BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)

Kommissionen: Mediekompetence er den nye udfordring i informationssamfundet
Den måde, hvorpå vi anvender medierne, ændrer sig. Mængden af informationer er så enorm, at vi kan ikke længere kan nøjes med blot at kunne læse, skrive og bruge en computer. Europa-Kommissionen advarede i dag om, at unge og ældre europæere risikerer at gå glip af de fordele, som nutidens højteknologiske informationssamfund byder på, medmindre der gøres mere for at gøre dem tilstrækkeligt mediekompetente til at få adgang til, analysere og vurdere billeder, lyd og tekster og til at anvende traditionelle og nye medier til at kommunikere og skabe medieindhold. Kommissionen mener, at EU-landene og medieindustrien skal udbrede kendskabet til de medieformer, vi alle støder på, såsom reklamer, film og internettet.

"Interaktion med medierne er nu meget mere end blot at skrive til en avis. Flere og flere europæere er medieaktive, især med hensyn til de nye digitale teknologier, i en verden, der er præget af interaktion med medierne og af deling og skabelse af indhold. I dag kan forbrugerne selv skabe mediestof og anvende indhold skabt af andre som materiale til nyt indhold.", sagde Viviane Reding, kommissær for informationssamfundet og medier. "Men mennesker, der ikke kan anvende de nye medier, såsom de sociale netværk eller digitalt tv, vil have problemer med at tage del i den verden, de er omgivet af. Vi bør derfor sikre, at alle bliver mediekompetente, så ingen står udenfor. Der kommunikeres hele tiden til borgerne, men kan de reagere på tiltalen? Hvis alle bliver i stand til at anvende medierne på en kyndig og kreativ måde, vil det være et skridt hen imod en ny form for demokratisk deltagelse."

For at være aktiv i nutidens informationssamfund er det nødvendigt at forstå, hvordan både de gamle og de nye medier fungerer. Derfor har Kommissionen i dag på opfordring fra Europa-Parlamentet vedtaget politiske retningslinjer, der opfordrer medlemsstaterne og industrien til at fremme mediekompetencerne i hele EU gennem aktiviteter, der kan hjælpe befolkningen med at få adgang til alle medierne - tv og film, radio, musik, de trykte medier, internettet og de digitale kommunikationsteknologier - og til at forstå og have en kritisk tilgang til disse medier.

Undervisningen i mediekompetence kan forbedre den måde, hvorpå borgerne anvender søgemaskinerne, og skolebørn kan få vist, hvordan man laver en film, eller hvordan reklamer virker. I lande som Sverige, Irland og Det Forenede Kongerige er mediekompetence en del af skoleundervisningen. Det Forenede Kongeriges websted kidsmart viser unge, hvordan de skal omgås sociale netværk på en sikker måde. Undervisning er de enkelte lande ansvarsområde, men Kommissionen opfordrede i dag EU-landene til at starte en debat om, hvordan mediekompetence kan få mere plads i undervisningen.

Mennesker, der anvender medier, skal være bevidste om farerne ved at sprede deres personlige oplysninger. Jo flere færdigheder de har med hensyn til anvendelsen af de nye teknologier, og jo mere forstand de har på, hvordan onlinereklamer fungerer, desto bedre kan de beskytte deres privatliv. Mennesker, der er meget mediekompetente, vil også være mere nysgerrige over for og have lyst til at udforske deres kulturarv og de seneste europæiske kulturelle værker.

Kommissionens rapport om det digitale Europa, der blev offentliggjort tidligere på måneden (IP/09/1221) , viser, at europæerne bliver stadig bedre til at anvende computere og internettet. 60 % behersker den digitale teknologi, hvilket er af afgørende betydning for at blive mediekompetent. 56 % af europæerne går på internettet mindst en gang om ugen (andelen var på 43 % i 2005), og flere mennesker i ugunstigt stillede grupper anvender internettet (se bilag).

Flere mennesker med lavere uddannelse har en internetforbindelse (53,5 % i 2005 og 62,5 % i 2008, hvor 100 % svarer til den samlede befolknings gennemsnitlige anvendelse af internettet). Flere arbejdsløse anvender internettet (74,4 % i 2005 og 80,3 % i 2008), og kvinder anvender nu internettet i næsten lige så høj grad som gennemsnittet i EU's samlede befolkning (88,4 % i 2005 og 94,6 % i 2008). F or kvinder, for arbejdsløse og for gruppen af personer over 55 år har der siden 2006 været en vækst på 3 % i antallet af personer med internet- og computerfærdigheder.

Men selv om internettet bliver stadig billigere, og især bredbåndsforbindelserne, siger 24 % af borgerne i EU uden internet i hjemmet, at dette hovedsageligt skyldes, at de ikke har færdighederne til at anvende det.

Baggrund

Mediekompetence er kompetence til at få adgang til forskellige aspekter af medierne og medieindholdet, forståelse af, hvordan medierne fungerer, evnen til at vurdere medierne kritisk og evnen til at kommunikere i mange forskellige situationer. Det vedrører alle medier, herunder tv og film, radio og musik, de trykte medier, internettet og alle andre digitale teknologier.

I 2007 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om mediekompetence ( IP/07/1970 ) som del af dens overordnede bestræbelser på at skabe et fælles marked for den audiovisuelle sektor, der også omfatter direktivet om audiovisuelle medietjenester ( MEMO/08/803 ) , der opstiller grænseoverskridende regler på områder som reklamer, og Media 2007-støtteprogrammet for den europæiske filmindustri ( IP/07/169 ). Kommissionen støtter også udviklingen af mediekompetencer med projekter til udvikling af filmfærdigheder gennem et andet program: MEDIA International preparatory action . Dette initiativ, der især er rettet mod unge mennesker, sigter mod at udbrede kendskabet til film og audiovisuelle værker fra tredjelande i Europa og omvendt også til at udbrede kendskabet af europæiske film og værker i tredjelande.