Henstilling om renovering av bygninger (energieffektivisering)
Kommisjonrekommandasjon (EU) 2019/786 av 8. mai 2019 om renovering av bygninger
Commission Recommendation (EU) 2019/786 of 8 May 2019 on building renovation
Kommisjonsrekommandasjon publisert i EU-tidende 16.5.2019
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsrekommandasjonen, dansk utgave)
(1) Unionen er fast besluttet på at udvikle et bæredygtigt, konkurrencedygtigt, sikkert og dekarboniseret energisystem. Energiunionen og den klima- og energipolitiske ramme for 2030 fastsætter ambitiøse forpligtelser for Unionen om at reducere drivhusgasemissionerne yderligere med mindst 40 % senest i 2030 sammenlignet med 1990, øge andelen af vedvarende energi i energiforbruget, gennemføre energibesparelser i overensstemmelse med Unionens ambitionsniveau og forbedre Unionens energisikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 fastsættes et overordnet mål for energieffektivitet på mindst 32,5 % på EU-plan senest i 2030. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 fastsættes et bindende mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder på mindst 32 % på EU-plan senest i 2030.
(2) Bygninger er centrale i EU's energieffektivitetspolitik, da de tegner sig for næsten 40 % af det endelige energiforbrug.
(3) Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer, som fulgte den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21), sætter skub i Unionens indsats for at dekarbonisere bygningsmassen. Da opvarmning og afkøling tegner sig for næsten 50 % af Unionens endelige energiforbrug, hvoraf 80 % forbruges i bygninger, er opfyldelsen af Unionens energi- og klimamål forbundet med Unionens indsats for at renovere sin bygningsmasse gennem prioritering af energieffektivitet og anvendelse af princippet om »energieffektivitet først« og overvejelser om at benytte vedvarende energikilder.
(4) Kommissionen har fremhævet betydningen af energieffektivitet og byggesektorens rolle i bestræbelserne på at opfylde Unionens energi- og klimamål og sikre overgangen til ren energi i sin meddelelse om energieffektivitet og dens bidrag til energiforsyningssikkerheden og den klima- og energipolitiske ramme for 2030, i sin meddelelse om en rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik og i sin meddelelse om en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi. I sidstnævnte meddelelse understreges det, at energieffektivitetsforanstaltninger bør spille en central rolle i bestræbelserne på at opnå en klimaneutral økonomi i 2050 og reducere energiforbruget med næsten 50 % i forhold til 2005.
(5) Fuld gennemførelse og håndhævelse af eksisterende energilovgivning betragtes som den højeste prioritet ved oprettelse af energiunionen.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (»EPBD«) er den vigtigste lovgivning sammen med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 med fokus på energieffektivitet i bygninger inden for rammerne af 2030-målene for energieffektivitet. EPBD har to komplementære mål, nemlig at fremskynde renoveringen af eksisterende bygninger inden 2050 og at støtte moderniseringen af alle bygninger med intelligente teknologier og en klarere forbindelse til ren mobilitet.
(7) I 2018 blev EPBD ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 for at fremskynde renoveringen af bygninger i Unionen.
(8) Hvis Unionen skal nå og opretholde et større antal renovationer, er passende finansielle instrumenter til afhjælpning af markedssvigt, en tilstrækkelig arbejdsstyrke med de rette færdigheder og prisoverkommelighed for alle borgere af stor betydning. En integreret tilgang og sammenhæng på tværs af alle relevante politikker er nødvendig for en modernisering af de bebyggede områder, der involverer alle relevante parter, herunder aspekter vedrørende sikkerhed, prisoverkommelighed, miljø og den cirkulære økonomi.
(9) Ændringerne af EPBD udstikker en klar vej til at opnå en bygningsmasse med lave og ingen emissioner senest i 2050, der understøttes af nationale køreplaner med delmål og indenlandsk fastsatte indikatorer for fremskridt og af offentlig og privat finansiering og investeringer. Nationale langsigtede renoveringsstrategier med et solidt finansieringselement i overensstemmelse med kravene i artikel 2a i EPBD er nødvendige for at sikre renoveringen af eksisterende bygninger med henblik på at omdanne dem til en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050 og lette den omkostningseffektive omdannelse af eksisterende bygninger til næsten energineutrale bygninger.
