eller retten til at gøre indsigelse.
– I henhold til EUF-traktatens artikel 291 om gennemførelsesretsakter foretages kontrollen med Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser af medlemsstaterne. Et regelsæt for, hvordan denne kontrol skal udføres, findes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser [8].
I forbindelse med vedtagelsen af forordning (EU) nr. 182/2011 fremsatte Kommissionen følgende erklæring:
"Kommissionen vil undersøge alle gældende retsakter, der ikke blev tilpasset forskriftsproceduren med kontrol før Lissabontraktatens ikrafttræden, for at vurdere, om instrumenterne bør tilpasses de nye bestemmelser om delegerede retsakter, der blev indført med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Kommissionen vil snarest muligt fremsætte de nødvendige forslag og ikke senere end de datoer, der er nævnt i den vejledende tidsplan i bilaget til denne erklæring" [9]. Forordning (EF) nr. 1760/2000 er en af de retsakter, der ikke tidligere er blevet tilpasset til forskriftsproceduren med kontrol, og som derfor skal tilpasses til det nye regelsæt for delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.
Forordning (EF) nr. 1760/2000 skal derfor revideres og ændres i overensstemmelse hermed, for så vidt angår forenkling og reduktion af den administrative byrde og indførelse af nye bestemmelser i forbindelse med kvægidentifikation og frivillig mærkning af oksekød. Dette udkast til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning har ingen finansielle virkninger for Den Europæiske Unions budget.
1 EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1.
2 KOM(2005) 322 endelig - TSE-køreplan: http://ec.europa.eu/food/food/biosafety/tse_bse/docs/roadmap_en.pdf
3 http://www.cc.cec/sg_vista/cgi-bin/repository/getdoc/COMM_PDF_COM_2009_0...
4 Reference KOM(2007) 539 endelig.
5 KOM(2004) 316 endelig.
6 SEK(2009) 1601 af 16.11.2009 http://ec.europa.eu/agriculture/simplification/sec2009_1601_en.pdf
7 http://ec.europa.eu/enterprise/policies/better-regulation/files/hlg_opin..., s. 7.
8 EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
9 EUT L 55 af 28.2.2011, s. 19.
