Europaparlaments- og rådsforordning (EU) nr. .../2010 som endrer forordning (EF) nr. 998/2003 om dyrehelsemessige krav til ikke-kommersiell transport av selskapsdyr
Ansvarlig departement: Landbruks- og matdepartementet
Sakstype: Forordning
Behandlende organ: Europaparlamentet og Rådet: behandler nye forslag
Saksområde: Mattrygghet: veterinære forhold (EØS-avtalens vedlegg 1.1)
BAKGRUNN (fra kommisjonsforslaget, dansk utgave)
Formålet med dette forslag fra Kommissionen er at ændre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikkekommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF. Kommissionens forslag støttes af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om konsekvensanalyse af revisionen af forordning (EF) nr. 998/2003.
Retsgrundlag
I henhold til forordning (EF) nr. 998/2003 skal hunde, katte og fritter, som holdes som selskabsdyr og rejser sammen med deres ejer til en anden medlemsstat, ledsages af et pas, eller ved indførsel af en attest med dokumentation for gyldig rabiesvaccination ("generel ordning"). Fra den 3. juli 2011 bliver elektronisk identifikation af hunde, katte og fritter obligatorisk.
For at tage hensyn til den særlige situation med hensyn til rabies i Irland, Malta, Sverige og Det Forenede Kongerige indeholder forordning (EF) nr. 998/2003 bestemmelser om en overgangsperiode, hvor indførslen af hunde og katte, der holdes som selskabsdyr, til disse medlemsstater er underlagt strengere krav.
I samme overgangsperiode er det tilladt for Finland, Irland, Malta, Sverige og Det Forenede Kongerige at gøre indførslen af selskabsdyr på deres område betinget af overholdelse af supplerende krav med hensyn til bændelormen echinococcus og flåter.
Oprindeligt varede overgangsperioden indtil den 3. juli 2008. Som anbefalet i Kommissionens rapport, der blev vedtaget den 8. oktober 2007, jf. artikel 23 i forordning (EF) nr. 998/2003, blev overgangsperioden forlænget til den 30. juni 2010 ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 454/2008 om ændring af forordning (EF) nr. 998/2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr, for så vidt angår en forlængelse af overgangsperioden [2].
Baggrund
Med henblik på fastsættelse af den ordning, der skal finde anvendelse fra den 1. juli 2010, for så vidt angår artikel 6, 8 og 16 i forordning (EF) nr. 998/2003, jf. forordningens artikel 23, gennemførte Kommissionen på grundlag af sin rapport en konsekvensanalyse, hvor der tages hensyn til forskellige udtalelser fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om risikoen for indslæbning af rabies, echinococcus og flåter i de fem medlemsstater, hvis de nationale bestemmelser bliver ophævet, og forskellige nyere høringer af berørte parter.
Ifølge EFSA's udtalelser er der i visse medlemsstater en ikke ubetydelig rabiesprævalens i populationen af selskabsdyr, hvilket hænger sammen med rabiessituationen hos vildtlevende dyr. EFSA anbefalede endvidere, at der gennemføres risikobegrænsende foranstaltninger med hensyn til transport af selskabsdyr fra disse medlemsstater.
I disse medlemsstater er der først og fremmest tale om sylvatisk rabies. Undersøgelser i marken har vist, at med udryddelsen af sylvatisk rabies efter intensive programmer for oral vaccination af vildtlevende dyr er antallet af sygdomstilfælde hos husdyr faldet. Kommissionen har godkendt en række programmer for udryddelse af rabies i de pågældende medlemsstater og regner med at stoppe EU-støtten til nationale programmer på disse medlemsstaters område inden udgangen af 2011.
På baggrund af EFSA's udtalelser og de fællesskabsstøttede programmer bør overgangsforanstaltningen i artikel 6 i forordning (EF) nr. 998/2003 forlænges indtil den 31. december 2011.
Det fremgår endvidere af disse udtalelser, at EFSA på grundlag af de foreliggende oplysninger ikke kunne slutte, at de fem medlemsstater, der anvender overgangsordningen, har en speciel status med hensyn til visse flåter og bændelormen Echinococcus multilocularis, eller kvantificere risikoen for indslæbning af patogener gennem ikke-kommerciel transport af selskabsdyr.
For at opnå konsekvens er det hensigtsmæssigt også at forlænge den overgangsforanstaltning, der er fastsat i artikel 16 i forordning (EF) nr. 998/2003, indtil den 31. december 2011.