(10) Ud over en fremskyndelse af renoveringen er der behov for at sikre en vedvarende stigning i gennemgribende renoveringer i hele EU. Der er behov for at udarbejde nationale strategier med klare retningslinjer, skitsere målbare, målrettede tiltag og fremme lige adgang til finansiering, herunder til de mindst energieffektive segmenter af den nationale bygningsmasse, til energifattige forbrugere, til alment boligbyggeri og til husholdninger, der er ramt af dilemmaet med delte incitamenter, samtidig med at der tages hensyn til prisoverkommelighed, i overensstemmelse med artikel 2a i EPBD.
(11) For at sikre, at finansielle foranstaltninger vedrørende energieffektivitet anvendes mest effektivt og bedst muligt i forbindelse med bygningsrenovering, stilles der i EPBD nu krav om, at disse finansielle foranstaltninger sammenkædes med kvaliteten af renoveringsarbejdet i lyset af de planlagte eller opnåede energibesparelser forbundet med renoveringen. Der er behov for national lovgivning til gennemførelse af kravene i artikel 10 i EPBD for at sikre, at finansielle foranstaltninger til energieffektivitetsforbedringer sammenkædes med energimæssig ydeevne, certificerings- eller færdighedsniveau og energisyn eller med de forbedringer, der er opnået som følge af renoveringen, og som bør vurderes ved at sammenligne energiattester udstedt før og efter renoveringen, ved hjælp af standardværdier eller ved en anden gennemsigtig og forholdsmæssig metode.
(12) Det er nødvendigt at tilvejebringe højkvalitetsdata om bygningsmassen, og de kan til dels genereres ud fra de databaser, som næsten alle medlemsstater er i færd med at udvikle og forvalte for energiattester. Disse databaser kan anvendes med henblik på kontrol af overholdelsen og til at levere statistiske oplysninger om den regionale eller nationale bygningsmasse. Der er behov for gennemførelsesbestemmelser til artikel 10, således at det bliver muligt at indsamle data om det målte eller beregnede energiforbrug i visse bygninger og stille aggregerede anonymiserede data til rådighed.
(13) Ændringerne til EPBD opdaterer også de generelle rammebestemmelser for beregning af bygningers energimæssige ydeevne. Der er behov for national lovgivning til gennemførelse af kravene i det ændrede bilag I til EPBD for at sikre gennemsigtighed og sammenhæng.
(14) Der er behov for national lovgivning til gennemførelse af kravene i den reviderede artikel 20, stk. 2, i EPBD for at øge de oplysninger, der skal gives til ejere eller lejere af bygninger eller bygningsenheder, og for at sikre, at disse gives ved hjælp af tilgængelige og gennemsigtige rådgivningsværktøjer.
(15) Medlemsstaterne skal sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktiv (EU) 2018/844 i kraft senest den 10. marts 2020.
(16) Den fulde gennemførelse og faktiske implementering af det ændrede bygningsdirektiv er afgørende for at støtte opfyldelsen af 2030-målene for energieffektivitet og for at bringe EU på rette spor mod fuld dekarbonisering af den nationale bygningsmasse senest i 2050.
(17) EPBD giver medlemsstaterne vide skønsbeføjelser til at udforme deres bygningsreglementer og gennemføre tekniske krav vedrørende renoveringer, bygningscertifikater og tekniske bygningsinstallationer på en måde, der passer bedst til klimaforholdene og bygningsmassen på nationalt plan. Formålet med denne henstilling er at redegøre for indholdet af disse tekniske krav og de forskellige måder, hvorpå direktivets mål kan opfyldes. Der redegøres ligeledes for de erfaringer og bedste praksis, som Kommissionen har set i medlemsstaterne.
(18) Kommissionen er fuldt ud indstillet på at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om deres gennemførelse og faktiske implementering af EPBD. Til dette formål er denne henstilling blevet udarbejdet for at redegøre nærmere for, hvordan visse bestemmelser i EPBD bør læses og bedst kan anvendes i forbindelse med national gennemførelse. Formålet er navnlig at sikre en ensartet forståelse i medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen af deres gennemførelsesforanstaltninger. Denne henstilling ændrer ikke bygningsdirektivets juridiske virkninger og berører ikke Domstolens bindende fortolkning af direktivet. Denne henstilling handler om emner i EPBD, som er komplekse og krævende at gennemføre, og som rummer et stort energieffektivitetspotentiale i bygninger. I denne henstilling er der fokus på bestemmelserne om renovering af bygninger, og den vedrører artikel 2a, 10, 20 og bilag I EPBD, som indeholder bestemmelser om langsigtede renoveringsstrategier, finansieringsmekanismer, incitamenter, information og beregningen af bygningers energimæssige ydeevne. Bestemmelserne i EPBD om modernisering og tekniske bygningsinstallationer behandles i en særskilt henstilling.
