Felleseuropeisk forskning om byer

Tittel

Kommisjonsrekommandasjon av 21. oktober 2011 om initiativet til felles programmering av forskningsinnsatsen: "Byenes Europa - globale utfordringer, felleseuropeiske løsninger"

Siste nytt

Kommisjonsrekommandasjon publisert i EU-tidende 25.10.2011

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsrekommandasjonen, dansk utgave)

(1) Bæredygtig udvikling af Europas byer er et emne af stor samfundsmæssig betydning i dag, hvor urbanisering er en voksende global tendens. Ifølge prognoser vil næsten 70 % af verdens befolkning bo i byer i 2050, hvilket er en stigning på 50 % i forhold til i dag. Tallet for Europa er højere: omkring 83 % af befolkningen (næsten 557 millioner) forventes at bo i byer i 2050.

(2) Urbaniseringen medfører en lang række indbyrdes forbundne udfordringer, herunder social forarmelse og sociale skel, ekspanderende byer og trafikale problemer, sikkerhedsproblemer, miljøforringelse, forurening og virkningerne af klimaforandringerne. Denne udvikling sætter samfundet under pres og udgør en hidtil uset udfordring for bysystemerne i Europa og den øvrige verden og for deres robusthed, forvaltning og styring.

(3) Samtidig bør Europa udnytte de fordele, som byrummet giver. Byområderne er drivkraft for vækst i den europæiske økonomi. Storbyområder og forbundne byer er blevet spydspidser i udviklingen, ikke kun ud fra et socioøkonomisk perspektiv, men også ud fra et teknologisk og geopolitisk perspektiv. Byer er i sig selv »innovationsknudepunkter«, hvor viden, politik og praksis mødes og fører til innovative ideer, brug af ny teknologi og udnyttelse af ny indsigt i udfordringer og drivkræfter for byudvikling samt løsningerne herpå. Mere og mere tyder også på, at netværk af større bycentre, ofte omtalt som »verdensbyer«, har en stigende indflydelse på internationalt plan, men samtidig må man anerkende de små og mellemstore byers betydning, især for regionsudviklingen. Europa er kendetegnet ved høj bytæthed og ved et stort antal små og mellemstore byer, hvis aktiver skal tages i betragtning ud fra et økonomisk, socialt og kulturelt perspektiv.

(4) Europa 2020-strategien opstiller tre indbyrdes supplerende mål: intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. En bæredygtig byudvikling vil i høj grad kunne bidrage til at nå disse mål. Ifølge flagskibsinitiativet »Innovation i EU«, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010, »Europa 2020-flagskibsinitiativ Innovation i EU«, vedrører et af de potentielle innovationspartnerskaber »intelligente byer, hvor det er godt at bo«, og som kombinerer »energieffektivitet, ren transport og hurtigt internet«. Byer kan bidrage til inklusiv vækst, navnlig ved at bekæmpe social polarisering og fattigdom, undgå sociale skel og takle problemer som befolkningens stigende gennemsnitsalder. Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse sigter mod at nå EU-målsætningen om at reducere tilfældene af fattigdom og social udstødelse med mindst 20 millioner inden
2020. Den skal pege på eksempler på bedste praksis og fremme gensidig læring mellem kommuner.

(5) Der er et akut behov for at udbygge videngrundlaget om integreret byudvikling via forskning i økonomi, samfund, mobilitet og økologi for at støtte en evidensbaseret politik.

(6) Koordinering er en forudsætning for, at vi kan løfte de ovennævnte udfordringer, udnytte mulighederne og gøre det lettere at samarbejde om forskning af høj kvalitet, der har til formål at frembringe videnskabelige resultater, som kan støtte byområderne som et komplekst netværk, hvor de økonomiske, teknologiske, sociale og økologiske subsystemer i høj grad er afhængige af hinanden, og som har et langsigtet, fremsynet perspektiv.

(7) På mødet den 26. maj 2010 fastlagde og begrundede Rådet (ministrene for konkurrenceevne) et sæt mulige fælles programlægningsinitiativer, herunder »Byernes Europa — globale udfordringer, fælleseuropæiske løsninger«, hvor fælles programlægning vil give væsentlig merværdi i forhold til medlemsstaternes og EU's nuværende opsplittede forskningsindsats. I sine konklusioner af mødet anerkendte Rådet derfor nødvendigheden af at lancere et initiativ til fælles programlægning inden for dette område og opfordrede Kommissionen til at bidrage til udarbejdelsen heraf.

(8) Medlemsstaterne har ved formelt forpligtende brev bekræftet, at de vil deltage i et sådant fælles programlægningsinitiativ.

(9) Fælles programlægning af forskning i bæredygtig byudvikling vil gøre det muligt at koordinere forskningen på dette område og bidrage væsentligt til udviklingen af et fuldt operationelt europæisk forskningsrum (ERA) for forskning og innovation vedrørende byudvikling samt styrke Europas førende position og konkurrenceevne på dette felt.

(10) Byudvikling er et vigtigt tværtematisk emne i EU's finansieringsprogrammer for forskning og innovation. Aktiviteterne inden for dette fælles programlægningsinitiativ skal koordineres nøje med andre lignende aktiviteter som led i eksisterende og fremtidige finansieringsprogrammer og initiativer vedrørende forskning og innovation.

(11) Derfor og for at nå de mål, der opstilles i denne henstilling, bør medlemsstaterne samarbejde med Kommissionen om at sikre koordinering og synergi samt undgå overlapning med eksisterende forsknings- og innovationsordninger ved at udforske lignende kommissionsinitiativer, f.eks. initiativet vedrørende intelligente byer og lokalsamfund.

(12) Medlemsstaterne bør jævnligt aflægge rapport til Kommissionen om, hvordan gennemførelsen af dette fælles programlægningsinitiativ skrider frem, således at Kommissionen kan aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
EU-vedtak (CELEX-nr): viser også om rettsakten er i kraft
Dato
21.10.2011
Anvendelsesdato i EU
14.11.2011

EØS



EFTA/EØS-flagg
EØS-prosessen
Saksområde
Parlamentsbehandling

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Kunnskapsdepartementet