(4) De seks jordcentre og jordstationen består af: to gensidigt redundante centre, der overvåger systemets generelle funktion (i det følgende benævnt »overvågningscentre« eller »GCC«); Galileos sikkerhedscenter, som er omhandlet i artikel 16 i forordning (EF) nr. 683/2008, til overvågning af systemsikkerheden og sikkerheden for de leverede tjenester, som af hensyn til tjenesternes kontinuitet er delt i to (i det følgende benævnt »Galileos sikkerhedscenter« eller »GSMC«); tjenestecentret, der fungerer som grænseflade mellem på den ene side systemet og på den anden side brugerne af den åbne tjeneste, den forretningsmæssige tjeneste og den livskritiske tjeneste (i det følgende benævnt »GNSS-tjenestecentret« eller »GSC«); centret, der kontrollerer genereringen af de informationer, der er nødvendige for driften af eftersøgnings- og redningstjenesten, og som varetager grænsefladen mellem systemet og Cospas-Sarsat-systemet (i det følgende benævnt »SAR-tjenestecentret«); centret, der på vegne af programforvaltningen og uafhængigt af brugerne evaluerer kvaliteten af de leverede tjenester og forsyner brugerne med tidsreferencer og geodætiske data (i det følgende benævnt »centret for Galileotjenester«); stationen, der gør det muligt at overvåge kvaliteten af signalerne fra satellitter i kredsløb umiddelbart efter deres opsendelse (i det følgende benævnt »stationen for kredsløbstest«).

(5) Ved valget af placeringen af disse centre og stationer skal der tages hensyn til eventuelle eksisterende installationer og udstyr på stedet, som egner sig til de relevante opgaver, til sikkerhedskravene for de enkelte centre og stationer, til de tekniske og budgetmæssige begrænsninger og til hver enkelt medlemsstats nationale sikkerhedskrav.

(6) De fire serier af fjernstationer omfatter: stationerne for fjernstyring og telemetri, som ved hjælp af uplink og downlink fungerer som forbindelsesled mellem satellitterne og de to overvågningscentre (i det følgende benævnt »TTC-stationer«); Galileomålestationerne, som, for at tjenesterne kan leveres, dels foretager pseudodistancemålinger, dels tager imod satellitternes signaler for at måle deres kvalitet (i det følgende benævnt »GSS-stationer«); stationerne for upload til satellitterne, hvorfra der overføres data til satellitterne, som er nødvendige for leveringen af tjenesterne (i det følgende benævnt »ULS- stationer«); stationerne til indsamling af data, som er nødvendige for leveringen af eftersøgnings- og redningstjenesten (i det følgende benævnt »SAR-stationer«).

(7) Ved valget af fjernstationernes antal og beliggenhed skal der tages hensyn til de geografiske og tekniske begrænsninger med henblik på en optimal fordeling over hele Jorden, til eksisterende installationer og udstyr på stedet, som egner sig til de relevante opgaver, til sikkerhedskravene for de enkelte stationer og til hver enkelt medlemsstats nationale sikkerhedskrav. Da dette valg er afhængigt af progressive ændringer i forbindelse med programmernes udviklingsstadier og af deres behov og udviklingen med hensyn til de logistiske og politiske krav, kan antallet og beliggenheden af de fjernstationer, der endnu skal opføres, kun angives vejledende.

(8) Derfor bør der fastlægges afgørende beslutningsfaser med henblik på evalueringen af etableringen af elementerne i det verdensomspændende net af jordstationer i det system, der etableres under Galileoprogrammet.

(9) Bestemmelserne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 683/2008.