(19) Denne henstilling bør derfor give medlemsstaterne mulighed for at opnå en betydelig forbedring af deres renoverede bygningsmasses energimæssige ydeevne —
(1) Unionen er fast besluttet på at udvikle et bæredygtigt, konkurrencedygtigt, sikkert og dekarboniseret energisystem. Energiunionen og den klima- og energipolitiske ramme for 2030 fastsætter ambitiøse forpligtelser for Unionen om at reducere drivhusgasemissionerne yderligere med mindst 40 % senest i 2030 sammenlignet med 1990, øge andelen af vedvarende energi i energiforbruget, gennemføre energibesparelser i overensstemmelse med Unionens ambitionsniveau og forbedre Unionens energisikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 fastsættes et overordnet mål for energieffektivitet på mindst 32,5 % på EU-plan senest i 2030. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 fastsættes et bindende mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder på mindst 32 % på EU-plan senest i 2030.
(2) Bygninger er centrale i EU's energieffektivitetspolitik, da de tegner sig for næsten 40 % af det endelige energiforbrug.
(3) Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer, som fulgte den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21), sætter skub i Unionens indsats for at dekarbonisere bygningsmassen. Da opvarmning og afkøling tegner sig for næsten 50 % af Unionens endelige energiforbrug, hvoraf 80 % forbruges i bygninger, er opfyldelsen af Unionens energi- og klimamål forbundet med Unionens indsats for at renovere sin bygningsmasse gennem prioritering af energieffektivitet og anvendelse af princippet om »energieffektivitet først« og overvejelser om at benytte vedvarende energikilder.
(4) Kommissionen har fremhævet betydningen af energieffektivitet og byggesektorens rolle i bestræbelserne på at opfylde Unionens energi- og klimamål og sikre overgangen til ren energi i sin meddelelse om energieffektivitet og dens bidrag til energiforsyningssikkerheden og den klima- og energipolitiske ramme for 2030, i sin meddelelse om en rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik og i sin meddelelse om en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi. I sidstnævnte meddelelse understreges det, at energieffektivitetsforanstaltninger bør spille en central rolle i bestræbelserne på at opnå en klimaneutral økonomi i 2050 og reducere energiforbruget med næsten 50 % i forhold til 2005.
(5) Fuld gennemførelse og håndhævelse af eksisterende energilovgivning betragtes som den højeste prioritet ved oprettelse af energiunionen.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (»EPBD«) er den vigtigste lovgivning sammen med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 med fokus på energieffektivitet i bygninger inden for rammerne af 2030-målene for energieffektivitet. EPBD har to komplementære mål, nemlig at fremskynde renoveringen af eksisterende bygninger inden 2050 og at støtte moderniseringen af alle bygninger med intelligente teknologier og en klarere forbindelse til ren mobilitet.
(7) I 2018 blev EPBD ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 for at fremskynde renoveringen af bygninger i Unionen.
(8) Hvis Unionen skal nå og opretholde et større antal renovationer, er passende finansielle instrumenter til afhjælpning af markedssvigt, en tilstrækkelig arbejdsstyrke med de rette færdigheder og prisoverkommelighed for alle borgere af stor betydning. En integreret tilgang og sammenhæng på tværs af alle relevante politikker er nødvendig for en modernisering af de bebyggede områder, der involverer alle relevante parter, herunder aspekter vedrørende sikkerhed, prisoverkommelighed, miljø og den cirkulære økonomi.
(9) Ændringerne af EPBD udstikker en klar vej til at opnå en bygningsmasse med lave og ingen emissioner senest i 2050, der understøttes af nationale køreplaner med delmål og indenlandsk fastsatte indikatorer for fremskridt og af offentlig og privat finansiering og investeringer. Nationale langsigtede renoveringsstrategier med et solidt finansieringselement i overensstemmelse med kravene i artikel 2a i EPBD er nødvendige for at sikre renoveringen af eksisterende bygninger med henblik på at omdanne dem til en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050 og lette den omkostningseffektive omdannelse af eksisterende bygninger til næsten energineutrale bygninger.
(10) Ud over en fremskyndelse af renoveringen er der behov for at sikre en vedvarende stigning i gennemgribende renoveringer i hele EU. Der er behov for at udarbejde nationale strategier med klare retningslinjer, skitsere målbare, målrettede tiltag og fremme lige adgang til finansiering, herunder til de mindst energieffektive segmenter af den nationale bygningsmasse, til energifattige forbrugere, til alment boligbyggeri og til husholdninger, der er ramt af dilemmaet med delte incitamenter, samtidig med at der tages hensyn til prisoverkommelighed, i overensstemmelse med artikel 2a i EPBD.
(11) For at sikre, at finansielle foranstaltninger vedrørende energieffektivitet anvendes mest effektivt og bedst muligt i forbindelse med bygningsrenovering, stilles der i EPBD nu krav om, at disse finansielle foranstaltninger sammenkædes med kvaliteten af renoveringsarbejdet i lyset af de planlagte eller opnåede energibesparelser forbundet med renoveringen. Der er behov for national lovgivning til gennemførelse af kravene i artikel 10 i EPBD for at sikre, at finansielle foranstaltninger til energieffektivitetsforbedringer sammenkædes med energimæssig ydeevne, certificerings- eller færdighedsniveau og energisyn eller med de forbedringer, der er opnået som følge af renoveringen, og som bør vurderes ved at sammenligne energiattester udstedt før og efter renoveringen, ved hjælp af standardværdier eller ved en anden gennemsigtig og forholdsmæssig metode.
(12) Det er nødvendigt at tilvejebringe højkvalitetsdata om bygningsmassen, og de kan til dels genereres ud fra de databaser, som næsten alle medlemsstater er i færd med at udvikle og forvalte for energiattester. Disse databaser kan anvendes med henblik på kontrol af overholdelsen og til at levere statistiske oplysninger om den regionale eller nationale bygningsmasse. Der er behov for gennemførelsesbestemmelser til artikel 10, således at det bliver muligt at indsamle data om det målte eller beregnede energiforbrug i visse bygninger og stille aggregerede anonymiserede data til rådighed.
(13) Ændringerne til EPBD opdaterer også de generelle rammebestemmelser for beregning af bygningers energimæssige ydeevne. Der er behov for national lovgivning til gennemførelse af kravene i det ændrede bilag I til EPBD for at sikre gennemsigtighed og sammenhæng.
(14) Der er behov for national lovgivning til gennemførelse af kravene i den reviderede artikel 20, stk. 2, i EPBD for at øge de oplysninger, der skal gives til ejere eller lejere af bygninger eller bygningsenheder, og for at sikre, at disse gives ved hjælp af tilgængelige og gennemsigtige rådgivningsværktøjer.
(15) Medlemsstaterne skal sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktiv (EU) 2018/844 i kraft senest den 10. marts 2020.
(16) Den fulde gennemførelse og faktiske implementering af det ændrede bygningsdirektiv er afgørende for at støtte opfyldelsen af 2030-målene for energieffektivitet og for at bringe EU på rette spor mod fuld dekarbonisering af den nationale bygningsmasse senest i 2050.
(17) EPBD giver medlemsstaterne vide skønsbeføjelser til at udforme deres bygningsreglementer og gennemføre tekniske krav vedrørende renoveringer, bygningscertifikater og tekniske bygningsinstallationer på en måde, der passer bedst til klimaforholdene og bygningsmassen på nationalt plan. Formålet med denne henstilling er at redegøre for indholdet af disse tekniske krav og de forskellige måder, hvorpå direktivets mål kan opfyldes. Der redegøres ligeledes for de erfaringer og bedste praksis, som Kommissionen har set i medlemsstaterne.
(18) Kommissionen er fuldt ud indstillet på at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om deres gennemførelse og faktiske implementering af EPBD. Til dette formål er denne henstilling blevet udarbejdet for at redegøre nærmere for, hvordan visse bestemmelser i EPBD bør læses og bedst kan anvendes i forbindelse med national gennemførelse. Formålet er navnlig at sikre en ensartet forståelse i medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen af deres gennemførelsesforanstaltninger. Denne henstilling ændrer ikke bygningsdirektivets juridiske virkninger og berører ikke Domstolens bindende fortolkning af direktivet. Denne henstilling handler om emner i EPBD, som er komplekse og krævende at gennemføre, og som rummer et stort energieffektivitetspotentiale i bygninger. I denne henstilling er der fokus på bestemmelserne om renovering af bygninger, og den vedrører artikel 2a, 10, 20 og bilag I EPBD, som indeholder bestemmelser om langsigtede renoveringsstrategier, finansieringsmekanismer, incitamenter, information og beregningen af bygningers energimæssige ydeevne. Bestemmelserne i EPBD om modernisering og tekniske bygningsinstallationer behandles i en særskilt henstilling.
(19) Denne henstilling bør derfor give medlemsstaterne mulighed for at opnå en betydelig forbedring af deres renoverede bygningsmasses energimæssige ydeevne —